Udsøgt betydning

Udsøgt betyder fornemt udvalgt, særligt fint eller raffineret – noget der udmærker sig ved høj kvalitet, smag eller forarbejdning, og som ofte er præget af elegance og omtanke.

Betydning

Udsøgt bruges især om ting, handlinger eller kvaliteter, der er fortrinlige eller raffinerede, fx mad, vin, håndværk, kunst, manerer og stil. Ordet kan også beskrive en måde at gøre noget på, der er særligt gennemført – positivt (udsøgt høflighed) eller negativt (udsøgt ondskab).

• Kernebetydning: Særdeles fin, fornem, delikat; af høj kvalitet.
• Overført/rhetorisk brug: Markerer raffineret eller bevidst (ofte forstærket) karakter: “udsøgt ironi”, “udsøgt ondskab”.
• Stilistisk niveau: Overvejende formelt og litterært; bruges til at signalere smag, sans for kvalitet og præcision.

Orddannelse og etymologi

Udsøgt er oprindeligt perfektum participium af verbet udsøge (‘vælge ud, selektere’). Morfologisk består ordet af præfikset ud- (‘ud, fra’) + stammen søge (jf. oldnordisk søkja ‘søge’). Den grundlæggende idé er noget, der er “søgt ud” – altså udvalgt med omhu – og heraf udvikles adjektivets betydning ‘særligt fint/fornemt’.

Bøjning og grammatik

Ordklasse	Adjektiv (kan også fungere adverbialt i visse forbindelser)
Ubøjede former	udsøgt (fælleskøn), udsøgt (intetkøn)
Bestemt/pluralis	udsøgte
Komparation	mere udsøgt, mest udsøgt
Afledt substantiv	udsøgthed (‘det at være udsøgt’)
Relateret verbum	udsøge (‘vælge ud, selektere’)

Som adjektiv kan udsøgt stå både attributivt og prædikativt: “en udsøgt vin”, “måltidet var udsøgt”. Adverbial brug ses især i konstruktioner med præposition: “behandlet med udsøgt høflighed”.

Udtale og tryk

• Syllabedeling: ud-søgt
• Hovedtryk på anden stavelse: ud-søgt

Brug og stil

• Hyppige domæner: Gastronomi, kunst/kultur, håndværk/design, etikette og adfærd.
• Værdianslag: Typisk tydeligt positivt (kvalitet, raffinement) men kan i faste vendinger markere bevidst forstærket negativitet (“udsøgt grusomhed”).
• Register: Litterært/formelt; i hverdagstale erstattes det ofte af “virkelig god”, “meget fin”, “eksklusiv” eller “raffineret”.

Typiske forbindelser (kollokationer)

• udsøgt vin, udsøgt menu, udsøgt dessert, udsøgt kaffe/te
• udsøgt smag, udsøgt kvalitet, udsøgt håndværk, udsøgt design
• udsøgt takt/høflighed/omtanke, udsøgt værtsskabsstil
• udsøgt ironi, udsøgt ondskab/grusomhed
• en udsøgt fornøjelse/glæde, en udsøgt sjældenhed
• udført med udsøgt præcision/omhu

Mange eksempler på brug

• Restauranten serverede en udsøgt femretters menu.
• Hun har en udsøgt smag for barokmusik.
• Kjolen var syet med udsøgt håndværksmæssig kunnen.
• Værten behandlede os med udsøgt høflighed.
• Det var en udsøgt fornøjelse at høre foredraget.
• Maleren er kendt for sin udsøgte farvesans.
• Han udviste en udsøgt forståelse for nuancerne i sagen.
• De gamle møbler er restaureret med udsøgt præcision.
• Anmelderen brugte en udsøgt ironi, der ikke gik tabt for publikum.
• Skurken behandlede sine ofre med udsøgt ondskab (negativ, men bevidst raffineret).
• En udsøgt kombination af tekstur og smag gjorde retten mindeværdig.
• Det er en udsøgt sjældenhed at finde et eksemplar i så god stand.
• Hun er en udsøgt værtinde, altid opmærksom på detaljerne.
• Serien tilbyder en udsøgt balance mellem underholdning og eftertanke.
• Vinen har en udsøgt bouquet af bær og krydderier.

Synonymer og beslægtede udtryk

• Generel kvalitet/raffinement: fortrinlig, fremragende, udsøgt fin, delikat, raffineret, elegant, sublim, udsøgt eksklusiv, udvalgt
• Adfærd/manerer: høflig, taktfuld, fornem, kultiveret
• Forstærket/retorisk: gennemført, raffineret (om virkemiddel), nøje/omhyggeligt (udført)

Bemærk: “udvalgt” overlapper betydningsmæssigt gennem idéen om at være særligt valgt, men bærer ikke nødvendigvis samme nuance af finesse som “udsøgt”. “Delikat” kan i nogle sammenhænge være mere sanseorienteret (smag/duft).

Antonymer

• grov, simpel, ordinær, tarvelig, uforfinet, vulgær, middelmådig

Historisk udvikling og nuanceglidning

Ud fra den oprindelige betydning “udvalgt” har udsøgt i moderne sprog især fået konnotationen “fornemt og raffineret”. I retoriske eller ironiske sammenhænge bruges ordet til at fremhæve, at noget er gjort med særlig bevidsthed og finesse, også når indholdet er negativt (“udsøgt ondskab”). Denne glidning afspejler en generel tendens, hvor “forfinelse” både kan være prisværdig og uhyggeligt effektiv.

Relaterede ord og udtryk

• udsøge (verbum): vælge ud, selektere
• udsøgthed (substantiv): kvaliteten af at være udsøgt
• udvalgt: valgt ud (ikke nødvendigvis forfinet)
• raffinement: forfinelse, subtilitet
• finesse: fin detalje, raffineret nuance

Brugsråd

• Brug “udsøgt” når du vil understrege både høj kvalitet og eftertænksom forarbejdning eller stil.
• I uformelt sprog kan “virkelig god”, “super velsmagende” eller “meget flot udført” være mere naturligt.
• Ved negativt indhold (fx “udsøgt ondskab”) signalerer ordet ikke ros, men raffineret – ofte planlagt – gennemførelse.