Udgangsforbud Krydsord

Følgende 2 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Udgangsforbud'.

1. Curfew: Engelsk ord for udgangsforbud, almindeligt forstået i dansk via nyheds- og kulturbrug. I krydsord kan engelske lån forekomme som alternative løsninger, og ordet dækker ledetrådens betydning direkte, blot i et andet sprogdragt med global genkendelighed.

2. Nødret: Juridisk mulighed for at fravige almindelige regler for at afværge større skade i akutte situationer. Under nødretlige rammer kan udgangsforbud indføres og opretholdes, hvorfor ordet dækker den principielle undtagelse, der legitimerer indgreb i bevægelsesfriheden.

Vi har samlet 3 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Udgangsforbud'.

1. Nattero: Regel eller norm om stille perioder om natten, særligt i boligforeninger og byrum, hvor ophold og larm begrænses. Selvom det ikke er fuldt udgangsforbud, indfører det en tidslig ramme, der mindsker udendørs aktivitet og skaber lignende effekter.

2. Porttid: Tidsrum, hvor porte eller hovedindgange er lukkede, historisk ved kaserner, kollegier eller institutioner med faste tider. Porttid fungerer som et praktisk udgangsforbud i perioden, hvor passage ikke er tilladt, og passer dermed som klassisk, historisk farvet svar.

3. Tilhold: Retsligt forbud mod at nærme sig en person eller et sted, udstedt for at beskytte mod chikane eller vold. Selvom det er rettet mod specifikke mål, er mekanismen den samme: bevægelsesfriheden begrænses, hvilket spejler udgangsforbud i en målrettet, personlig udgave.

Disse 4 ord på 8 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Udgangsforbud'.

1. Lockdown: Engelsk lånord, udbredt i dansk, om omfattende nedlukning af samfund med restriktioner på bevægelse, åbningstider og forsamlinger. Omfatter ofte udgangsforbud eller udgangslignende begrænsninger, og forbindes med akutte kriser, hvorfor det er et hyppigt krydsordsbud.

2. Lukkelov: Historisk og regulatorisk betegnelse for lovgivning om åbningstider, særligt i detailhandlen, med faste lukketider. Når åbningstider strammes kraftigt, kan det støtte en udgangsforbudslignende virkning i byen, hvorfor ordet optræder som beslægtet ledetrådssvar.

3. Lukketid: Det officielle tidspunkt, hvor en butik, bar eller institution skal lukke, ofte lov- eller myndighedsreguleret. I perioder med skærpede tiltag kan fremskudt lukketid fungere som indirekte udgangsforbud ved at minimere incitamenter og muligheder for aftenfærdsel.

4. Shutdown: Engelsksproget term brugt i dansk omtale om administrativ standsning af aktiviteter, tjenester eller infrastruktur. Ofte overlapper det med nedlukning og kan medføre udgangsforbudslignende restriktioner, hvorfor ordet bruges som internationalt farvet svar på ledetråden.

Disse 4 ord på 9 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Udgangsforbud'.

1. Husarrest: En retslig eller disciplinær sanktion, hvor en person pålægges at blive i sit hjem, typisk under opsyn eller betingelser. Ordet bruges også om forældres straf til børn og rammer derfor ledetråden både i juridisk, myndighedsmæssig og hverdagslig, overført betydning.

2. Isolation: Mere restriktiv end karantæne og anvendes, når der er mistanke om eller bekræftet smitte, der kræver adskillelse fra andre. Isolation indebærer et klart forbud mod at forlade isolationsstedet og er dermed beslægtet med udgangsforbud i intensitet og formål.

3. Karantæne: Sundhedsrelateret isolation af personer for at forhindre smittespredning, med krav om at blive hjemme eller i et bestemt område. Under epidemier fungerer karantæne ofte som de facto udgangsforbud, og det opfattes i praksis som en bevægelsesbegrænsning med tilsvarende virkninger.

