Utugt betydning

I sin kerne betegner utugt en form for seksuel adfærd, som en given kultur, religion eller lovtradition fordømmer. Begrebet er ikke neutralt: det rummer en moralsk vurdering. I dag bruges ordet primært:

• i religiøse sammenhænge (prædikener, teologiske tekster, bibeloversættelser),
• i historiske og juridiske beskrivelser (om ældre lovsprog og moralforestillinger),
• stilistisk, når man vil fremkalde en højstemt eller arkaiserende tone.

I moderne, neutralt sprogbrug foretrækkes mere beskrivende udtryk som seksuel adfærd, kønslig omgang, blufærdighedskrænkelse (juridisk), utroskab (når det handler om brud på parforholdsloyalitet) m.v. Bemærk, at utugt ikke er en præcis faglig term i nutidig dansk jura og sjældent anvendes i dagligsproget uden en tydelig moralsk klang.

• Dannelser: u- (negationspræfiks) + tugt (‘disciplin, dannelse, moralsk orden’).
• Baggrund: tugt er beslægtet med nedertysk tucht, nederlandsk tucht og tysk Zucht (’opdragelse, tugt, orden’). I dansk kendes også tugthus (historisk: straffe-/arbejdsanstalt), der vidner om samme rod.
• Betydningsudvikling: fra ‘mangel på tugt’ generelt til især ‘mangel på seksuel tugt’ - altså usædelig, uanstændig seksuel adfærd.

• Køns- og talforhold: fælleskøn; som abstrakt substantiv bruges det oftest uden flertal.
• Bøjning: en utugt - utugten; (sjældent) utugter i specialiserede, historiske tekster.
• Afledninger: utugtig (adjektiv: ‘uanstændig, usædelig’), utugtigt (adverbium), utugtighed (abstrakt substantiv).
• Faste forbindelser (ældre/lovsprog): utugtig omgang, hvervning til utugt.

• Prædikenen advarede mod utugt og opfordrede til mådehold.
• I ældre lovtekster omtales visse forhold som “utugtig omgang”.
• Forfatteren skildrer byens natteliv som et sted for utugt og skørlevned.
• Hun fandt ordet utugt forældet og moraliserende og foretrak mere neutrale termer.
• Oversættelsen gengiver det græske “porneia” som “utugt”.
• Debatten om offentlig moral kredsede dengang om utugt, drik og fattigdom.
• Kommissionen gennemgik datidens sager om “hvervning til utugt”.
• I dag ville man næppe kalde det utugt, men snarere tale om seksuel grænseoverskridelse.
• Romanens præst ser byens forfald i lyset af utugt og hykleri.
• Udtrykket “utugtig” forekommer i flere gamle protokoller fra 1800-tallet.
• Ordet “utugt” bruges af og til i overskrifter for at give historisk farve.

• usædelighed - moralsk fordømt seksuel adfærd; tæt på i tone og stil (formelt/ældrende).
• uanstændighed - bredere end seksuelt; kan dog også dække seksuel adfærd.
• løsagtighed - gammeldags, fordømmende om promiskuøs adfærd.
• skørlevned - arkaisk; udsvævende livsførelse (ikke kun seksuelt).
• liderlighed - i dag ofte folkeligt/vulgært; ikke neutralt; ikke identisk, men overlapper.
• usædelig omgang - ældre, formelt udtryk i lov- og moraltekster.

Bemærk: Moderne neutrale alternativer afhænger af konteksten: seksuel adfærd, kønslig omgang, promiskuitet (nøgternt om mange partnere), utroskab (om brud på parforhold), seksuel krænkelse (juridisk/etik).

• kyskhed
• sædelighed
• anstændighed
• ærbarhed
• dyd

• Reformations- og tidlig moderne tid: Ordet indgår i moral- og fromhedsdiskurser, ofte med religiøs forankring. Seksuelle normbrud beskrives som “utugt”.
• 1700-1800-tallet: Udbredt i forordninger, politi- og domsprotokoller og i prædikener. Knyttes til sædelighedsforståelser og social kontrol.
• 1900-tallet: Gradvis udskiftning i lovsproget med mere præcise, deskriptive betegnelser (fx samleje, anden kønslig omgang, blufærdighedskrænkelse). Ordet bevares i historiske omtaler og i religiøse tekster.
• Nutiden: Opleves som arkaisk og moralsk ladet; anvendes især i citater, historiske fremstillinger og i stilistiske greb.

I ældre dansk lovsprog optræder ord og forbindelser som utugt, utugtig, utugtig omgang og hvervning til utugt i bestemmelser om sædelighed og offentlig orden. I moderne dansk strafferet anvendes i stedet mere præcise betegnelser, fx samleje, anden kønslig omgang, seksuel omgang, blufærdighedskrænkelse og specifikke paragrafoverskrifter om seksuelle overgreb. Når man i dag støder på utugt i juridiske tekster, er det som regel i historiske kilder, ældre domme eller i referencer til tidligere lovgivning.

Parallelle udviklinger ses i nabosprogene: svensk otukt og norsk utukt har haft lignende brug i ældre lovgivning og teologi, men er i moderne sprog også blevet marginale eller erstattet i lovtekster.

I kristen tradition bruges utugt ofte som oversættelse af græsk porneia i bibelske tekster, hvor det dækker forskellige former for seksuel adfærd uden for de foreskrevne normer. I teologiske skrifter kan utugt derfor stå som samlebetegnelse for det, der anses for seksuelt syndigt. Tilsvarende findes ordet i ældre kirkeret og i opbyggelig litteratur. I islamiske kontekster ses nogle gange utugt anvendt i dansk som oversættelse af arabisk zinā, omend nuancerne varierer, og moderne faglitteratur bruger ofte mere specifikke termer.

• Vurderende karakter: Ordet indlejrer en negativ, normativ dom.
• Register: Højstil, religiøst/prædikende, historiserende.
• Præcision: Lav i moderne faglig kommunikation; angiv hellere konkret handling, relation eller juridisk kategori.
• Pragmatik: Kan virke anklagende; brug med omtanke i nutidige tekster.

• Vælg utugt ved historiske, bibelske eller stilistisk højstemte tekster.
• Vælg neutrale, specifikke ord i nutidige, informative eller juridiske sammenhænge.
• Vær opmærksom på ordets moralske klang; det kan virke dømmende.