Ummah betydning

• Islamisk hovedbetydning: Den globale muslimske menighed (ofte omtalt som al-ummah al-islāmiyyah), dvs. det transnationale fællesskab af muslimer.
• Generel arabisk betydning: Et folk, en nation eller et kollektiv med fælles identitet, tro eller formål - ikke nødvendigvis kun muslimer.
• Historisk-politisk betydning: Den tidlig-islamiske borgerlige og religiøse sammenslutning i Medina, der samlede forskellige grupper under fælles forpligtelser.
• Overført/modern brug: Kulturel, social eller digital solidaritet blandt muslimer på tværs af landegrænser (fx “online ummah”).

Rod: Den arabiske rod er ʾ-m-m (hamza-mīm-mīm), som også ligger bag ord som umm (“mor”) og imām (“leder/forbeder”). Roden bærer betydninger som “at have kurs/lede” og “at samle/henvende sig mod”, hvilket afspejler idéen om et fælles mål og ledelse.

Form: Ummah er feminin på arabisk. I klassisk arabisk bruges ordet både om religiøse fællesskaber, nationale grupper og i nogle tekster endda om dyresamfund (som “flokke/arter” forstået som “samfund”).

• Udtale: ca. [ˈum.a] eller [ˈʊm.a] (det dobbelte m markeres ved kort pause/tryk).
• Stavning: Både umma og ummah forekommer i danske tekster; umma er en forenklet form, mens ummah følger akademisk translitteration.
• Bøjning på dansk: en umma/ummah - ummaen/ummahen (bestemt form) - ummaer/ummaher (flertal).

• Før-islamisk og tidlig islam: Ordet fandtes i arabisk som betegnelse for et folk eller en gruppe. I den tidlige muslimske periode blev ummah centralt i forståelsen af det nye, religiøst forankrede fællesskab.
• Medina-perioden: I den tidligste muslimske statstænkning blev forskellige stammer og religiøse grupper i byen Medina opfattet som del af en politisk-religiøs enhed - ofte beskrevet som én ummah med fælles rettigheder og pligter.
• Middelalder: Jurister og teologer udviklede ideen om ummah som den troende menighed, forbundet af tro og lov (sharīʿa) snarere end af blodsbånd.
• Moderne tid: Fra 1800-tallet knyttes ummah til pan-islamisme og transnational solidaritet. I dag bruges begrebet både religiøst, kulturelt og politisk, fra mellemfolkelig velgørenhed til internationale organisationer og identitetsdiskussioner.

• Teologisk kerne: Alle muslimer udgør én ummah forenet af troen på Gud og profeten Muhammed.
• Normer og praksis: Begrebet ligger bag idealer om indbyrdes ansvar, næstekærlighed og solidaritet (fx almisse/zakat, gensidig støtte).
• Tekstbrug: I de islamiske kilder bruges ummah om både specifikke religiøse fællesskaber og bredere “nationer”. Den kontekstuelle betydning er derfor vigtig.

• Transnational identitet: Ummah markerer et fællesskab, der går på tværs af nationalstater.
• Debatter: Forholdet mellem ummah og nationalstaten diskuteres: Er loyaliteten primært religiøs (ummah) eller national (stat)?
• Institutioner og netværk: Begrebet bruges i civilsamfund, velgørenhed, diaspora-organisationer og i internationale politiske sammenhænge.
• Spektralt brug: Fra inkluderende, dialogorienterede fællesskaber til mere eksklusive/ideologiske forståelser - ordet dækker mange praksisser.

• “Ramadan styrker følelsen af at tilhøre den globale ummah.”
• “Hun engagerer sig i frivilligt arbejde for ummaen i lokalområdet.”
• “Konferencen samlede lærde fra hele verden for at drøfte udfordringer i ummah.”
• “Begrebet ummah wāḥida betyder ‘én samlet menighed’.”
• “Debatten om ummah versus nationalstat er ikke ny i moderne politisk teori.”
• “I klassisk arabisk kan ummah også blot betyde ‘nation’ eller ‘folk’, uden religiøs reference.”
• “Digitale platforme har skabt en slags online ummah.”
• “Organisationen indsamlede midler på vegne af den internationale ummah.”
• “Historikeren viser, hvordan ummah-ideen har ændret sig siden Medina-perioden.”
• “Projektet søger at styrke kvinders stemmer i ummah.”

• Millah (مِلّة): Trosretning/konfession, ofte brugt om en religiøs tradition.
• Qawm (قَوْم): Folk/stamme; stærkere etnisk eller genealogisk præg.
• Shaʿb (شَعْب): Nation/folk i moderne politisk forstand.
• Jamāʿah (جماعة): Gruppe/menighed, ofte i moské- eller organisationskontekst.
• Ummah al-islāmiyyah (الأمة الإسلامية): Den islamiske ummah, dvs. det samlede muslimske fællesskab.
• Pan-islamisme: Politisk idé om muslimsk enhed på tværs af nationer og etniciteter.

• Fællesskab, menighed, samfund, nation, folk.
• Afhængigt af kontekst: “den muslimske verden”, “verdensomspændende muslimsk fællesskab”.
• Bemærk: Ingen enkelt dansk ækvivalent dækker alle nuancer af ummah.

• Individualisme, atomisering (kontrast til fællesskabsidéen).
• Sektarianisme (snæver gruppering) i modsætning til bredt fællesskab.
• Nationalstatlig partikularisme (loyalitet primært til staten).

• Køn: fælleskøn: “en umma/ummah”.
• Bestemt form: “ummaen/ummahen”.
• Flertal: “ummaer/ummaher”.
• Stil: Ummah forekommer hyppigt i religions-, historie- og samfundsstof; vælg konsekvent stavning (umma vs. ummah) i en given tekst.

• “Ummah = stat”: Ummah er i udgangspunktet et fællesskab, ikke en bestemt statsform (selvom begrebet har politiske implikationer).
• “Kun arabere”: Ummah refererer til muslimer globalt, ikke til en etnicitet.
• “Kun religiøst”: Ordet bruges også sekulært/sociologisk om transnationale identiteter og netværk.

• Det beslægtede ord umm betyder “mor” og bruges metaforisk i arabisk (fx “umm al-kitāb” - “bogens moder”, dvs. hovedkapitlet/grundtekst).
• Kombinationen ummah wāḥida (“én ummah”) optræder ofte som ideal for enhed.

• Islamisk teologi og ret (aqīda, fiqh)
• Pan-islamisme
• Kalifat
• Menighed og fællesskab i religion