4. Spærretid: Tidsrum, hvor bestemte aktiviteter er forbudt, blandt andet i medier, servering eller færden, historisk også ved besættelse. Som begreb kan det dække over perioder, hvor udgang reelt ikke er tilladt, og bruges derfor i både direkte og indirekte betydning.

Disse 6 ord på 10 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Udgangsforbud'.

1. Afspærring: Fysisk eller juridisk lukning af et område med bånd, hegn eller forbud, der hindrer passage og ophold. Når større gader eller kvarterer afspærres, skabes en praktisk udgangsbarriere, som i krydsordsmæssig forstand matcher ledetråden i en konkret, håndgribelig form.

2. Epidemilov: Særlov der giver myndigheder rammer til at håndtere smitsomme sygdomme, inklusive karantæne, isolation og restriktioner. I praksis anvendes den til at begrænse udgang og samvær, hvilket gør ordet nært beslægtet med udgangsforbud i både intention, virkning og terminologi.

3. Nedlukning: Dansk betegnelse for at lukke ned for institutioner, erhverv og aktiviteter, ofte ledsaget af bevægelsesrestriktioner. Selvom ordet er bredere end udgangsforbud, indgår det tit som overligger for konkrete forbud mod udgang, især i epidemiske og sikkerhedsmæssige situationer.

4. No-go-zone: Engelsk-baseret betegnelse i dansk for områder, som anses for uegnede eller forbudte at færdes i, officielt eller de facto. Skaber udgangsforbudslignende begrænsninger lokalt, idet borgere frarådes eller forhindres i at opholde sig der på visse tidspunkter.

5. Portforbud: Traditionelt dansk ord for udgangsforbud, ofte anvendt både om myndighedspåbud og om forældres regler for børns hjemkomst. Kan være tidsbestemt om aftenen eller natten og dækker både formelle samfundstiltag og hverdagslig disciplin, hvilket passer til ledetrådens bredde.

6. Stuearrest: Hverdagsnært udtryk for at være forment adgang til at gå ud, især brugt om børn, der kun må opholde sig inden døre. Skønt ikke nødvendigvis lovbestemt, formidler det samme kerneindhold som udgangsforbud og fungerer derfor som en mundret, hjemlig parallel.

Vi har fundet disse 41 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Udgangsforbud':

1. Mørklægning: Historisk påbud om at slukke lys eller afskærme vinduer om natten, især under krigstid, for at undgå fjendtlig observation. Mørklægning ledsagedes ofte af natslige færdselsbegrænsninger og indgår som en kulturel naboterm til udgangsforbud i historiske kontekster.

2. Politipåbud: Direkte påbud fra politiet om at efterkomme en ordre, eksempelvis at forlade et område eller blive hjemme. Et sådant påbud kan skabe en udgangsforbudseffekt i tid og sted, og er derfor et naturligt, operationelt svar i krydsordskonteksten.

3. Hjemkomsttid: Aftalt eller pålagt tidspunkt for hvornår man senest skal være hjemme, ofte brugt om unge og natteliv. I husstanden fungerer det som et privat udgangsforbud, og ordet rammer ledetråden i en social og hverdagslig, men let genkendelig og anvendelig, betydning.

4. Indespærring: Tilstand hvor man er lukket inde, enten som følge af myndighedskrav, sikkerhedsforanstaltninger eller praktiske forhold. Det beskriver effekten af udgangsforbud i oplevelsesperspektiv, og udvider ledetråden til en mere menneskelig, psykologisk forståelse af begrænsningen.

5. Nattelukning: Bestemt lukning af barer, restauranter eller natteliv i aftalte timer, ofte besluttet af myndigheder af hensyn til ro og orden. Selv om det primært retter sig mod erhverv, skaber det en udgangsforbudslignende effekt ved at afvikle natteliv og udendørs ophold.

6. Områdeforbud: Generelt forbud mod at færdes eller opholde sig i et afgrænset geografisk område, ofte indført af politiet. Det er funktionelt beslægtet med udgangsforbud, men zonestyret, og kan målrette særligt belastede bydele eller arrangementer med risiko for uro.

