Vår betydning

Vår er et dansk substantiv (fortrinsvis poetisk og lidt gammeldags) for årstiden forår

Ordet optræder også hyppigt som forled i sammensætninger, især i landbrug og natur (fx vårbyg, vårsået, vårflue). Bemærk, at vår i norsk og svensk desuden er et possessivt stedord (“vores”), hvilket det ikke er i moderne dansk.


Betydning

vår (sb., fælleskøn): årstiden efter vinter og før sommer; synonymt med forår. I moderne rigsdansk virker ordet oftest poetisk, højstil eller regionalt, mens forår er den almindelige neutrale betegnelse.

Som forled i sammensætninger (vår-) betyder det “forårs-” eller “forårs-sået/forårs-forekommende”, fx vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårflue, vårsalat, vårkåd, vårgrøn.

Vigtigt: På dansk er vår ikke et possessivt pronomen. Det danske ældre/ højstilede possessiv er vor/vore (“vor tid”, “vore dage”). Det norsk/svenske vår bil betyder på dansk vores bil.


Udtale og bøjning

Udtale: [vɒː] (ofte med stød i talesprog: [vɒːˀ]).

Form Eksempel
Ubestemt ental en vår
Bestemt ental våren
Ubestemt flertal vårer
Bestemt flertal vårerne

Som forled skrives det med bindestregs- eller sammenskrivning efter almindelige danske regler: vår-sået / vårsået (begge ses), vårflue, vårbyg.


Etymologi

  • Oldnordisk: vár “forår”.
  • Nordiske slægtninge: norsk vår, svensk vår, islandsk vor, færøsk vár.
  • Dansk har også den hjemlige dannelse forår (“det tidlige år”), som i nyere tid har overtaget rollen som neutralt standardord.
  • Stavning: før 1948 ofte skrevet vaar i dansk; efter retskrivningsreformen normalt vår.

Brug og stil

  • Poetisk/højstil: “vår” giver en lyrisk, nordisk tone: “Når våren kommer, tiner hjertet.”
  • Regionalt/historisk: optræder i ældre litteratur og i visse dialekter.
  • Fagligt (landbrug, natur): helt almindeligt som forled: vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårsåning, vårfluer, vårsalat.
  • Moderne neutralt valg: skriv helst forår i generelle, ikke-poetiske tekster.

Eksempler på brug

  • En mild vår fik kirsebærtræerne til at blomstre tidligt.
  • Efter en lang vinter kom våren omsider til landet.
  • Der er vår i luften, og dagene bliver lysere.
  • Hun beskrev byen, som den tager sig ud i vårens første sol.
  • Lyset vender tilbage hver vår.
  • Marken er vårsået med byg i april.
  • Landmanden dyrker både vårbyg og vinterhvede.
  • Vi skiftede til en vårblanding af græsfrø.
  • Fiskeren bandt en vårflue på forfanget.
  • Salaten var med vårsalat og radiser.
  • Dyrene bliver ofte vårkåde, når temperaturen stiger.
  • Skoven stod vårgrøn efter den første regn.
  • Et stille vårregn lagde sig over byen.
  • En lun vårvind strøg hen over engen.
  • Han skrev en vårsang til skolens forårskoncert.
  • Maleriet fanger vårens skarpe, klare lys.

Sammensætninger med vår-

  • Landbrug/agronomi: vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårkorn, vårsåning, vårsået, vårgødskning.
  • Botanik/fødevarer: vårsalat (mâche), vårblomst, vårgrøn, vårskud.
  • Zoologi/entomologi/fiskeri: vårflue, vårflueimitation (fluefiskeri).
  • Vejr/stemning: vårregn, vårvind, vårsol, vårduft, vårstemning.
  • Kultur/sprog: vårsang, vårvise, vårkåd.

Bemærk, at mange af de sidstnævnte kan være stilistiske/poetiske nydannelser; i neutralt sprog vælges oftest forleddet forårs- (for eksempel forårsblomst, forårsregn).


Synonymer og beslægtede ord

  • Synonymer (som selvstændigt substantiv): forår.
  • Forled-synonymer: vår- ≈ forårs- (vårgrøn ≈ forårsgrøn; vårsæd ≈ forårssæd).
  • Overordnet kategori: årstid.
  • Semantisk beslægtede: tøbrud, spiren, knopskydning, blomstring, forårsjævndøgn.

Antonymer

  • Modsæsoner: efterår, vinter. (Som regel opfattes efterår som den naturlige modpol til forår/vår.)

Historisk udvikling og brugshyppighed

  • Middelalder/ældre dansk: vaar/vår var almindeligt og i familie med nordiske former.
  • Nyere tid: den hjemlige dannelse forår blev dominerende i neutralt sprog.
  • I dag: vår lever især i poesi, i visse faste vendinger og som forled i faglige sammensætninger (landbrug, natur).

På andre nordiske sprog

  • Norsk (bokmål/nynorsk): vår = “forår” (sb.) og også possessiv “vores” (vår/vårt/våre). Eksempel: Våren er her. Dette er vår bil.
  • Svensk: vår = “forår” (sb.) og possessiv “vores”. Eksempel: Det är vår. Det här är vår bil.
  • Islandsk: vor = “forår”.
  • Færøsk: vár = “forår”.

Pas på falske venner: Norsk/svensk vår som pronomen oversættes på dansk til vores (ikke “vår”).


Faste udtryk og vendinger

  • der er vår i luften: det føles forårsagtigt; håbefuld stemning.
  • vårkåd: opstemt, livlig (ofte om dyr og mennesker i forårstiden).
  • vårgrøn: lys, frisk grøn nuance, typisk for nyudsprungne blade.

Retskrivning og normering

  • Staves vår i moderne dansk; ældre tekster kan have vaar.
  • Substantivet er fælleskøn: en vår - våren - vårer - vårerne.
  • Brug forår i neutrale sammenhænge; vælg vår for poetisk stil eller hvor forleddet vår- er fagligt indarbejdet.

Oversættelser

Sprog Ord
Engelsk spring
Tysk Frühling
Fransk printemps
Norsk vår
Svensk vår
Islandsk vor
Færøsk vár

Relaterede termer (se også)

  • forår, forårs-
  • årstid, sommer, efterår, vinter
  • tøbrud, blomstring, knopskydning
  • forårsjævndøgn