V betydning

v er det 22. bogstav i det danske alfabet. Bogstavets navn er ve. I almindelig skrift repræsenterer det oftest en stemt labiodental lyd, og det indgår i et stort antal grundlæggende danske ord (fx vand, ven, vigtig).

Store og små bogstaver har forskellig brug: V (versalt) anvendes i begyndelsen af egennavne og sætninger og som symbol i flere fag, mens v (minuskel) bruges i løbende tekst og som fagligt symbol i bl.a. fysik.

• I moderne dansk realiseres bogstavet ofte som en labiodental approksimant [ʋ] eller en svag frikativ [v], afhængigt af kontekst og taler.
• I begyndelsen af ord som vinter, være høres typisk [ʋ]~[v]. Efter konsonant kan lyden tilnærme sig en glide-agtig kvalitet (fx i svane).
• I ord med hv- er h’et ikke længere hørbart i moderne dansk: hvad, hvem, hvor, hvilken udtales med initialt [ʋ]/[v] (fx [vɑð], [vɛm]).
• I IPA (det internationale lydskrift) er symbolet [v] den stemte labiodentale frikativ; dette kan overlappe med dansk vs udtale.

Det latinske bogstav V stammer fra en ældre skrifttradition, hvor samme bogstav dækkede både vokallydene /u, ʊ/ og konsonantlyden /w/. I middelalderen og renæssancen blev U og V differentieret grafisk og funktionelt. Bogstavet W (dobbelt-v) opstod som en ligatur af to v-tegn og blev i dansk først langt senere anerkendt som selvstændigt bogstav; i moderne dansk er W et særskilt bogstav og ikke blot en variant af V.

• Dobbelt v skrives sjældent som enkelt bogstavforlængelse i dansk, men kan optræde ved sammensætning: livvagt (liv + vagt), havvand (hav + vand), hvor to v’er mødes ved sammensætningsled.
• V og W: I moderne dansk holdes v og w adskilt, især i egennavne og låneord (Valdemar vs. Wagner). Historisk blev mange ord med w alfabetiseret under v, men i dag sorteres de som separate bogstaver.
• Versaler og minusker: Brug V ved egennavne, sætningers begyndelse og i faste symboler (fx V for vest, volt, vanadium). Brug v i almindelig løbetekst og som fysiksymbol for hastighed.

Almindelige ord med v:

• I begyndelsen: vand, vej, vigtig, ven, voksen, virksomhed, vinter, videnskab, værelse, vogn.
• Inde i ord: havet, skrive, niveau, bevise, overvejelse.
• I slutningen: lav, lov, gav, skrev (bemærk bøjninger og historiske stavemønstre).
• hv-ord (h lydløs): hvad, hvem, hvor, hvilken, hvorfor, hvis.
• Dobbelt v i sammensætninger: livvagt, havvand, savværk, brevveksling.

Sætnings- og fagspecifikke eksempler:

• Fysik: ”I jævn bevægelse gælder v = s/t.”
• Matematik: ”Lad ⃗v være en vektor i R².”
• Romertal: ”Super Bowl V blev spillet i 1971.”
• Kemi: ”Katalysatoren indeholder V (vanadium).”
• Elektricitet: ”Udstyret kræver 12 V DC.”
• Versionering: ”Appen er nu v3.5.”
• Kompasretning: ”Vinden drejede til V.”
• Politik: ”V fik flere mandater end forventet.”
• Adressestandard: ”København V” (postdistrikt for Vesterbro/Kongens Enghave).

• Som bogstav: Ingen egentlige synonymer; nærstående bogstaver i historisk og grafisk forstand er u og w.
• Lydligt: [v]/[ʋ] står fonetisk i kontrast til ustemt modstykke [f].
• Fagligt:

  • v (hastighed): synonymer i dagligsprog er ”fart” og ”hastighed”.
  • V (vest): antonym er ”øst” (Ø eller E i internationale sammenhænge).
  • V (romertal 5): synonym er det arabiske tal ”5”.

I ældre dansk var bogstavet v tæt forbundet med u i skrift, som i latin. Lyden [w] fandtes historisk i nordiske sprog, men er i moderne dansk udviklet til [ʋ]/[v]. I den traditionelle hv-stavning var h’et tidligere udtalt i visse dialekter; i standarddansk er h’et nu stumt, og v-lyden dominerer.

W blev i det 20. århundrede entydigt etableret som selvstændigt bogstav i dansk retskrivning; tidligere blev ord med w ofte alfabetiseret sammen med v. Låneord og egennavne har bevaret w (fx Watt, Washington), mens hjemlige ord bruger v.

• U og V: historisk sammenhæng mellem de to bogstaver i latin.
• W (dobbelt-v): nært beslægtet grafisk og navnemæssigt; egen plads i alfabetet.
• [v] og [ʋ]: IPA-symboler for hhv. frikativ og approksimant.
• ∨: logisk OR, et symbol som ligner bogstavet v, men typografisk og semantisk er adskilt.
• V-form: metaforisk brug i dagligsprog og fag (fx V-formet udskæring, V-formet recession).

• Vær opmærksom på bogstavets store/lille form; betydningen kan skifte (fx v for hastighed, men V for volt/vest).
• I tekniske tekster er notation konventionsafhængig; tjek altid den lokale standard (kursiv/ikke-kursiv, fed skrift for vektorer osv.).
• I dansk sprogbrug skriv hellere ”mod” end ”v.” om versus, medmindre du følger en engelsksproget konvention.