Unikum betydning

Ordet unikum bruges primært i tre nært beslægtede betydninger:

• Personlig eneståenhed: Om en person, der på grund af talent, personlighed, excentricitet eller resultater er helt særegen. Ofte positivt eller kærligt humoristisk: “Han er et unikum.”
• Genstand/fænomen: Om en ting, et naturfænomen, en idé eller et værk, der kun findes i ét eksemplar eller afviger påfaldende fra alt andet: “Et arkitektonisk unikum.”
• Faglig/teknisk (kunst, bibliografi m.m.): Om det eneste kendte eksemplar, fx et manuskript eller en tryksag: “Trykket er et unikum - det eneste bevarede.”

I almindelig sprogbrug har ordet ofte en varm, anerkendende klang; det kan også bruges legende eller let ironisk om en særpræget person.

Unikum kommer via tysk Unikum fra latin unicum “det eneste”, afledt af unus “én”. Lånet har slået rod i dansk i 1700-1800-tallet, hvor det særligt i dannet sprog blev brugt om sjældenheder og enestående personer eller ting.

Ordklasse: substantiv, intetkøn.

Bruges både om personer og ting. I formelt fagsprog kan unikum være tæt på et fagterm for “enkeltstående eksemplar”.

• et sandt/ægte unikum
• et naturens/arkitektonisk/teknologisk/kunstnerisk unikum
• han/hun er et (menneskeligt) unikum
• et unikum af en violin/bygning/forsker
• står som et unikum i (dansk litteratur/sportshistorien)
• et kulturhistorisk unikum
• globalt/internationalt unikum

• Han er et unikum på midtbanen - hans overblik er uden sidestykke.
• Huset fra 1620 er et arkitektonisk unikum i byen.
• Hun viste sig at være et sandt unikum inden for matematisk problemløsning.
• Det fossile fund er et naturens unikum og omskriver vores forståelse af arten.
• Museet har erhvervet et unikum af en førsteudgave, den eneste kendte med forfatterens notater.
• Han er et unikum af en lærer - streng, men uendelig inspirerende.
• Bagersvendens surdej er et kulinarisk unikum, holdt i live i 40 år.
• Som sanger er hun et unikum; ingen frasering ligner hendes.
• Programmet er et teknologisk unikum, skrevet til én specifik maskine.
• Det lille kapel er et kulturhistorisk unikum i regionen.
• I satirisk tone: “Han er da et unikum - ingen andre kan lave så meget rod på så kort tid.”
• Forskeren står som et unikum i dansk videnskab.
• Den maskinelle væv er et industrielt unikum fra 1800-tallet.
• Det her er et unikum af en aftale - sådan noget ser man kun én gang.
• Hun er et sprogligt unikum med fem modersmål i hjemmet.

• ener (om person; uformelt, positivt)
• enestående (person/ting) (adjektiv, neutral-positiv)
• raritet (sjældenhed; ofte om ting)
• kuriosum (mærkværdighed; kan være mere “spøjst” end “sublimt”)
• særpræget/særling (om person; kan have neutral eller let negativ tone)
• unikat (fagterm, især i kunst/biblioteksvæsen, om et unikt eksemplar)
• unika (pluralis: unikke værker/genstande; især kunsthåndværk)

Bemærk: Adjektivet unik beskriver en egenskab (“et unikt værk”), mens substantivet unikum navngiver den enestående enhed (“et unikum”).

• almindelighed
• standardvare
• mængdeprodukt
• gennemsnitsmenneske
• triviel forekomst
• typisk/konventionel

I 1700- og 1800-tallet indgik unikum i et dannet skriftsprog præget af klassiske lån, ofte med lærde eller kuriosa-prægede konnotationer. Med tiden er ordet blevet mere udbredt i almensproget og bruges nu bredt - fra avisoverskrifter til hverdagstale - ofte med en blanding af beundring og lun humor. I faglige sammenhænge (kunsthistorie, bibliografi) har det bevaret en teknisk betydning om enkeltstående eksemplarer.

• Konnotation: Ofte positiv/varm eller humoristisk. “Særling” kan være mere værdiladet; vælg ord efter tone.
• Undgå pleonasmer: “et helt unikt unikum” er normalt overflødigt, medmindre det er stilistisk/ironisk tilsigtet.
• Person vs. ting: Begge dele er korrekte; angiv gerne felt: “biologisk/teknologisk/kunstnerisk unikum”.
• Unika/unikat:

  • unika er pluralis (flere unikke værker), især i kunsthåndværk. Undgå “et unika”.
  • unikat er et substantiv for ét unikt eksemplar, især i bibliotek/kunst.

• unik (adjektiv: enestående, særegen)
• unikhed / unicitet (substantiver for det at være unik)
• singularitet (teknisk/abstrakt: enkelttilfælde; i fysik/matematik med særskilt betydning)
• raritet, kuriosum, monoman (beslægtede, men med andre nuancer)

Unikum betegner noget eller nogen, der står alene i sin art - som en sjældenhed, en ener eller et enkeltstående eksemplar. Ordet bruges bredt, fra kærlig omtale af mennesker til præcis faglig beskrivelse af unikke genstande, og det har rødder i latin via tysk. Brug det, når du vil understrege den særlige, enestående karakter.