Udgifter betydning
Ordet udgifter betegner de økonomiske omkostninger, som en person, virksomhed eller offentlig institution pådrager sig i forbindelse med køb af varer og tjenester eller andre former for ressourcetræk. Udgifter reducerer den disponible indkomst eller kapitalbeholdning og udgør derfor den modsatte side af indtægter.
Betydning og afgrænsning
I økonomisk forstand er en udgift den pris, der betales for at erhverve noget af værdi. Begrebet kan delas op i flere underkategorier:
- Driftsudgifter – løbende omkostninger for at opretholde daglig drift, fx løn, husleje, el.
- Anlægsudgifter – investeringer i varige aktiver, fx maskiner, bygninger.
- Variable udgifter – afhænger af aktivitetsniveau, fx råvarer.
- Faste udgifter – uafhængige af produktionens omfang, fx abonnementer.
- Direkte udgifter – kan henføres til et bestemt produkt eller projekt.
- Indirekte udgifter – fællesomkostninger, som fordeles på flere produkter eller projekter.
Etymologi
Ordet udgift stammer fra ældre dansk udgæft, der er afledt af verbet at gilde/giælde i betydningen “at betale”. Forstavelsen ud- signalerer en bevægelse væk fra en beholdning. Formen udgifter er pluralis.
Relaterede begreber
- Omkostninger: Regnskabsteknisk værdiforbrug; adskiller sig fra udgifter ved tidspunktet for resultatpåvirkning.
- Betalinger: Kontante pengestrømme; kan falde før eller efter selve udgiften registreres.
- Indtægter: Modstykket til udgifter; de økonomiske tilførsler.
- Investeringer: Anlægsudgifter med forventet fremtidigt afkast.
Eksempler på brug
Nedenfor ses en række autentiske og konstruerede eksempelsætninger, der viser ordets anvendelse:
- “Virksomheden må reducere sine udgifter for at forbedre bundlinjen.”
- “Husstandens faste udgifter omfatter husleje, internet og forsikringer.”
- “Kommunens udgifter til ældrepleje steg med 4 %,” står der i budgettet.
- “Efter ferien gennemgik jeg mine udgifter og blev overrasket over restaurantposten.”
- “Projektet blev droppet, fordi de forventede udgifter oversteg bevillingen.”
- “Skattefradraget kan trækkes fra dine udgifter, før skatten beregnes.”
- “Hvis dine variable udgifter overstiger indtægterne, opstår der likviditetsmangel.”
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Antonymer |
|---|---|
|
|
Historisk udvikling og kulturel kontekst
I middelalderen optræder ordet i regnskabsmanualer for klostre og købstæder. Siden industrialiseringen har udgiftsbegrebet udviklet sig fra enkeltstående betalinger til komplekst omkostningsbegreb i moderne kapitalregnskab. I velfærdsstater måles offentlige udgifter som procent af BNP, hvilket spiller en central rolle i den politiske debat.
Udgifter i forskellige fagområder
- Privatøkonomi — Budgettering kræver opdeling i faste og variable udgifter.
- Regnskab — Udgifter registreres på tidspunktet for anskaffelsen, mens omkostninger periodiseres.
- Nationaløkonomi — Offentlige udgifter indgår som komponent i BNP-formlen (C+I+G+(X-M)).
- Skatteret — Fradragsberettigede udgifter reducerer skattepligtig indkomst.
- Projektledelse — Budgetposter grupperes som capex (anlægsudgifter) og opex (driftsudgifter).
Relaterede udtryk og sammensætninger
- Udgiftsbilag – dokumentation for afholdt udgift.
- Udgiftsgodtgørelse – kompensation for afholdte omkostninger.
- Udgiftsloft – øvre grænse for, hvor meget der må bruges.
- Udgiftsstyring – processen med at kontrollere og optimere udgifter.
- Udgiftskonto – regnskabskonto til registrering af udgifter.
Se også
- Omkostninger
- Likviditet
- Budget
- Finansiel styring
Litteratur og kilder
- Den Danske Ordbog, Gyldendal.
- Bjarne Astrup Jensen: Regnskab og Nøgletal, 8. udg., 2021.
- Statens Budgetvejledning, Finansministeriet.
- OECD Statistics: Government Expenditure Database.