Udsagnsord betydning
Udsagnsord betegner en ordklasse i dansk grammatik, der beskriver handlinger, tilstande eller begivenheder – kort sagt det, der “sker” i en sætning. Ordene bøjes bl.a. i tid (tid) og person (kongruens) og udgør sædvanligvis sætningens verbum.
Betydning og funktion
Et udsagnsord (lat. verbum) angiver, hvad subjektet foretager sig, er, bliver eller oplever. Det kan udtrykke:
- Handling: “Børnene leger i haven.”
- Tilstand: “Hun er træt.”
- Begivenhed / hændelse: “Tågen lettede pludseligt.”
- Mental proces: “Jeg tænker over sagen.”
Etymologi
Ordet udsagnsord er dannet af udsagn + ord. Navnet henviser til, at ordklassen bærer sætningens udsagn, dvs. meddelelsen om, hvad der foretages eller er tilfældet. Den latinske betegnelse verbum (flertal verba) betyder blot “ord”, men har i grammatik-traditionen fået betydningen “udsagnsord”.
Grammatiske kendetegn
- Bøjning i tempus (tid): præsens (går), præteritum (gik), perfektum (er gået), pluskvamperfektum (var gået), futurum (vil gå).
- Person/kongruens: “jeg går” vs. “han går” (dansk har begrænset personbøjning).
- Diateser: aktiv (han læser bogen) og passiv (bogen læses).
- Måde/modus: indikativ, imperativ, konjunktiv (ofte arkaisk).
- Infinitiv og participier: at skrive, skrivende, skrevet.
Eksempler på brug
| Tempus | Eksempel |
|---|---|
| Præsens | “De spiser frokost nu.” |
| Præteritum | “De spiste frokost i går.” |
| Perfektum | “De har spist.” |
| Pluskvamperfektum | “De havde spist, før gæsterne kom.” |
| Futurum | “De vil spise senere.” |
Flere konkrete sætninger:
- Løven brøler højt.
- Vi mødtes kl. 17.
- Kan du hjælpe mig?
- Projektet blev godkendt i mandags.
- Jeg er blevet færdig med arbejdet.
- Hun skulle have ringet, men glemte det.
Synonymer
- Verbum (mest brugt i sprogvidenskab)
- Handlingsord (pædagogisk term for mindre børn)
Antonymer og relaterede ordklasser
I egentlig forstand har udsagnsord ingen “ægte” antonymer, men andre centrale ordklasser står i kontrast:
- Navneord (substantiver) – betegner ting eller begreber.
- Tillægsord (adjektiver) – beskriver egenskaber.
- Biord (adverbier) – beskriver omstændigheder (hvordan, hvor, hvornår).
Historisk udvikling
I ældre dansk grammatisk terminologi brugte man både latin (verbum) og dansk (udsagnsord). I daglig undervisning i Danmark foretrækkes udsagnsord, mens sprogvidenskabelige værker oftest anvender verbum. Bøjningsmønstrene har ændret sig igennem historien: f.eks. konjunktivformer (leve, være) er stort set forsvundet fra moderne talesprog, og passivendelsen “-s” (f.eks. bygges) fik sin nuværende udbredelse i middelalderen.
Typiske fejl og faldgruber
- Forveksling af kort tillægsform (perfektum participium) og nutids-r: Han er givet vs. Han giver.
- Brug af ligge/lægge og sidde/sætte.
- Fejl i hjælpeverbum: “har været” vs. “er gået”.
Relevante termer
- Infinitivmærke: ordet “at” foran infinitiv.
- Finit/infinit: finit verbum bærer tempus og/eller person (løber), infinit gør ikke (løbe).
- Hjælpeverbum: have, være, blive, skulle, ville, kunne, måtte m.fl.
- Kopulaverbum: være, blive, hedde, synes – forbinder subjekt og subjektsprædikat.
Se også
- Grammatiske kendetegn
- Navneord
- Biord
- Bøjningssystemet i dansk
Litteratur og kilder
- Grammatikkens grundbegreber, Gyldendal.
- Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen.
- Lars Heltoft & Erik Hansen: Grammatik over det danske sprog.