7. Opholdspligt: Pligt til at opholde sig på et særligt sted, eksempelvis i et center, bolig eller hjem, ofte fastsat af myndigheder. Den pålægger indirekte udgangsbegrænsning og er beslægtet med udgangsforbud ved at fastlåse tilstedeværelse og gøre udgang betinget eller ulovlig.

8. Opholdspåbud: Myndighedskrav om at forblive i et givet område eller hjemmet, typisk for at beskytte orden eller sundhed. Dette påbud er den pålægsgivende spejling af udgangsforbud, idet det juridisk forankrer krav om at blive, frem for blot at forbyde udgang.

9. Ordensregler: Generelle regelsæt for adfærd i institutioner, byrum eller foreninger, som kan inkludere tidsrum for ophold og færden. Ved at indskrænke, hvornår og hvor man må være, kan ordensregler skabe udgangsforbudslignende rammer i mindre skala og hverdagslig kontekst.

10. Skolelukning: Lukning af undervisningsinstitutioner, som begrænser elevers og læreres daglige mobilitet og flytter aktivitet til hjemmet. I kombination med øvrige tiltag skaber det en hverdag med udgangsforbudslignende mønstre, særligt når skolevejen og sociale aktiviteter forhindres.

11. Adgangsforbud: Forbud mod at komme ind på et område eller i en bygning, ofte udstedt af ejere eller myndigheder. Selvom fokus er indgang fremfor udgang, skaber det beslægtede barrierer for bevægelse og kan indgå i et samlet set-up, der minder om udgangsforbud.

12. Beredskabslov: Lovgivning der regulerer samfundets håndtering af kriser, herunder beføjelser til at iværksætte omfattende restriktioner. Den kan indeholde hjemler for udgangsforbud eller beslægtede tiltag, og ordet fungerer derfor som et indirekte, men præcist, svar på ledetråden.

13. Butikslukning: Påbud eller beslutning om at lukke butikker midlertidigt, tit for at mindske smitte eller uro i bylivet. Det påvirker folks bevægelsesmønstre og kan understøtte udgangsforbud ved at fjerne ærinder og destinationer, hvorved udgang bliver unødvendig eller frarådet.

14. Grænselukning: Midler, hvormed en stat lukker for passage over grænser, helt eller delvist, i en periode. Grænselukninger kan ledsage eller erstatte lokale udgangsforbud ved at skabe en større bevægelsesbarriere, og de optræder hyppigt som kriseinstrument i lovgivningen.

15. Kørselsforbud: Specifikt forbud mod at køre i bil på visse tidspunkter eller strækninger, eksempelvis ved storm, smog eller uro. Selvom udgang til fods ikke altid hindres, virker det stærkt begrænsende og hænger sammen med udgangsforbud ved at reducere samfundets mobilitet markant.

16. Opholdsforbud: Juridisk forbud mod at opholde sig i et bestemt område eller zone, eksempelvis i nattelivet eller konfliktzoner. Det fungerer som geografisk afgrænset udgangsforbud, idet man ikke må være til stede på gaden eller i udpegede kvarterer på bestemte tidspunkter.

17. Selvisolation: Frivillig eller anbefalet tilbageholdelse fra at forlade hjemmet for at beskytte andre, uden nødvendigvis et formelt påbud. Selvom det ikke altid er tvang, mimer det udgangsforbud i adfærd og intention, og kan optræde som blødere, overført svar på ledetråden.

18. Udgangsforbud: Den direkte betegnelse for en myndighedsbestemt regel, hvor personer forbydes at forlade hjemmet eller opholde sig udendørs i bestemte tidsrum. Bruges ved uroligheder, kriser eller epidemier, og fungerer som den mest præcise løsning på ledetråden i sin bogstavelige forstand.

