Utilstrækkelig betydning

Utilstrækkelig betyder “ikke tilstrækkelig”, altså at noget ikke rækker, ikke dækker behovet eller ikke lever op til et givent krav, formål eller standard. Ordet bruges om både mængder (fx tid, penge, beviser) og kvalitet (fx utilstrækkelig dokumentation, utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger).

Betydning og brug

Utilstrækkelig er et adjektiv, der beskriver, at noget er for lidt, for svagt, for snævert eller i øvrigt ikke godt nok i forhold til det, der kræves. Det kan anvendes bogstaveligt (kvantitet/kapacitet) og vurderende (kvalitet/standard).

• Kvantitet: “utilstrækkelig tid/kapacitet/finansiering/bemanding”.
• Kvalitet/standard: “utilstrækkelig dokumentation/evidens/sikkerhed/kvalitet/kontrol”.
• Adverbialt (t-formen): “Projektet er utilstrækkeligt planlagt”.
• Om følelser/selvvurdering: “at føle sig utilstrækkelig”.

Etymologi og orddannelse

Ordet er dannet af præfikset u- (negation) + adjektivet tilstrækkelig. Tilstrækkelig hænger sammen med udtrykket at strække til (“være nok”), hvor strække går tilbage til nordisk/tysk germansk rod for “at trække/strække”. Suffikset -elig danner adjektiver med betydningen “som kan/er egnet til”. Resultatet bliver “ikke tilstrækkelig”.

Grammatik og bøjning

Semantiske nuancer og relationer

• Utilstrækkelig betoner, at noget ikke er nok i omfang eller kvalitet.
• Mangelfuld fremhæver fejl, huller eller mangler i indhold/udførelse – ikke nødvendigvis for lille mængde.
• Ufuldstændig betyder “ikke komplet”; kan være tæt på utilstrækkelig, men handler specifikt om helhed/komplethed.
• Knap/for lille peger mest på mængde.
• Inadækvat er et mere formelt/teknisk ord for “ikke passende/ikke dækkende”.

Synonymer og beslægtede udtryk

Antonymer

• tilstrækkelig (direkte antonym)
• rigelig
• fyldestgørende
• adækvat
• dækkende
• fuldgod
• forsvarlig
• tilfredsstillende

Eksempler på brug

• Budgettet var utilstrækkeligt til at dække alle udgifter.
• Ansøgningen blev afvist på grund af utilstrækkelig dokumentation.
• Beviserne er utilstrækkelige til domfældelse.
• Ventilationen i kælderen er utilstrækkelig.
• Skærmens lysstyrke er utilstrækkelig til udendørs brug.
• Han sov utilstrækkeligt i sidste uge og var træt hele dagen.
• Kalorieindtaget var utilstrækkeligt i forhold til træningsmængden.
• Der er utilstrækkelig mobildækning i området.
• Sikkerhedsforanstaltningerne vurderes utilstrækkelige af tilsynet.
• Den foreslåede løsning er utilstrækkelig på lang sigt.
• Lønnen er utilstrækkelig til at dække huslejen.
• Vi har utilstrækkelig bemanding i weekenden.
• Datagrundlaget er utilstrækkeligt til en robust analyse.
• Kundeservicen var utilstrækkelig og gav ikke klare svar.
• Hun følte sig utilstrækkelig i rollen som ny leder.
• Planen er utilstrækkeligt gennemtænkt.
• Der var utilstrækkelig tid til test før lanceringen.
• Opløsningen er utilstrækkelig til tryk i A3.
• Kontrollen med adgangsrettighederne er utilstrækkelig.
• Begrundelsen i afgørelsen er utilstrækkelig efter forvaltningsloven.

Faste forbindelser og kollokationer

• utilstrækkelig dokumentation/evidens/begrundelse
• utilstrækkelig sikkerhed/kontrol/overvågning
• utilstrækkelig kapacitet/bemanding/finansiering
• utilstrækkelig belysning/ventilation/isolation
• utilstrækkelig dækning/IT-understøttelse/integration
• utilstrækkelig kommunikation/opfølgning/koordinering
• helt/groft/påfaldende utilstrækkelig (forstærkere)

Historisk udvikling og stil

Brugen af utilstrækkelig følger udviklingen i administrations-, jura- og fagsprog, hvor præcise vurderinger af kravopfyldelse er centrale. Ordet er neutralt til formelt i stilen og ses ofte i afgørelser, tilsynsrapporter, revisionsbemærkninger, forskningsartikler og tekniske evalueringer. I hverdagssprog forekommer det også, men kan virke lidt mere formelt end fx “for lille” eller “ikke nok”.

Relaterede substantiver og afledninger

• utilstrækkelighed (substantiv): “tilstanden af ikke at være tilstrækkelig”.
• tilstrækkelig (antonym-adjektiv): “som rækker/er nok”.
• tilstrækkelighed (antonym-substantiv): “det at være tilstrækkelig”.
• Fagsprog: insufficiens (medicinsk substantiv; fx hjerteinsufficiens), semantisk beslægtet med utilstrækkelighed.

Oversættelser

Brugstips

• Vær specifik: angiv hvad der er utilstrækkeligt, og i forhold til hvilket krav/mål.
• Undgå tvetydighed: “ikke utilstrækkelig” kan misforstås – skriv hellere “tilstrækkelig”.
• I formelle tekster kan ufyldestgørende eller inadækvat være mere præcise afhængigt af konteksten.

Se også

• tilstrækkelig
• mangelfuld
• ufuldstændig
• fyldestgørende
• inadækvat
• utilstrækkelighed