Uvist betydning

uvist er først og fremmest neutrumformen af tillægsordet uvis. I praksis optræder det meget ofte som prædikativt led i upersonlige sætninger eller adverbielt i faste vendinger.

• Adjektivisk betydning: ‘ukendt, uafklaret, ikke fastslået’. Eksempler: “et uvist udfald”, “en uvis fremtid”, “uvisse konsekvenser”.
• Adverbiel brug (faste konstruktioner): foran spørgeord eller “om”: “uvist hvorfor”, “uvist hvornår”, “det er uvist, om …”.

Semantisk udtrykker uvist/uvis mangel på viden eller afklaring, ikke nødvendigvis tvivl om sandhedsværdien. Det betegner altså et videnshul snarere end en vurdering af sandsynlighed.

• Grundform: uvis
• Intetkøn (singularis): uvist
• Flertal/bestemt form: uvisse (fx “de uvisse tider”)
• Gradsbøjning: mere uvis, mest uvis (gradsbøjes typisk med “mere/mest”)

Typiske mønstre:

• Prædikativ/upersonlig konstruktion: “Det er uvist, om …”
• Adverbielt foran spørgeord: “uvist hvorfor/hvordan/hvor/hvornår …”
• Attributiv brug: “en uvis fremtid”, “et uvist udfald”, “uvisse følger”

Bemærk kongruens i attributiv brug: fælleskøn “uvis”, intetkøn “uvist”, flertal/bestemt “uvisse”.

• det er uvist, om …
• uvist hvorfor/hvordan/hvor/hvornår …
• af uvis årsag / af uvisse årsager
• af uvist hvilken grund …
• endnu/fortsat/stadig uvist
• en uvis fremtid
• udfaldet er uvist
• det står hen i det uvisse (relateret substantiv: uvished)

• Det er uvist, om forhandlingerne fortsætter i morgen.
• Af uvisse årsager gik toget pludselig i stå.
• Udfaldet af retssagen er endnu uvist.
• Af uvist hvilken grund blev mødet aflyst i sidste øjeblik.
• Projektets fremtid er uvis efter de nye spareplaner.
• Det er stadig uvist, hvornår de nye regler træder i kraft.
• Uvists hvorfor forsvandt filen fra serveren.
• De stod over for en uvis og vanskelig tid.
• Det er uvist, hvor mange der er berørt af udfaldet.
• Af uvis årsag reagerede systemet ikke på kommandoen.

• Synonymer: ukendt, uafklaret, ubestemt, uklart, usikkert, uoplyst
• Nære alternativer (nuanceforskelle):

  • ukendt (ofte om identitet eller oprindelse: “ukendt gerningsmand”)
  • usikker (mere om vurdering/sandsynlighed end om viden)
  • uafgjort (om noget der endnu ikke er afgjort eller besluttet)

• vis, vist (adjektivisk: ‘sikker’), visse
• afklaret, kendt, klarlagt, sikker, fastslået

• uvished (substantiv): tilstand af ikke at være afklaret eller kendt. “Leve i uvished.”
• vis/visse (antonym): “af visse grunde”, “det er ganske vist”.
• vist (modalpartikel: ‘nok, sandsynligvis’): “Det er vist rigtigt.” Bemærk betydnings- og staveforskel til uvist.

• Register: Neutralt til let formelt; ofte brugt i nyheds- og myndighedssprog.
• Betydningsnuance: Angiver manglende viden/afklaring, ikke nødvendigvis tvivl eller spekulation.
• Typisk placering: I begyndelsen af ledsætninger med spørgeord eller efter upersonligt subjekt “det”.

• uvist vs. vist/vidst:

  • uvist = ‘ukendt/ikke afgjort’ (“Det er uvist, om …”).
  • vist (modalpartikel) = ‘nok/sandsynligvis’ (“Det er vist rigtigt”).
  • vidst er perfektum participium af vide (‘have vidst’) og bruges ikke i ovenstående betydninger.

• Kongruens: Attributivt bøjes efter køn og tal: “en uvis sag”, “et uvist udfald”, “uvisse følger”. I upersonlige konstruktioner er “det er uvist, om …” standard.
• Faste vendinger: “af uvisse årsager” og “af uvist hvilken grund” er meget udbredte.

uvist/uvis er dannet af præfikset u- (negation) + vis (‘sikker, vis’). Vis går tilbage til nordisk viss ‘sikker, bestemt’, beslægtet med ordfamilien omkring ‘at vide’ i germanske sprog. Samlet betydning: ‘ikke vis’ → ‘ikke sikker/ikke kendt’.

Ordet har været i dansk i lang tid og følger det almindelige nordiske mønster for negation med u-. Brugen er stabil, og udtrykkene “det er uvist, om …” samt “af uvis(se) årsag(er)” er faste formuleringer i presse-, fag- og myndighedstekster, men forekommer også i hverdagssprog.

• Konstruktion med ledsætning: “Det er uvist, om/hvorfor/hvordan …” (komma sættes efter almindelige kommaregler før ledsætningen).
• Stilvalg: Når det præcist er ‘mangel på viden’ man vil udtrykke, er uvist/uvis ofte mere præcist end fx usikkert eller tvivlsomt.