Utyske betydning

Utyske betyder i moderne dansk et uhyre eller et ubehageligt, frækt eller drilagtigt væsen eller menneske – ofte brugt halvt i spøg som en mild skideballe, fx “dit lille utyske!”. Ordet kan både betegne noget monstrøst og noget småttede, uartigt eller pågående.

Betydning

• 1) Uhyre/monster: et fantasivæsen eller noget stort, skræmmende og uformeligt.
• 2) Skældsord (mildt/halvt humoristisk): om en person – ofte et barn eller et kæledyr – der laver ulykker, driller eller opfører sig frækt: “dit lille utyske”.
• 3) Overført/ironisk: om en ting eller maskine, der er besværlig, trodsig eller “ondskabsfuld”, fx “et utyske af en printer”.

Nuancen spænder fra det eventyrligt-uhyrlige til det kærligt-irettesættende. I dag bruges ordet især i let gammeldags, humoristisk eller mundtlig stil.

Grammatik og udtale

• Ordklasse: substantiv (navneord), intetkøn (et-ord).
• Udtale: [u-ˈtys-kə] med tryk på “ty-”.
• Stavelse: u-ty-ske.

Form	Bøjning	Eksempel
Ub. ental	et utyske	Han opførte sig som et utyske.
Best. ental	utysket	Utysket forskrækkede alle.
Ub. flertal	utysker	De små utysker drillede hunden.
Best. flertal	utyskerne	Utyskerne kom frem i mørket.

Etymologi

Ordet er gammelt i dansk og har nordisk baggrund. Forleddet u- er det almindelige negations- og pejorativforled (“ikke-”, “dårligt-”, “ondt-”). Efterleddet -tyske hænger sandsynligvis historisk sammen med et ældre ord for “ting/udstyr” (jf. svensk otyg “skarnstreg, ugerning; utyg” og dansk utøj “plagsom småkryb”), og ikke med nationalitetsbetegnelsen tysk. Formen med -sk- kan være påvirket af folkets øre (folkeetymologi), fordi den ligner ordet tysk, men der er ingen nødvendig betydningsmæssig forbindelse til nationalitet.

Historisk udvikling og brug

• Middelalder/ældre tid: Bruges om uhyrer og skræmmevæsner i sagn og fortællinger.
• Nyere tid: Udvidet til kærligt-irettesættende skældsord, især om børn og husdyr, men også om genstridige ting.
• Nuværende sprogbrug: Let arkaisk, men stadig forståeligt; typisk anvendt med et glimt i øjet.

Eksempler på brug

• “Dit lille utyske, nu har du været i kagedåsen igen!”
• “Forfatteren beskrev havet som et frådende utyske.”
• “Katten er et rigtigt utyske i dag – den vælter alting.”
• “Maskinen er et utyske at betjene.”
• “I skovens dybe stille ro gemmer sig nattens utysker.”
• “Han kunne være et utyske, når han drillede sine søskende.”
• “De små utysker fjernede alle skruerne fra cyklen.”
• “Et utyske af en storm flåede taget af laden.”

Synonymer

• Som ‘uhyre/monster’: uhyre, bæst, monster, kræ, skræmmevæsen.
• Som ‘frækt/uartigt individ’ (mildt skældsord): slyngel, lømmel, bandit (spøgende), skarnsunge, drillepind, krapyl.
• Om ting/omstændigheder: bæst (af en maskine), rædsel (af en opgave), mareridt (overført).

Antonymer

• engel, englebarn, rar sjæl, et sødt væsen

Kollokationer og faste vendinger

• dit lille utyske (kærligt/mildt skældsord)
• et utyske af en [ting/person] (fremhæver noget besværligt, voldsomt eller skræmmende)
• opføre sig som et utyske (opføre sig dårligt/drilagtigt)

Stil og brugerråd

• Ordet er ofte farvet af humor, varme eller ironi; tonen afgør, om det opfattes drilsk eller nedsættende.
• I formelle sammenhænge foretrækkes neutral omtale (“barnet var uroligt”) frem for “utyske”.
• Kan i billedsprog forstærke beskrivelser af naturkræfter, dyr eller maskiner.

Relaterede ord og afledninger

• utøj: generende smådyr; beslægtet betydningsfelt.
• uhyre: nært synonoym i den “monstrøse” betydning.
• utyskagtig: adjektivisk afledning, “som et utyske” (sjældent/nydannelse).
• otyg (svensk), utyskje (norsk): nordiske paralleller.