Værdighed betydning

Værdighed er et substantiv, der typisk bruges i tre beslægtede betydninger:

• Menneskelig/moralsk værdighed: den grundlæggende, ukrænkelige værdi, som alle mennesker tillægges, og som begrunder krav på respekt, lige behandling og ikke-ydmygende vilkår.
• Værdig fremtræden: en rolig, behersket og respektindgydende opførsel; at opføre sig værdigt eller bevare sin værdighed i svære situationer.
• Rang/anseelse (historisk/administrativt): en titel eller høj stilling, fx kirkelig værdighed; bruges i dag mest historisk eller i faste vendinger.

Ordets kernenote er respekt for menneskers værd som mål i sig selv og forventningen om anstændige forhold og adfærd.

• Køn: fælleskøn (en værdighed)
• Bestemt form: værdigheden
• Flertal: værdigheder (sjældent i den abstrakte betydning; hyppigere i historisk/administrativ betydning)
• Afledt adjektiv: værdig (værdigt, værdige); adverbialt: værdigt

Værdighed er dannet af adjektivet værdig + suffikset -hed (abstrakt substantivdannelse). Værdig går tilbage til værd (worth), med rødder i nordisk og vestgermansk sprog (jf. oldnordisk verðr/verðugr, tysk würdig, engelsk worthy). En beslægtet, men mere lærdomspræget parallel findes i latinsk afledte dignitet (fra dignitas), der delvist overlapper i betydning.

• I antikken betød latinske dignitas både personlig værd og social rang. Den sociale dimension fyldte mere end i dag.
• I oplysningstiden formulerede Immanuel Kant en indflydelsesrig idé: Mennesket har værdighed (Würde), ikke pris; det må aldrig blot bruges som middel, men altid behandles som mål i sig selv.
• I moderne menneskerettigheder fremhæves værdighed som grundlag for rettighederne (fx FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, art. 1). EU’s Charter fastslår: “Menneskets værdighed er ukrænkelig.”
• I dansk socialhistorie har ordet også optrådt i klassificerende vendinger som “værdig trængende” (dvs. “fortjent” fattighjælp), en nu kritiseret sondring, fordi den implicit degraderede andre.
• I nutiden bruges værdighed bredt i sundheds- og socialpolitik, ældrepleje, arbejdsliv og etik som norm for respektfuld behandling.

Ordet bruges om både individer, grupper, situationer og institutioner. Det kan henvise til:

• Personlig selvrespekt og oprejst holdning i modgang.
• Respektfulde rammer: “værdige forhold”, “værdig omsorg”, “værdig afsked”.
• Normativ vurdering: “et værdigt formål”, “en værdig modstander”.
• Samfundsnormer og politik: “værdighed i ældreplejen”, “værdighedspolitik”.

• Hun gik fra forhandlingen med værdigheden i behold.
• Patientens værdighed skal respekteres under hele forløbet.
• Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
• Han forsøgte at genvinde sin værdighed efter skandalen.
• Vi arbejder for værdige forhold i asylcentrene.
• Det var en værdig afsked med en elsket kollega.
• Hun bar sorgen med sjælden værdighed.
• Udsagnene var nedværdigende og krænkede hendes værdighed.
• Han er en værdig modtager af prisen.
• Kommunen har vedtaget en værdighedspolitik for ældreplejen.
• Skolen skal værne om elevernes personlige værdighed.
• Hun fandt styrke i sin selvrespekt og værdighed.
• Det er ikke en værdig måde at tale til medarbejdere på.
• Han besad en naturlig værdighed, der imponerede alle.
• De gav ham en værdig begravelse trods få midler.

• Synonymer (afhængigt af kontekst): anstand, selvrespekt, integritet, agtelse, værd, højhed, nobelhed, værdig fremtræden, dignitet (litterært/lærdomspræget).
• Nært beslægtede: menneskeværd, respekt, ære, omdømme, status, anseelse, stolthed, selvværd.
• Bemærk forskel: værdi (value) er bredere og mere økonomisk/abstrakt; værdighed er normativ og etisk/menneskelig.

• uværdighed
• fornedrelse, nedværdigelse, ydmygelse
• skam, skændsel
• ydmygende/nedværdigende (adj.)

• Respekt: ydre anerkendelse; forudsætning for at behandle nogen værdigt.
• Integritet: indre helhed/konsekvens; ofte grundlag for oplevet værdighed.
• Ære: socialt betinget omdømme; kan kollidere med værdighed, hvis “ære” forsvares ved at krænke andre.
• Selvværd: egen vurdering af værdi; værdighed knyttes til både selvopfattelse og andres behandling.

• Værdighed indgår som grundtanke i menneskeretten (fx FN’s Verdenserklæring, art. 1; EU’s Charter, art. 1).
• Forbud mod tortur og nedværdigende behandling er central (EMRK art. 3).
• I dansk forvaltning og sundhedsvæsen bruges værdighed som norm for respektfuld, ikke-krænkende praksis; i ældreplejen tales om “værdig pleje” og kommunale værdighedspolitikker.

• Kantiansk etik: mennesket har værdighed, fordi det er et fornuftsvæsen; må ikke instrumentaliseres.
• Bioetik: værdighed ved livets begyndelse/slutning; diskussioner om “død med værdighed”, informeret samtykke, autonomi.
• Omsorgsetik: relationel værdighed - hvordan afhængighed kan forenes med respekt og selvbestemmelse.

• Værdighed kobles til privatliv, samtykke, respekt for ønsker, passende tiltale, smertebehandling, mulighed for at træffe egne valg.
• Praksisnære eksempler: dørskilte og privatliv i plejeboliger, skærmning ved personlig pleje, valgmuligheder i hverdagen.

• Værdig ledelse: respektfuld kommunikation, fair processer, ikke-ydmygende sanktioner.
• Arbejdsmiljø: forebyggelse af mobning og nedværdigende behandling.

• Værdighed som motiv: det stille mod, “den lille mand/kvinde” der bevarer selvrespekten.
• Visuel kultur: kropssprog, påklædning og rum skildrer værdighed eller dens fravær.

• Værdighed er ikke det samme som stiv formel opførsel; også uformel, sårbar eller humoristisk adfærd kan være værdig.
• Begrebet kan misbruges normativt (“det er ikke værdigt”), hvor det reelt handler om smag eller kontrol. Klarhed om kriterier er vigtig.

• værdig (adj.): en værdig opførsel, en værdig afslutning
• uværdig (adj.): uværdig behandling
• nedværdige / nedværdigelse (vb./sb.): at nedværdige nogen; en nedværdigelse
• værdighedskrænkelse (sb.): krænkelse af personlig/menneskelig værdighed
• værdighedspolitik (sb.): kommunal strategi (især i ældreplejen) om værdig omsorg
• menneskeværd (sb.): ofte brugt næsten synonymt med menneskelig værdighed

• med værdigheden i behold
• tab af værdighed
• løfte hovedet (i værdighed)
• en værdig afslutning/afsked

• Værdig (adjektiv)
• Værdi
• Respekt
• Integritet
• Menneskerettigheder
• Ære og omdømme

• Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (ordnet.dk): opslagsord “værdighed”, “værdig”.
• FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), artikel 1.
• EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 1.
• Immanuel Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik (om værdighed vs. pris).