Udgifter betydning

Ordet udgifter betegner de økonomiske omkostninger, som en person, virksomhed eller offentlig institution pådrager sig i forbindelse med køb af varer og tjenester eller andre former for ressourcetræk. Udgifter reducerer den disponible indkomst eller kapitalbeholdning og udgør derfor den modsatte side af indtægter.

Betydning og afgrænsning

I økonomisk forstand er en udgift den pris, der betales for at erhverve noget af værdi. Begrebet kan delas op i flere underkategorier:

• Driftsudgifter – løbende omkostninger for at opretholde daglig drift, fx løn, husleje, el.
• Anlægsudgifter – investeringer i varige aktiver, fx maskiner, bygninger.
• Variable udgifter – afhænger af aktivitetsniveau, fx råvarer.
• Faste udgifter – uafhængige af produktionens omfang, fx abonnementer.
• Direkte udgifter – kan henføres til et bestemt produkt eller projekt.
• Indirekte udgifter – fællesomkostninger, som fordeles på flere produkter eller projekter.

Etymologi

Ordet udgift stammer fra ældre dansk udgæft, der er afledt af verbet at gilde/giælde i betydningen “at betale”. Forstavelsen ud- signalerer en bevægelse væk fra en beholdning. Formen udgifter er pluralis.

Relaterede begreber

• Omkostninger: Regnskabsteknisk værdi­forbrug; adskiller sig fra udgifter ved tidspunktet for resultat­påvirkning.
• Betalinger: Kontante pengestrømme; kan falde før eller efter selve udgiften registreres.
• Indtægter: Modstykket til udgifter; de økonomiske tilførsler.
• Investeringer: Anlægsudgifter med forventet fremtidigt afkast.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række autentiske og konstruerede eksempelsætninger, der viser ordets anvendelse:

• “Virksomheden må reducere sine udgifter for at forbedre bundlinjen.”
• “Husstandens faste udgifter omfatter husleje, internet og forsikringer.”
• “Kommunens udgifter til ældrepleje steg med 4 %,” står der i budgettet.
• “Efter ferien gennemgik jeg mine udgifter og blev overrasket over restaurant­posten.”
• “Projektet blev droppet, fordi de forventede udgifter oversteg bevillingen.”
• “Skatte­fradraget kan trækkes fra dine udgifter, før skatten beregnes.”
• “Hvis dine variable udgifter overstiger indtægterne, opstår der likviditetsmangel.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling og kulturel kontekst

I middelalderen optræder ordet i regnskabs­manualer for klostre og købstæder. Siden industrialiseringen har udgiftsbegrebet udviklet sig fra enkeltstående betalinger til komplekst omkostnings­begreb i moderne kapital­regnskab. I velfærdsstater måles offentlige udgifter som procent af BNP, hvilket spiller en central rolle i den politiske debat.

Udgifter i forskellige fagområder

• Privatøkonomi — Budgettering kræver opdeling i faste og variable udgifter.
• Regnskab — Udgifter registreres på tidspunktet for anskaffelsen, mens omkostninger periodiseres.
• Nationaløkonomi — Offentlige udgifter indgår som komponent i BNP-formlen (C+I+G+(X-M)).
• Skatteret — Fradragsberettigede udgifter reducerer skattepligtig indkomst.
• Projektledelse — Budgetposter grupperes som capex (anlægsudgifter) og opex (driftsudgifter).

Relaterede udtryk og sammensætninger

• Udgiftsbilag – dokumentation for afholdt udgift.
• Udgiftsgodtgørelse – kompensation for afholdte omkostninger.
• Udgiftsloft – øvre grænse for, hvor meget der må bruges.
• Udgiftsstyring – processen med at kontrollere og optimere udgifter.
• Udgiftskonto – regnskabskonto til registrering af udgifter.

Se også

• Omkostninger
• Likviditet
• Budget
• Finansiel styring

Litteratur og kilder

• Den Danske Ordbog, Gyldendal.
• Bjarne Astrup Jensen: Regnskab og Nøgletal, 8. udg., 2021.
• Statens Budgetvejledning, Finansministeriet.
• OECD Statistics: Government Expenditure Database.