Udsagnsord betydning

Udsagnsord betegner en ordklasse i dansk grammatik, der beskriver handlinger, tilstande eller begivenheder – kort sagt det, der “sker” i en sætning. Ordene bøjes bl.a. i tid (tid) og person (kongruens) og udgør sædvanligvis sætningens verbum.

Betydning og funktion

Et udsagnsord (lat. verbum) angiver, hvad subjektet foretager sig, er, bliver eller oplever. Det kan udtrykke:

• Handling: “Børnene leger i haven.”
• Tilstand: “Hun er træt.”
• Begivenhed / hændelse: “Tågen lettede pludseligt.”
• Mental proces: “Jeg tænker over sagen.”

Etymologi

Ordet udsagnsord er dannet af udsagn + ord. Navnet henviser til, at ordklassen bærer sætningens udsagn, dvs. meddelelsen om, hvad der foretages eller er tilfældet. Den latinske betegnelse verbum (flertal verba) betyder blot “ord”, men har i grammatik-traditionen fået betydningen “udsagnsord”.

Grammatiske kendetegn

• Bøjning i tempus (tid): præsens (går), præteritum (gik), perfektum (er gået), pluskvamperfektum (var gået), futurum (vil gå).
• Person/kongruens: “jeg går” vs. “han går” (dansk har begrænset personbøjning).
• Diateser: aktiv (han læser bogen) og passiv (bogen læses).
• Måde/modus: indikativ, imperativ, konjunktiv (ofte arkaisk).
• Infinitiv og participier: at skrive, skrivende, skrevet.

Eksempler på brug

Flere konkrete sætninger:

• Løven brøler højt.
• Vi mødtes kl. 17.
• Kan du hjælpe mig?
• Projektet blev godkendt i mandags.
• Jeg er blevet færdig med arbejdet.
• Hun skulle have ringet, men glemte det.

Synonymer

• Verbum (mest brugt i sprogvidenskab)
• Handlingsord (pædagogisk term for mindre børn)

Antonymer og relaterede ordklasser

I egentlig forstand har udsagnsord ingen “ægte” antonymer, men andre centrale ordklasser står i kontrast:

• Navneord (substantiver) – betegner ting eller begreber.
• Tillægsord (adjektiver) – beskriver egenskaber.
• Biord (adverbier) – beskriver omstændigheder (hvordan, hvor, hvornår).

Historisk udvikling

I ældre dansk grammatisk terminologi brugte man både latin (verbum) og dansk (udsagnsord). I daglig undervisning i Danmark foretrækkes udsagnsord, mens sprogvidenskabelige værker oftest anvender verbum. Bøjningsmønstrene har ændret sig igennem historien: f.eks. konjunktivformer (leve, være) er stort set forsvundet fra moderne talesprog, og passivendelsen “-s” (f.eks. bygges) fik sin nuværende udbredelse i middelalderen.

Typiske fejl og faldgruber

• Forveksling af kort tillægsform (perfektum participium) og nutids-r: Han er givet vs. Han giver.
• Brug af ligge/lægge og sidde/sætte.
• Fejl i hjælpeverbum: “har været” vs. “er gået”.

Relevante termer

• Infinitivmærke: ordet “at” foran infinitiv.
• Finit/infinit: finit verbum bærer tempus og/eller person (løber), infinit gør ikke (løbe).
• Hjælpeverbum: have, være, blive, skulle, ville, kunne, måtte m.fl.
• Kopulaverbum: være, blive, hedde, synes – forbinder subjekt og subjektsprædikat.

Se også

• Grammatiske kendetegn
• Navneord
• Biord
• Bøjningssystemet i dansk

Litteratur og kilder

• Grammatikkens grundbegreber, Gyldendal.
• Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen.
• Lars Heltoft & Erik Hansen: Grammatik over det danske sprog.