Ukuelig betydning

Ukuelig er et adjektiv, der beskriver noget eller nogen, som ikke kan kues (underlægges, tvinges, intimideres). Det rummer betydninger som:

• Uimodtagelig for undertrykkelse: kan ikke holdes nede eller bringes til tavshed.
• Uforfærdet/standhaftig: giver ikke op trods pres, trusler eller modgang.
• Vedholdende og sej: bevarer energi og retning, ofte i et moralsk eller idealistisk lys.

Semantisk ligger ordet tæt på “indomitable/unyielding” på engelsk og bruges typisk om mennesker, holdninger, værdier eller ånd - sjældnere om rent fysiske fænomener.

• Forstavelse: u- (negation) = “ikke”.
• Rod: kue = at undertrykke, få nogen til at rette ind eller miste modet; ordet går tilbage til oldnordisk kúga “undertrykke, tvinge”.
• Endelse: -lig danner adjektiver med egenskabsbetydning.

Ukuelig betyder altså bogstaveligt: “ikke-kuelig” - én der ikke kan bringes til underkastelse.

• Ordklasse: adjektiv.
• Køn/tal: en ukuelig vilje; et ukueligt mod; de ukuelige ildsjæle.
• Bestemt form: den/ det/ de ukuelige.
• Grader: mere ukuelig, mest ukuelig (sammenligning bruges dog sjældent).
• Afledninger: ukuelighed (substantiv), ukueligt (adverbialt brug af t-form: “han kæmpede ukueligt”).
• Udtale (omtrent): u-KU-e-lig.

Ordet optræder ofte i omtale af karakterstyrke, modstandskamp, ildsjæle og initiativer, der trodser vanskeligheder.

• Hun udviste en ukuelig vilje til at gennemføre studiet, selv om sygdommen gjorde det svært.
• Deres ukuelige optimisme smittede hele holdet.
• Journalisten var ukuelig i jagten på sandheden.
• En ukuelig ånd prægede landsbyen efter stormen.
• Han bevarede et ukueligt mod under retssagen.
• Den ukuelige kampgejst bar dem igennem finalen.
• Med ukuelig vedholdenhed fortsatte forskergruppen eksperimenterne.
• Hendes ukuelige tro på projektet holdt investorernes tvivl stangen.
• Hun mødte bureaukratiet med ukuelig tålmodighed.
• De viste en ukuelig modstand mod censuren.
• Han smilede ukueligt trods nederlaget.
• En ukuelig nysgerrighed drev opdagelsesrejsende ud i det ukendte.

• ukuelig vilje / ånd / optimisme / tro / mod / kampgejst
• ukuelig energi / vedholdenhed / nysgerrighed / trods
• stå med en ukuelig tro på X; udvise en ukuelig indsats; bevare en ukuelig ro

• Overvejende positiv: signalerer beundringsværdig styrke og moralsk ryggrad.
• Kan bruges kritisk: “ukuelig trods” kan antyde stædighed eller uforsonlighed.
• Ikke rent fysisk: Bruges sjældent om materielle objekter (“en ukuelig dør” lyder forkert). Bedre om menneskelige egenskaber eller bevægelser/idealer.

• ubøjelig, urokkelig, standhaftig, uforfærdet, sej, vedholdende, uovervindelig (i visse sammenhænge), ubetvingelig, indædt (kontekstuelt), stålsat, kompromisløs (delvist overlappende), indomptabel/indomitabel (litterært/låneord).

• underkuet, eftergivende, bøjelig, letpåvirkelig, føjelig, resigneret, modløs.

• kue (verbum): undertrykke, intimidere.
• underkuet (adjektiv): gjort kuet.
• ukuelighed (substantiv): egenskaben at være ukuelig.
• mod, viljestyrke, standhaftighed: nært beslægtede begreber.

• Register: neutral til let litterær/retorisk.
• Typiske genrer: taler, portrætter, nekrologer, kultur- og sportsjournalistik, historiske skildringer.

Ordet er gammelt i dansk skrift- og talesprog og har særlig udbredelse i perioder med politiske og sociale brydninger, hvor modstandskraft og moralsk rygrad betones. Det ses hyppigt i 1800- og 1900-tallets retorik, i folkelige bevægelser og i litteraturen som positiv karakterbeskrivelse.

• Overgeneralisering: Undgå at bruge “ukuelig” om trivielle, fysiske forhold; det knytter sig bedst til menneskelige eller ideelle størrelser.
• Forveksling med “ustoppelig”: “Ustoppelig” beskriver tempo/fortsættelse; “ukuelig” fremhæver modstandskraft over for pres og undertrykkelse.

• Engelsk: indomitable, unyielding, dauntless (kontekstafhængigt).
• Tysk: unbeugsam, unbezwingbar (alt. unerschütterlich i visse sammenhænge).
• Norsk (bokmål): ukuelig; Nynorsk: ukueleg.
• Svensk: okuelig forekommer, men oftere orubblig/oförtröttlig (afhængigt af nuance).

Ukuelig er et stærkt, værdiladet ord for standhaftighed over for pres og modgang. Det bruges især om vilje, ånd og karakter, og bærer oftest en positiv konnotation af mod, sejhed og moralsk styrke.