19. Udrejseforbud: Forbud mod at forlade et land eller område, typisk af sikkerheds-, retslige eller sundhedsmæssige årsager. Det er den grænseoverskridende parallel til udgangsforbud, idet udgang ikke blot gælder hjemmet, men hele jurisdiktionens ydre grænser.

20. Adgang forbudt: Standardiseret formulering på skilte, der markerer, at man ikke må gå ind i et område. Som søsterudtryk til udgangsforbud beskriver det rumlig afgrænsning og kontrol med passage, og bruges derfor ofte i samme semantiske familie af restriktionsord.

21. Færdselsforbud: Forbud mod færdsel til fods, på cykel eller i køretøjer i bestemte områder eller tidsrum, ofte af sikkerhedshensyn. Det dækker i praksis over udgangsbegrænsning og bruges i både kommunale, politimæssige og krisesammenhænge, hvor mobilitet skal standses midlertidigt.

22. Førtidslukning: Myndighedsbestemt eller ordensbestemt lukning tidligere end normalt, ofte for beværtninger og arrangementer. Den strammer rammerne for liv i det offentlige rum og udgør dermed en delvis, tidslig udgave af udgangsforbud ved at afskære aften- og natarbejde samt underholdning.

23. Indrejseforbud: Forbud mod at rejse ind i et land eller område, der beskytter indenrigsforhold ved at begrænse tilstrømning. Selvom det retter sig mod indrejse, spiller det sammen med udgangsforbud i helheder, der kontrollerer mobiliteten i begge retninger for at sikre orden.

24. Sikkerhedszone: Område afgrænset for at beskytte personer eller aktiver, hvor adgang og ophold er reguleret eller forbudt. I praksis kan etablering af sikkerhedszoner begrænse udgang fra tilstødende områder og skaber dermed en lokal, hensigtsbestemt variant af udgangsforbud.

25. Udgang forbudt: Klar formulering som skiltning eller regulativ tekst, der angiver, at man ikke må gå ud. Det er den direkte sproglige pendant til udgangsforbud i brugsdansk, og egner sig derfor som et letgenkendeligt og håndfast krydsordsvar.

26. Udgangskontrol: Kontrolforanstaltning ved udgangen af bygninger, kvarterer eller byer, der regulerer, hvem der må passere, og hvornår. Når kontrol intensiveres, nærmer det sig udgangsforbud ved at gøre udgang betinget, sjældnere eller ulovlig uden særlig tilladelse.

27. Afspærringszone: Et område markeret som lukket for offentligheden, typisk ved politiindsats, ulykker eller større hændelser. Zonerne gør udgang meningsløs i retning af det lukkede sted og implementerer en de facto udgangsforbudslogik for beboere og besøgende i nærheden.

28. Hjemmeisolation: Krav om at forblive i hjemmet i en periode, typisk ved smitte eller som led i sundhedsmyndigheders bestemmelser. Det er en konkret, situationsbunden udgave af udgangsforbud, hvor adressen udgør den definerede ramme for de lovpligtige begrænsninger.

29. Hjemmekarantæne: Specifik form for karantæne, hvor opholdet skal være i eget hjem, ofte efter rejser eller smitteeksponering. Det indfanger både den praktiske og juridiske idé om udgangsforbud ved at forbyde udgang, men med et sundhedsfagligt og administrativt afsæt.

30. Udgangsnægtelse: Direkte afslag eller forbud mod at forlade et sted, eksempelvis i institutioner, militær eller fængsel. Ordet beskriver mekanismen bag udgangsforbud i sin reneste form, hvor udgang simpelthen ikke tillades, hvilket gør det til en præcis, funktionel betegnelse.

31. Blivhjemme-påbud: Kommunikativt og administrativt påbud om at blive hjemme, anvendt under epidemier eller uroligheder for at dæmpe smitte og uro. Selvom ordlyden er blød, er formålet udgangsforbudslignende, hvilket gør det til et relevant, moderne bud på ledetråden.

