Utyske betydning

• 1) Uhyre/monster: et fantasivæsen eller noget stort, skræmmende og uformeligt.
• 2) Skældsord (mildt/halvt humoristisk): om en person – ofte et barn eller et kæledyr – der laver ulykker, driller eller opfører sig frækt: “dit lille utyske”.
• 3) Overført/ironisk: om en ting eller maskine, der er besværlig, trodsig eller “ondskabsfuld”, fx “et utyske af en printer”.

Nuancen spænder fra det eventyrligt-uhyrlige til det kærligt-irettesættende. I dag bruges ordet især i let gammeldags, humoristisk eller mundtlig stil.

• Ordklasse: substantiv (navneord), intetkøn (et-ord).
• Udtale: [u-ˈtys-kə] med tryk på “ty-”.
• Stavelse: u-ty-ske.

Ordet er gammelt i dansk og har nordisk baggrund. Forleddet u- er det almindelige negations- og pejorativforled (“ikke-”, “dårligt-”, “ondt-”). Efterleddet -tyske hænger sandsynligvis historisk sammen med et ældre ord for “ting/udstyr” (jf. svensk otyg “skarnstreg, ugerning; utyg” og dansk utøj “plagsom småkryb”), og ikke med nationalitetsbetegnelsen tysk. Formen med -sk- kan være påvirket af folkets øre (folkeetymologi), fordi den ligner ordet tysk, men der er ingen nødvendig betydningsmæssig forbindelse til nationalitet.

• Middelalder/ældre tid: Bruges om uhyrer og skræmmevæsner i sagn og fortællinger.
• Nyere tid: Udvidet til kærligt-irettesættende skældsord, især om børn og husdyr, men også om genstridige ting.
• Nuværende sprogbrug: Let arkaisk, men stadig forståeligt; typisk anvendt med et glimt i øjet.

• “Dit lille utyske, nu har du været i kagedåsen igen!”
• “Forfatteren beskrev havet som et frådende utyske.”
• “Katten er et rigtigt utyske i dag – den vælter alting.”
• “Maskinen er et utyske at betjene.”
• “I skovens dybe stille ro gemmer sig nattens utysker.”
• “Han kunne være et utyske, når han drillede sine søskende.”
• “De små utysker fjernede alle skruerne fra cyklen.”
• “Et utyske af en storm flåede taget af laden.”

• Som ‘uhyre/monster’: uhyre, bæst, monster, kræ, skræmmevæsen.
• Som ‘frækt/uartigt individ’ (mildt skældsord): slyngel, lømmel, bandit (spøgende), skarnsunge, drillepind, krapyl.
• Om ting/omstændigheder: bæst (af en maskine), rædsel (af en opgave), mareridt (overført).

• engel, englebarn, rar sjæl, et sødt væsen

• dit lille utyske (kærligt/mildt skældsord)
• et utyske af en [ting/person] (fremhæver noget besværligt, voldsomt eller skræmmende)
• opføre sig som et utyske (opføre sig dårligt/drilagtigt)

• Ordet er ofte farvet af humor, varme eller ironi; tonen afgør, om det opfattes drilsk eller nedsættende.
• I formelle sammenhænge foretrækkes neutral omtale (“barnet var uroligt”) frem for “utyske”.
• Kan i billedsprog forstærke beskrivelser af naturkræfter, dyr eller maskiner.

• utøj: generende smådyr; beslægtet betydningsfelt.
• uhyre: nært synonoym i den “monstrøse” betydning.
• utyskagtig: adjektivisk afledning, “som et utyske” (sjældent/nydannelse).
• otyg (svensk), utyskje (norsk): nordiske paralleller.