Udæske betydning

udæske (verbum, transitivt): at få nogen til at reagere ved at udfordre eller provokere dem; at egge, tirre eller presse en reaktion frem.

• Konfrontativt: at udæske nogen til slagsmål; at fremprovokere et modangreb.
• Legende/erotisk: udæskende blikke eller påklædning, der er bevidst udfordrende.
• Metaforisk: at udæske skæbnen (dvs. udfordre heldet/omgivelserne unødigt); at udæske kritik.

Verbets kerne er en bevidst handling: man søger at kalde en reaktion frem, ofte ved at overskride en grænse eller pirre modparten.

• Valens: typisk transitivt - “at udæske nogen (til noget)”.
• Forholdsord: ofte med til ved specifik handling: “udæske til kamp”, “udæske til debat”.

Ordet er dannet af præfikset ud- + verbet æske (‘bede om, fordre, kræve’). Den oprindelige betydningskerne er således “at få noget frem ved at fordre det” - her specifikt en reaktion. Verbet æske er gammelt i dansk og kendt fra ældre sprogbrug (fx “at æske nogens hånd”), og ud- fungerer her som et fremkaldende/intensiverende præfiks.

• Han forsøgte at udæske modstanderen til et forhastet angreb.
• Hendes kommentar var tydeligt udæskende og fik salen til at koge.
• Det er at udæske skæbnen at køre uden sikkerhedssele.
• Reklamen udæsker debat med sit grænseoverskridende budskab.
• Pressen udæskede ministeren til at give et klart svar.
• Han gav hende et udæskende smil og ventede på reaktionen.
• Publikums buhråb udæskede træneren til at skælde ud.
• De provokerende billeder udæskede censuren.
• Hun udæskede sin rival til direkte duel på argumenter.
• Satiren udæsker magthaverne ved at overdrive og pirke til deres svage punkter.

• udæske nogen til kamp/slagsmål/duel
• udæske skæbnen/heldet
• udæske vrede/kritik/modsigelse
• udæskende blik/svar/opførsel/påklædning
• bevidst udæske grænser

• udæskende (adj./adv.): provokerende, udfordrende; fx “en udæskende tone”.
• en udæskelse (sb., sjældnere): en provokation/udfordring.
• Beslægtet: æske (kræve/begære), udfordre, provokere, ægge.

• Stilniveau: let formelt/bogsprogligt som verbum; adjektivet udæskende er almindeligt i moderne sprog.
• Vurdering: ofte negativt eller kritisk, især i konfrontative sammenhænge; kan dog være neutral/legende i æstetiske eller flirtende beskrivelser.

Verbet kendes fra ældre dansk, især i sammenhænge om ære, duel og udfordring. I nutiden høres udæske relativt sjældnere end nære synonymer som provokere og udfordre, men det lever i faste vendinger og i adjektivformen udæskende, som er meget udbredt i avis-, mode- og kulturstof.

• Forveksling med substantivet æske (en boks). Udæske har intet med beholdere at gøre.
• Stavning: skriv med æ (ikke “udaeske”).
• Overbrug: i neutralt, samtidsnært sprog vælges ofte provokere eller udfordre, medmindre man bevidst søger den mere markante eller litterære farvning i udæske.

• provokere
• udfordre
• ægge
• tirre