Udseende betydning

Ordet udseende bruges især i følgende betydninger:

• Det ydre/visuelle præg: de synlige træk ved nogen eller noget (ansigt, krop, form, farve, overflade, stil).
• Overført betydning: det indtryk noget giver udadtil, fx en organisations eller publikations “ytre” virkning.
• Teknisk/IT: den grafiske stil eller det visuelle tema i software og digitale brugerflader (ofte kaldet “look and feel”).

Udseende er et intetkøns-substantiv: et udseende (sing.), udseendet (bestemt). Flertalsformen forekommer sjældent i almindelig sprogbrug, men kan anvendes i tekniske eller typologiske sammenhænge.

Afledninger: udseendemæssig (adj.; “relateret til udseende”), udseendefikseret (adj.), udseendefiksering (substantiv).

• IPA: [ˈuðseːnə]
• Tryk: hovedtryk på første stavelse.
• Orddeling: ud-se-en-de.

Udseende er dannet af præfikset ud- + verbet se + den substantiviske afledning -ende (oprindeligt fra præsens participium: “det at se ud” → “det, som ses udadtil”). Ordet er nært beslægtet med norsk og svensk utseende og tysk Aussehen.

• Hun har ændret udseende efter den nye frisure.
• Bygningens udseende blander klassiske og moderne elementer.
• Vi fokuserede på funktion frem for udseende i den første prototype.
• Programmet lader dig tilpasse app’ens udseende med temaer.
• Efter renoveringen fik butikken et mere indbydende udseende.
• Det officielle dokument bør have et professionelt udseende.
• Vidnet beskrev gerningsmandens udseende i signalementet.
• Produktet findes i flere udseender afhængigt af marked.
• Algernes udseende varierer med lysforholdene.
• “Skinnet bedrager” - man kan ikke altid dømme ud fra udseendet.

• Adj.+udseende: pænt, neutralt, råt, robust, minimalistisk, klassisk, elegant, naturligt, usædvanligt, markant, slidt, velplejet, futuristisk.
• Verbum+udseende: forbedre/forandre/give (noget) et nyt udseende; lægge vægt på udseendet; være ligeglad med udseendet; dømme efter udseendet; beskrive udseendet.
• Udtryk: tage sig godt/dårligt ud; udseendet og funktionen; udseendet og brugervenligheden; visuelt udseende.

• Generelt: fremtoning, ydre, det ydre, visuel fremtræden, udtryk.
• Om personer: looks (anglicisme), udtryk, ansigtstræk (snævrere), skikkelse (kropsligt).
• Om ting/design: form, stil, finish, facade (også overført), æstetik (mere abstrakt).
• IT: tema, visuel stil, skin, “look and feel”.

• Antonymer (kontekstuelle): indre, væsen, karakter, essens, indhold, funktion(alitet).
• Kontrastpar: udseende vs. funktion; form vs. indhold.

• Verber: se ud, tage sig ud, fremstå, ligne.
• Sammensætninger: udseendediskrimination (lookism), udseendekrav, udseendeideal(er), udseendetryk, udseendefokus.
• Faglige begreber: morfologi (bio.), fænotype (genetik), habitus (bio./mineralogi), signalement (politi), æstetik (filos./design).

• Design/arkitektur: udseende beskriver form, materialer, farvepalet og overflade; ofte vurderet sammen med funktionalitet og ergonomi.
• IT/UI: indstillinger for tema, farver, typografi og ikonografi; “Udseende” ses som menupunkt i apps og operativsystemer.
• Biologi/medicin: fænotypiske træk, klinisk habitus (fx blegt udseende, ikterisk udseende).
• Politi/jura: signalementsbeskrivelser (højde, hårfarve, kropsbygning, beklædning).
• Materialelære/mineralogi: overfladepræg, glans, krystalhabitus som led i identifikation.

Ordet har i århundreder betegnet det synlige ydre, men kulturelle normer for, hvad der anses for “et pænt udseende”, skifter over tid og mellem kulturer. I moderne diskussioner omtales udseendediskrimination (lookism) som en problematik, hvor personer bedømmes eller behandles forskelligt på baggrund af deres ydre fremtoning.

Dansk idiomatik kender udtrykket “Skinnet bedrager”, som advarer mod at dømme mennesker og ting udelukkende ud fra det synlige udseende.

• at dømme efter udseendet - at bedømme noget ud fra det ydre.
• at lægge vægt på udseendet - at prioritere det visuelle.
• at gå op i (sit) udseende - at bruge tid/energi på at se ud på en bestemt måde.
• at give/gøre noget et nyt udseende - at redesigne/forny.
• at tage sig godt/dårligt ud - at fremstå fordelagtigt/ufordelagtigt.

• Neutralt ord i de fleste sammenhænge; kan blive værdiladet i personbeskrivelser.
• I formel sammenhæng kan fremtoning, visuel identitet eller æstetik være mere præcise alternativer.
• Vær opmærksom på sammenhængen, når udseende nævnes om personer, for at undgå stereotype eller diskriminerende udsagn.

• Logoets udseende skal være konsistent på tværs af platforme.
• Patienten frembød et sygeligt udseende ved ankomsten.
• Mineralet kan have forskelligt udseende afhængigt af krystalform.
• Opdateringen ændrer primært app’ens udseende, ikke funktionerne.
• Det er uhensigtsmæssigt at vurdere kompetencer ud fra udseende.
• Modellen fås i tre udseender: mat, blank og børstet stål.

• fremtoning, det ydre, udtryk
• form, stil, design, æstetik
• funktion, indhold
• fænotype, morfologi, habitus
• signalement