32. Forsamlingsforbud: Forbud mod at samles over et vist antal personer, typisk fastsat tidsmæssigt eller stedligt. Det forhindrer ikke udgang i sig selv, men begrænser gade- og byliv, og kan ledsage udgangsforbud, hvilket gør det relevant som nært beslægtet krydsordsindgang.

33. Hjemmearbejdspåbud: Regel eller anbefaling om at arbejde fra hjemmet fremfor at møde fysisk på arbejdspladsen. Det begrænser daglig udgang og bevægelse, og kan i praksis fungere som blid form for udgangsforbud, især når det kombineres med andre sociale restriktioner.

34. Rejserestriktioner: Samlende betegnelse for regler, der indskrænker mulighed for at rejse mellem regioner eller lande, ofte med test- eller karantænekrav. Når rejser vanskeliggøres eller forbydes, spejles udgangsforbud på makroniveau, hvor bevægelsesfriheden begrænses ud over lokalområdet.

35. Samfundsnedlukning: Bred betegnelse for omfattende lukning af samfundsfunktioner, der påvirker arbejde, skole, kultur og bevægelse. Ofte indebærer den udgangsforbudslignende regler for at mindske kontakt, hvilket gør ordet til en meningsfuld, overordnet fortolkning af ledetråden.

36. Udskænkningsforbud: Forbud mod at servere alkohol, typisk i bestemte tidsrum eller områder, anvendt for at dæmpe uro og forsamlinger. Tiltaget kan være en brik i en bredere pakke med udgangsbegrænsninger, da det reducerer nattelivets tiltrækning og dermed forebygger ophold udendørs.

37. Undtagelsestilstand: En forfatnings- eller lovtilstand, hvor myndigheder midlertidigt får udvidede beføjelser til at afvige fra normale regler. Udgangsforbud er et klassisk instrument heri, så begrebet matcher ledetråden ved at angive den retlige ramme, som forbuddet typisk hviler på.

38. Ordensbekendtgørelse: Regelsæt, der giver politiet hjemmel til at sikre ro og orden i det offentlige rum, også ved påbud og forbud. Under dette regime kan midlertidige opholdsforbud eller udgangslignende restriktioner indføres, hvilket knytter begrebet til ledetrådens kerne.

39. Udgangsrestriktioner: Konkrete begrænsninger for at forlade hjemmet, hvad enten de er tidssatte, formålsbestemte eller dokumentationskrævende. Begrebet anvendes politisk og administrativt og er i praksis en paraply for de tiltag, der tilsammen udgør eller minder om udgangsforbud.

40. Åbningstidsbegrænsning: Samlebetegnelse for regler, der forkorter eller begrænser åbningstider for erhverv, især i aften- og nattetimer. Med færre muligheder for offentlig aktivitet bliver færden indirekte begrænset, hvilket skaber en praktisk pendant til udgangsforbud uden at være et fuldt påbud.

41. Bevægelsesrestriktioner: Overordnet udtryk for regler, der gør det vanskeligere eller ulovligt at bevæge sig frit, i tid, sted eller form. I kriseperioder kan sådanne restriktioner omfatte deciderede udgangsforbud, og ordet rummer derfor ledetrådens koncept i bred, administrativ forstand.

Tak fordi du læste med - vi håber, du har fundet det, du søgte i vores liste over 60 mulige svar på ledetråden “Udgangsforbud”. Målet var at give et bredt udvalg af forslag, så du hurtigere får krydset af.

Hvis du stadig overvejer alternativer, kan det hjælpe at tænke på længde, bøjningsform eller konteksten i din specifikke opgave (fx historisk, juridisk eller dagligdags sprog). Brug gerne listen som inspiration til at teste forskellige kombinationer i krydsordet.

Du kan finde flere løsningsforslag og hjælp til andre krydsord på Homepage.dk - vi opdaterer løbende med nye ord og idéer, så der altid er noget at kigge på.

Skriv gerne en kommentar eller gem siden, hvis du vil vende tilbage senere. Held og lykke med resten af krydsordet - og kom endelig forbi igen, når du står fast!