Vår betydning

vår (sb., fælleskøn): årstiden efter vinter og før sommer; synonymt med forår. I moderne rigsdansk virker ordet oftest poetisk, højstil eller regionalt, mens forår er den almindelige neutrale betegnelse.

Som forled i sammensætninger (vår-) betyder det “forårs-” eller “forårs-sået/forårs-forekommende”, fx vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårflue, vårsalat, vårkåd, vårgrøn.

Vigtigt: På dansk er vår ikke et possessivt pronomen. Det danske ældre/ højstilede possessiv er vor/vore (“vor tid”, “vore dage”). Det norsk/svenske vår bil betyder på dansk vores bil.

Udtale: [vɒː] (ofte med stød i talesprog: [vɒːˀ]).

Som forled skrives det med bindestregs- eller sammenskrivning efter almindelige danske regler: vår-sået / vårsået (begge ses), vårflue, vårbyg.

• Oldnordisk: vár “forår”.
• Nordiske slægtninge: norsk vår, svensk vår, islandsk vor, færøsk vár.
• Dansk har også den hjemlige dannelse forår (“det tidlige år”), som i nyere tid har overtaget rollen som neutralt standardord.
• Stavning: før 1948 ofte skrevet vaar i dansk; efter retskrivningsreformen normalt vår.

• Poetisk/højstil: “vår” giver en lyrisk, nordisk tone: “Når våren kommer, tiner hjertet.”
• Regionalt/historisk: optræder i ældre litteratur og i visse dialekter.
• Fagligt (landbrug, natur): helt almindeligt som forled: vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårsåning, vårfluer, vårsalat.
• Moderne neutralt valg: skriv helst forår i generelle, ikke-poetiske tekster.

• En mild vår fik kirsebærtræerne til at blomstre tidligt.
• Efter en lang vinter kom våren omsider til landet.
• Der er vår i luften, og dagene bliver lysere.
• Hun beskrev byen, som den tager sig ud i vårens første sol.
• Lyset vender tilbage hver vår.
• Marken er vårsået med byg i april.
• Landmanden dyrker både vårbyg og vinterhvede.
• Vi skiftede til en vårblanding af græsfrø.
• Fiskeren bandt en vårflue på forfanget.
• Salaten var med vårsalat og radiser.
• Dyrene bliver ofte vårkåde, når temperaturen stiger.
• Skoven stod vårgrøn efter den første regn.
• Et stille vårregn lagde sig over byen.
• En lun vårvind strøg hen over engen.
• Han skrev en vårsang til skolens forårskoncert.
• Maleriet fanger vårens skarpe, klare lys.

• Landbrug/agronomi: vårbyg, vårhvede, vårsæd, vårkorn, vårsåning, vårsået, vårgødskning.
• Botanik/fødevarer: vårsalat (mâche), vårblomst, vårgrøn, vårskud.
• Zoologi/entomologi/fiskeri: vårflue, vårflueimitation (fluefiskeri).
• Vejr/stemning: vårregn, vårvind, vårsol, vårduft, vårstemning.
• Kultur/sprog: vårsang, vårvise, vårkåd.

Bemærk, at mange af de sidstnævnte kan være stilistiske/poetiske nydannelser; i neutralt sprog vælges oftest forleddet forårs- (for eksempel forårsblomst, forårsregn).

• Synonymer (som selvstændigt substantiv): forår.
• Forled-synonymer: vår- ≈ forårs- (vårgrøn ≈ forårsgrøn; vårsæd ≈ forårssæd).
• Overordnet kategori: årstid.
• Semantisk beslægtede: tøbrud, spiren, knopskydning, blomstring, forårsjævndøgn.

• Modsæsoner: efterår, vinter. (Som regel opfattes efterår som den naturlige modpol til forår/vår.)

• Middelalder/ældre dansk: vaar/vår var almindeligt og i familie med nordiske former.
• Nyere tid: den hjemlige dannelse forår blev dominerende i neutralt sprog.
• I dag: vår lever især i poesi, i visse faste vendinger og som forled i faglige sammensætninger (landbrug, natur).

• Norsk (bokmål/nynorsk): vår = “forår” (sb.) og også possessiv “vores” (vår/vårt/våre). Eksempel: Våren er her. Dette er vår bil.
• Svensk: vår = “forår” (sb.) og possessiv “vores”. Eksempel: Det är vår. Det här är vår bil.
• Islandsk: vor = “forår”.
• Færøsk: vár = “forår”.

Pas på falske venner: Norsk/svensk vår som pronomen oversættes på dansk til vores (ikke “vår”).

• der er vår i luften: det føles forårsagtigt; håbefuld stemning.
• vårkåd: opstemt, livlig (ofte om dyr og mennesker i forårstiden).
• vårgrøn: lys, frisk grøn nuance, typisk for nyudsprungne blade.

• Staves vår i moderne dansk; ældre tekster kan have vaar.
• Substantivet er fælleskøn: en vår - våren - vårer - vårerne.
• Brug forår i neutrale sammenhænge; vælg vår for poetisk stil eller hvor forleddet vår- er fagligt indarbejdet.

• forår, forårs-
• årstid, sommer, efterår, vinter
• tøbrud, blomstring, knopskydning
• forårsjævndøgn