Usaglig betydning

• Generel betydning: Ikke saglig; uden faktuel, faglig eller objektiv begrundelse.
• Relevans-dimension: Uvedkommende i forhold til den konkrete sag (fører samtalen/afgørelsen væk fra kernen).
• Bias-dimension: Farvet af personlige, politiske eller andre uvedkommende interesser.
• Faglig/juridisk betydning: Uden saglig begrundelse (fx “usaglig forskelsbehandling”, “usaglig afskedigelse”), ofte forstået som baseret på irrelevante eller utilbørlige hensyn.

Konnotationen er moderat til tydeligt negativ: at kalde noget usagligt signalerer, at det ikke lever op til en norm for nøgternhed, relevans og faglighed.

Usaglig er dannet af præfikset u- (negation: “ikke-”) og saglig (af sag + -lig, “vedrørende sagen”, “objektiv/faktuel”). Orddannelsen er parallel med tysk unsachlich og svensk osaklig, og afspejler et skandinavisk/centraleuropæisk sprogmønster, hvor “saglighed” betegner objektivitet og relevans.

• Ordklasse: Adjektiv.
• Køn/tal: fælleskøn: “en usaglig kommentar”; intetkøn: “et usagligt argument”; flertal/bestemt: “de usaglige pointer”.
• Komparation: positiv: usaglig; komparativ: mere usaglig; superlativ: mest usaglig.
• Adverbium: usagligt (“Han argumenterede usagligt”).
• Afledt substantiv: usaglighed (“Kritikken led af usaglighed”).

• usaglig kritik / omtale / fremstilling
• usaglig argumentation / debat / sammenligning
• usagligt grundlag / usaglige hensyn
• usaglig forskelsbehandling (forvaltning/arbejdsmarked)
• usaglig afskedigelse/opsigelse (arbejdsretlig praksis og overenskomster)
• usaglig prioritering / beslutning / sagsbehandling
• usaglig påstand / tolkning / vinkel

Almindelig sprogbrug

• Det er usagligt at kritisere hendes udseende i en faglig diskussion.
• Sammenligningen er usaglig, fordi tallene stammer fra forskellige perioder.
• Din kommentar er usaglig; den adresserer ikke problemet, vi taler om.
• Anmeldelsen blev kritiseret for at være usaglig og polemisk.

Debat og journalistik

• Debatten skred ud i usaglige angreb i stedet for at forholde sig til fakta.
• Overskriften er usaglig, for artiklen dokumenterer ikke påstanden.
• Panelet afviste de usaglige insinuationer og efterlyste dokumentation.

Forvaltning, jura og arbejdsliv

• Myndigheder må ikke lægge usaglige hensyn til grund for afgørelser.
• Klageren gjorde gældende, at der var tale om usaglig forskelsbehandling.
• Opsigelsen blev anført som usaglig, fordi den ikke var sagligt begrundet i driftsforhold eller medarbejderens forhold.

Uddannelse og forskning

• Det er usagligt at afvise hypotesen uden at forholde sig til data.
• Bedømmelsen blev kritiseret for usaglig vægtning af irrelevante parametre.

• Irrelevant (fokuserer på manglende relevans)
• Uobjektiv, partisk, tendentiøs (fokuserer på skævhed/bias)
• Uvedkommende (vedrører ikke sagen)
• Ubegrundet, ufunderet, udokumenteret (mangler belæg)
• Affekteret, emotionel (præget af følelser frem for fakta, afhænger af kontekst)

Bemærk: Synonymerne overlapper, men “usaglig” rummer både relevans- og objektivitetsdimensionen.

• Saglig, objektiv, nøgtern, relevant, velbegrundet, fagligt funderet.

Brugen af usaglig er knyttet til idealet om saglighed i moderne forvaltning, presse og faglig debat. Ordet vinder tydelig udbredelse i det 20. århundrede i takt med professionalisering af offentlig administration, presseetik og akademisk praksis. I dansk forvaltningsret taler man om saglighedsprincippet, der forbyder at lægge usaglige hensyn til grund for afgørelser. I arbejdsretlig og ligebehandlingsmæssig sammenhæng bruges udtrykket i vurderingen af, om forskelsbehandling eller afskedigelser er sagligt begrundet.

• Saglighedsprincippet (forvaltning): Afgørelser skal bygge på relevante, objektive hensyn; usaglige hensyn må ikke indgå.
• Usaglige hensyn: Personlige relationer, økonomiske særinteresser, politisk pression, fordomme m.v. i sammenhænge, hvor de ikke er relevante.
• Argumentationslære: Ad hominem, stråmand og whataboutism fører ofte til usaglig debat.
• Neutralitet og relevans: Centrale normer for professionel kommunikation, som “usaglig” bryder med.

Valget af oversættelse afhænger af, om fokus er på relevans, objektivitet eller begrundelse.

• Vær præcis: Angiv hvad der er usagligt (hensynet, kilden, sammenligningen) frem for at stemple personen.
• Begrund vurderingen: Peg på manglende relevans, dokumentation eller fagligt grundlag.
• Skeln mellem skarp tone og usaglighed: En skarp formulering kan være saglig, hvis den er relevant og dokumenteret.
• Konstruer alternativer: “Et mere sagligt grundlag ville være at sammenligne tal fra samme periode.”

• Usagligt: “Han tager fejl, fordi han altid har været inkompetent.” (ad hominem)
• Sagligt: “Konklusionen holder ikke, fordi datasættet er for lille og ikke repræsentativt.”
• Usagligt: “Vi bør afvise ansøgningen, for jeg bryder mig ikke om ansøgeren.”
• Sagligt: “Ansøgningen afvises, da kriterium X ikke er opfyldt.”

• Saglig (antonym) → sagligt (adv.), saglighed (substantiv).
• Usaglig → usagligt (adv./neutrum), usaglige (pluralis/def.), usaglighed (substantiv).