Værdi betydning

Værdi dækker flere, indbyrdes beslægtede betydninger:

• Økonomisk værdi: Den bytte- eller betalingsmæssige værdi af en vare, tjeneste eller et aktiv (fx markedsværdi, dagsværdi, bogført værdi).
• Brugsværdi/nytte: Den praktiske nytte eller det udbytte, en person får af noget (”giver det værdi for kunden?”).
• Normative/moralske værdier: Principper og idealer, som mennesker eller samfund anser for vigtige (fx ærlighed, frihed).
• Matematisk/logisk værdi: Talstørrelse, resultat eller sandhedsværdi (fx funktionsværdi, absolutværdi, p-værdi, sand/falsk).
• Teknisk/faglig måleværdi: Den målte eller registrerede størrelse i data, målinger eller systemer (fx sensorens måleværdi, variablens værdi).
• Æstetisk/kulturel værdi: Kunstnerisk, historisk eller symbolsk betydning (fx kulturarvens værdi, tonalværdi i billedkunst).

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - en værdi.
• Bøjning: ental bestemt værdien, flertal værdier, bestemt flertal værdierne.
• Afledninger: værdifuld, værdiløs, værdibaseret, værdisat, værdiansættelse.

Dansk værdi hænger sammen med gammeldansk værde ”anseelse, værd” og er beslægtet med norrønt virði ”værdi, pris”. Ordet er i familie med tysk Wert, engelsk worth, svensk värde og norsk verdi. Dannelsen i moderne dansk er påvirket af disse germanske former og afledt af adjektivet værd (”værd at…”).

• Boligens markedsværdi steg efter renoveringen.
• Virksomhedens kerneværdier er åbenhed, ansvarlighed og kvalitet.
• Hvad er funktionsværdien af f(2), når f(x) = x² + 1?
• Fonden måler dagsværdien af sine investeringer hver måned.
• Vi designer produktet ud fra den værdi, det skaber for brugeren.
• Demokrati betragtes som en grundlæggende samfundsværdi.
• Absolutværdien af −5 er 5.
• Hypotesen afvises ved p-værdi under 0,05.
• Hun fandt stor værdi i mentorsamtalerne.
• Aktien handler til under indre værdi (price-to-book < 1).
• Maskinens restværdi efter fem år anslås til 20.000 kr.
• Kursen afspejler ikke nødvendigvis den reelle værdi af selskabet.
• Det er imod mine værdier at acceptere bestikkelse.
• Sensoren gav uventede måleværdier efter kalibrering.
• Algoritmen returnerer en boolesk sandhedsværdi.
• Maleren arbejder bevidst med tonalværdier for at skabe dybde.
• Forbrugeren oplever ikke tilstrækkelig værdi for pengene.
• Nutidsværdien af fremtidige betalinger beregnes med en diskonteringsrente.
• Der er værdikonflikt mellem effektivitet og retfærdighed.
• Datasættet indeholder flere manglende værdier, som skal håndteres.

• Generelle synonymer: vær (æld.), værde (ældre), betydning, nytte, gavn, merit (sjældnere).
• Økonomi: pris (ikke altid identisk), købekraft, vurdering, værdiansættelse, kapitalværdi.
• Filosofi/etik: ideal, norm, princip, dyd.
• IT/data: indhold, datafelt, attribut.
• Matematik/statistik: resultat, størrelse, tal, observationsværdi, teststørrelsens værdi.

• Værdiløs vs. værdifuld.
• Omkostning vs. værdi/nytte (i cost-benefit).
• Pris vs. værdi (pris er betalt beløb; værdi er hvad det er værd for nogen).
• Sand vs. falsk (sandhedsværdier).

I klassisk økonomi (Smith, Ricardo) skelnes mellem brugsværdi og bytteværdi. Karl Marx introducerer bl.a. teorien om merværdi som udtryk for forskellen mellem arbejdets skabte værdi og lønnen. I den marginalistiske revolution (Jevons, Menger, Walras) forskydes fokus mod individuel nytte og grænseværdi (marginal værdi). I moderne finans dominerer diskonteringsbaserede mål som nutidsværdi og standarder som dagsværdi (fair value) i regnskab. Samtidig har værdibegrebet i ledelse og brandopbygning taget form af værdiskabelse og værditilbud. I statistik og videnskab er p-værdi blevet et centralt - men også diskuteret - mål for evidens. I filosofi fastholdes sondringen mellem indre (egen) og instrumentel værdi.

• Værdi vs. pris: Pris er observeret transaktionsbeløb; værdi kan være subjektiv, modelbaseret eller normativ.
• Værdi vs. kvalitet: Kvalitet er egenskabernes niveau; værdi er forholdet mellem udbytte og omkostning eller den betydning, modtageren tillægger kvaliteten.
• Værdi vs. norm: Værdi angiver, hvad man anser for godt/vigtigt; norm er en regel for adfærd.
• Værdi vs. vurdering: Vurdering er processen; værdi er resultatet.

• Værdifuld, værdiløs, værdig, uværdig.
• Værdiansættelse, værdisætning, værdinedskrivning, værdistigning, værditilvækst.
• Værdigrundlag, værdipolitik, værdibaseret ledelse.
• Værdikæde, værditilbud, værdiskabelse.
• Værdipapir, værdibevis, værdiboks.
• Faglige: sandhedsværdi, egenværdi, forventningsværdi, absolutværdi, værdimængde.

• At få værdi for pengene.
• At tilføje/skabe værdi for kunderne.
• At skrive noget ned i værdi (nedskrivning).
• At være tro mod sine værdier.
• Et aktiv handles over/under værdi.
• Et værdidrevet projekt/organisation.

• Funktionsværdi f(x): Resultatet af at indsætte x i en funktion.
• Absolutværdi |x|: Afstand fra 0 på tallinjen.
• Egenværdi: Skalar λ, så Av = λv for v ≠ 0.
• Forventningsværdi: Gennemsnitligt udfald på lang sigt.
• P-værdi: Sandsynlighed for at observere data mindst så ekstreme givet nulhypotesen.
• Sandhedsværdi: Logisk status (sand/falsk); udvides i fuzzy/multi-valued logik.
• Variabel- og returværdier: Den tilstand et program gemmer eller returnerer.
• Måleværdi: En fysisk størrelses observerede værdi inklusive usikkerhed.

• Skeln pris og værdi: Høj pris er ikke lig høj værdi; se på nytte og alternativer.
• Kontekst betyder alt: ”Værdi” kan være moralsk, økonomisk eller teknisk - tydeliggør hvilket.
• Målbarhed: Ikke al værdi er let målbar (fx sociale og miljømæssige værdier).
• Værdiansættelser varierer: Markeds-, indre- og dagsværdi kan afvige betydeligt.

• Værdiansættelse, værdisæt, værdimængde, værdigrundlag, værdikæde, værdiskabelse, værditilbud, værdipapir, værditilvækst, værdinedskrivning, værdipolitik.