Undertavler betydning

Ordet “undertavler” betegner de mindre, rektangulære skilte, der monteres direkte under et hovedvejskilt for at give supplerende oplysninger – f.eks. tidsbegrænsninger, undtagelser eller piktogrammer, der præciserer skiltets anvendelse.

Betydning og funktion

I trafikal sammenhæng er en undertavle et officielt supplement til et færdselstavle-hovedskilt. Undertavlens formål er at afgrænse, udvide eller forklare den information, som hovedskiltet giver. Undertavler er dermed ikke selvstændige skilte, men har gyldighed kun sammen med det skilt, de er anbragt under.

• Afgrænsning: “Gælder 8–17” eller “Gælder kun lastbiler”.
• Uddybning: Piktogram der viser en cykel for at præcisere, at cyklister er omfattet.
• Undtagelse: “Undtagen beboere” ved parkeringsforbud.

Etymologi

Ordet er sammensat af under- (dansk præposition, sub) og tavle (fra oldnordisk tafla “plade, bræt”). Betydningen er bogstaveligt “en tavle der sidder under (en anden)”. Terminologien er fastlagt i dansk trafiklovgivning og normer (bl.a. Vejregler for Afmærkning).

Typiske undertavlemekanismer

Kode	Eksempeltekst/piktogram	Anvendelse
U 1.1	“Gælder 0–24”	Tidsrum (hver dag)
U 1.2	“Gælder man–fre”	Ugedage
U 3.1	“200 m”	Længde på strækning
U 4		Køretøjsspecifik
U 7	“Undtagen beboere”	Undtagelsesmulighed

Eksempler på brug

Nedenfor ses en række udsagn fra praksis:

• Under et B-42 “Parkering forbudt” kan en undertavle tilføje “Gælder 7-19” for at fastslå tidsbegrænsningen.
• Et C-51 “Indkørsel forbudt” forsynes med “Undtagen cykler” for at give cyklister lovlig passage.
• Ved vejarbejde (A-39) kan en undertavle indikere “1 km” så bilister ved, hvor længe faren består.
• En hastighedstavle 30 km/t kan suppleres af en undertavle med “Skoleområde” for at forklare årsag.
• P-skiltet “Zone” får undertavlen “Med parkeringsskive 3 t” – hvilket præciserer vilkår og varighed.

Synonymer og beslægtede termer

• Tillægstavle – bruges ofte i dagligt sprog som synonym, men i vejreglerne dækker det undertavler og zone-tavler.
• Suppleringsskilt – ikke officielt, men anvendt i folkemunde.
• Piktogramplade – hvis undertavlen udelukkende består af symbol.

Antonymer eller modsatte fænomener

Der findes ikke et direkte antonym, men man kan kontrastere mod:

• Hovedskilte – de primære, trekantede, runde eller firkantede færdselstavler.
• Zoneafmærkning – en tavle der dækker hele et område uden undertavle under sig.

Historisk udvikling

Undertavler optrådte i dansk vejafmærkning i 1950’erne, inspireret af tysk skiltning. Med 1977-konventionen (FN) om vejskilte standardiseredes brugen internationalt, og Danmark indførte systematiske nummereringer (U 1–U 9).

Siden 2000 er krav til refleksionsklasse, skrifttyper (DenMark Sans), og piktogramsprog blevet skærpet. Digital dynamisk skiltning (LED) kan nu vise “virtuel undertavle” med tids- eller kø-afhængig information.

Relaterede begreber i trafiklovgivning

• Færdselsloven §95c: fastslår retlig gyldighed af undertavler som en integreret del af et skilt.
• Vejdirektoratets bekendtgørelse 802/2012: detaljerede designkrav – farver, mål, skrifter.

Undertavler i andre lande

Mange lande bruger tilsvarende koncepter:

• Tyskland: “Zusatzzeichen” (ZZ). Nummereres 1000-xxxx.
• Sverige: “Tilläggstavla”. Identisk farveskema men gul bund.
• UK: “Plates” – hvide skilte under primært skilt.

Praktisk opsætning og udformning

1. Placeres umiddelbart under hovedskiltet, samme lodrette plan.
2. Højde: 200–300 mm afhængig af tegnhøjde.
3. Farve: altid hvid bund med sort/grøn/rød tekst eller piktogram (kan variere ved turist-info).
4. Skal fremstå som én samlet enhed for at undgå fortolkningsfejl.

Opsummering

Undertavler er uundværlige supplementer til danske vejskilte. De sørger for præcision og fleksibilitet, så offentlige og trafikanter kan tilpasse regler til tider, typer af trafikanter eller særlige forhold. Selvom de er mindre i størrelse, bærer de ofte den afgørende information som afgør, om en handling er lovlig eller ulovlig i trafikken.

Kilder og yderligere læsning

• Vejdirektoratet. “Håndbog for Vejafmærkning”, seneste udgave.
• Justitsministeriet. Færdselsloven med kommentarer.
• FN Konventionen om vejskilte og signaler, 1968.
• Nordisk Vejteknisk Forbund (NVF). Temarapport om skiltning 2021.