Udflåd betydning

Udflåd er et substantiv, der dækker over en kropslig afsondring/sekretion. Det kan være helt fysiologisk (normalt og forventeligt) eller patologisk (forbundet med sygdom eller irritation). I almindelig sprogbrug møder man ordet hyppigst i forbindelse med ginekologi, men det forekommer også i almenmedicinsk og kirurgisk sammenhæng.

• Fysiologisk udflåd: Fx normalt, klart eller hvidligt vaginalt sekret, som varierer gennem menstruationscyklussen.
• Patologisk udflåd: Fx pus fra et inficeret sår, gulgrønt øjenflåd ved øjenbetændelse eller ildelugtende, skummende vaginalt udflåd ved infektion.

Ordet bruges både selvstændigt (”patienten har udflåd”) og som led i sammensætninger og præpositionsforbindelser (”udflåd fra øret”, ”brystudflåd”, ”øreudflåd”).

• Ordklasse: Substantiv (intetkøn)
• Bøjning: Ubestemt ental: et udflåd; bestemt ental: udflådet. Bruges primært som utælleligt navneord; flertalsform anvendes sjældent.
• Udtale (omtrentlig IPA): [ˈuðˌflɔːð] (blødt d i ud- og i -flåd)

Udflåd er dannet af præfikset ud- (’ud, væk’) og substantivet flåd i betydningen ’det der flyder/siver’. Ordet er beslægtet med rødder til ’at flyde’ og ’flod’ i nordiske og germanske sprog. Betydningen peger således på en væske, der bevæger sig ud fra et sted i kroppen.

• Gynækologi: Vaginalt udflåd (normalt eller unormalt) med variation i farve, konsistens, lugt og mængde.
• Oftalmologi: Øjenflåd ved konjunktivit (”røde øjne”).
• Otolaryngologi: Øreudflåd ved mellemørebetændelse eller trommehindeperforation.
• Kirurgi/sårpleje: Sårudflåd (serøst, serosanguinøst eller purulent).
• Endokrinologi/mammae: Brystudflåd (spontant eller ved tryk), fx ved galaktoré.
• Urologi/dermatologi: Udflåd fra urinrøret eller fra hudinfektioner.

• Lægen spurgte til mængde og lugt af udflåd for at vurdere infektionstegn.
• Hun oplevede øget udflåd midt i cyklussen.
• Der sås purulent udflåd fra operationssåret.
• Patienten havde udflåd fra øret efter en mellemørebetændelse.
• Nyfødte kan få let øjenflåd, som ofte er forbigående.
• Længerevarende ildelugtende udflåd bør vurderes af sundhedspersonale.
• Brystundersøgelsen afslørede klar brystudflåd ved tryk på brystvorten.
• Han bemærkede udflåd fra urinrøret og søgte læge for test for seksuelt overførte infektioner.
• Sygeplejersken dokumenterede serosanguinøst sårudflåd i journalen.
• Der var ingen tegn på udflåd eller rødme omkring såret.

• Flåd - nært beslægtet og ofte overlappende (fx øjenflåd, næseflåd).
• Sekret / sekretion - bredt, fagligt; ikke altid patologisk.
• Afsondring - mere formelt.
• Eksudat (eksudation) - væske fra kar til væv/sår ved inflammation; fagterm.
• Pus - specifikt purulent udflåd.
• Vaginalsekret - når kontekst er ginekologisk.

Bemærk: Næseflåd og øjenflåd er faste sammensætninger i dansk; man kan også skrive ”udflåd fra næsen/øjnene”.

• Tørhed (fx vaginal tørhed) - som kontrast til tilstedeværelse af udflåd.
• Fravær af sekret - neutral måde at angive, at der ikke er udflåd.

• ”Øget udflåd”, ”unormalt udflåd”, ”blodigt udflåd”, ”ildelugtende udflåd”
• ”Udflåd med kløe/svie/smerter”
• ”Gulligt/grønt/klart/tykt/vandigt udflåd”
• ”Udflåd fra [kropsdel]”: øret, øjet, såret, brystvorten, urinrøret, skeden
• ”Undersøgelse for årsag til udflåd”, ”prøvetagning af udflåd”

Ordet er længe dokumenteret i dansk medicinsk terminologi og almen sprogbrug. Historisk har det især været anvendt i kliniske beskrivelser (journalnotater, lærebøger), men er også udbredt i patientrettede tekster. Sammensatte former som øjenflåd, næseflåd og brystudflåd er veletablerede.

• Transsudat - ikke-inflammatorisk væskeudsivning (lavt proteinindhold).
• Eksudat - inflammationsbetinget væskeudsivning (højere proteinindhold, celler).
• Leukoré - fagterm for hvidligt vaginalt udflåd.
• Galaktoré - mælkelignende brystudflåd uden for amning.

Udflåd vurderes ud fra farve, lugt, konsistens, mængde og ledsagesymptomer (kløe, svie, smerter, feber). Pludselige ændringer, blodtilblanding, stærk lugt eller generende symptomer bør give anledning til lægelig vurdering.