Vægtøgning betydning

Ordet “vægtøgning” betegner en stigning i en organismes eller genstands masse målt i vægtenheder (typisk kilogram). Begrebet anvendes hyppigst om menneskers og dyrs kropsvægt, men kan lige så vel beskrive en pakke, et produktionsparti eller et himmellegeme, der bliver tungere.

Betydning og definition

Vægtøgning kan defineres som “en proces eller et resultat, hvor den samlede vægt forøges i forhold til et tidligere tidspunkt”. I praksis skelnes der ofte mellem:

  • Netto vægtøgning – en reel forøgelse af masse (fx fedt, muskel eller vand i kroppen).

  • Brutto vægtøgning – den samlede stigning inklusive emballage, udstyr m.m.

Inden for ernæring taler man om positiv energibalance, hvor det daglige kalorieindtag overstiger det daglige energiforbrug, hvilket typisk resulterer i vægtøgning.

Etymologi

Ordet er en sammensætning af:

  • vægt – fra oldnordisk vegt, beslægtet med “vække”, “vejre” (måle tyngde).

  • øgning – afledt af at øge, fra olddansk øghæ, “at forstørre, forøge”.

Sammensætningen har været dokumenteret i dansk skrift siden slutningen af 1800-tallet, hvor interessen for ernæring og industri­mæssig vægtkontrol voksede.

Relaterede termer

  • BMI (Body Mass Index) – et mål for kropsvægt i forhold til højde.

  • Kalorieoverskud – energiindtag > energiforbrug.

  • Fedme, overvægt – tilstande, hvor vægtøgning har overskredet sundhedsmæssige grænser.

  • Bulking (fitness) – bevidst vægtøgning for at opbygge muskelmasse.

  • Hypertrofi – vækst af muskelceller og dermed muskelvægtsøgning.

Synonymer og antonymer

SynonymerAntonymer
vægtforøgelsevægttab
vægtstigningvægtreduktion
masseforøgelseslankning
pluskilo / “kilo på” (uformelt)ned i vægt / “kilo af”

Eksempler på brug

  • Medicinsk: “Patienten har oplevet en uventet vægtøgning på 4 kg siden sidste kontrol.”

  • Fitness: “Hans mål er en gradvis vægtøgning på 0,5 kg om ugen i bulking-fasen.”

  • Husdyravl: “Optimal fodring sikrer en daglig vægtøgning hos kalvene på 1.200 gram.”

  • Industri: “Efter tørring må der højst ske en vægtøgning på 0,2 % ved fugtabsorption.”

  • Fødevaresikkerhed: “Uforklarlig vægtøgning i dåser kan indikere bakteriel gæring.”

  • Rumfart: “I bane opsamler satellitten støv, og en minimal vægtøgning estimeres over tid.”

  • Daglig tale: “December betyder ofte vægtøgning for mange danskere.”

Historisk udvikling

I 1900-tallet blev vægtøgning først og fremmest betragtet som et sundhedstegn i sultprægede samfund. Efter 1950’erne ændredes perspektivet, da overvægt blev koblet til livsstilssygdomme. I 1970’erne kom slankekure på mode, og vægtøgning fik en mere negativ klang. Fra 2000 og frem er ordet blevet neutraliseret inden for sport og bodybuilding, hvor bevidst vægtøgning kan være ønskværdig.

Vægtøgning i forskellige kontekster

Sundhed & medicin

  • Positiv: Opsving efter sygdom, graviditetsprogression, muskelopbygning.

  • Negativ: Uønsket bivirkning ved medicin eller hormonforstyrrelser.

Sport & fitness

  • Atleter i styrkeløft og amerikansk fodbold planlægger strategisk vægtøgning.

  • Bodybuildere arbejder med “bulk” (vægtøgning) og “cut” (vægttab) cyklusser.

Husdyr og landbrug

  • Tilvækstkurver for slagtedyr bestemmer foderøkonomi og slagtedato.

Industriel produktion

  • Fugtoptag i materialer kan føre til utilsigtet vægtøgning og kvalitetsafvigelser.

Kulturelle og sociologiske aspekter

Opfattelsen af vægtøgning varierer fra kultur til kultur. I visse samfund forbindes det med velstand, mens det i andre anses som helbredsrisiko. Sociale medier har accentueret kropsidealer, hvor både vægtøgning og vægttab kommenteres åbent, ofte ledsaget af kropspositivisme- eller fitspiration-diskurser.

Idiomatiske udtryk og faste vendinger

  • “At gå i plus på vægtskalaen” – at tage på.

  • “Kiloene sniger sig på” – langsom, ofte uønsket vægtøgning.

  • “At lægge sig ud” – både om fysisk vægtøgning og om at positionere sig imod nogen.

Se også