Værdigrundlag betydning

Et værdigrundlag beskriver de bærende værdier, der styrer prioriteringer, holdninger og handlinger. I praksis bruges begrebet hyppigt i virksomheder, skoler, foreninger, offentlige myndigheder og tros- eller interessefællesskaber til at skabe retning og sammenhæng.

• Som styringsgrundlag: værdier omsættes til adfærdsprincipper og beslutningskriterier.
• Som kulturbeskrivelse: værdier beskriver den ønskede organisationskultur og etos.
• Som identitetsmarkør: værdier kommunikerer, hvem man er, og hvad man står for.
• Som social kontrakt: værdier danner fælles spilleregler og forventninger.

Ordet er et sammensat substantiv af værdi (af germansk oprindelse, beslægtet med tysk Wert og engelsk worth) og grundlag (af grund + lag, “det der ligger under” som fundament). Sammenstillingen betoner altså et “fundament af værdier”.

• Vision: ønsket fremtidstilstand; hvor man vil hen.
• Mission: organisationens formål; hvorfor man eksisterer.
• Strategi: valg og prioriteringer; hvordan man når målene.
• Værdigrundlag: normativt fundament; hvad man står for og hvordan man vil opføre sig.

• “Skolens værdigrundlag bygger på demokrati, respekt og faglighed.”
• “Vores værdigrundlag er kundetilfredshed, gennemsigtighed og ansvarlighed.”
• “Bestyrelsen reviderer værdigrundlaget hvert tredje år.”
• “Et tydeligt værdigrundlag hjælper os i svære prioriteringer.”
• “Organisationen har et humanistisk værdigrundlag.”
• “Kommunens værdigrundlag fremmer åbenhed og samskabelse.”
• “Virksomheden taler om bæredygtighed, men lever ikke sit værdigrundlag.”
• “Friskolen bygger på et kristent værdigrundlag.”
• “Mit personlige værdigrundlag er præget af lighed og retfærdighed.”
• “HR oversætter værdigrundlaget til konkrete adfærdsprincipper.”

• Værdisæt, værdisystem
• Værdimæssigt fundament, værdibase, værdifundament
• Etos/ethos, organisationskultur (delvist overlappende)
• Principgrundlag, normgrundlag

Der findes ikke et entydigt antonym, men begreber der kontrasterer værdigrundlagets idé, er f.eks.:

• Værdineutralitet eller værditomhed (påstand om fravær af værdier)
• Ren regelstyring eller målfiksering uden normative pejlemærker
• Ad hoc-praksis uden fælles principper

Begrebet vinder udbredelse i organisationer fra slutningen af det 20. århundrede, parallelt med fokus på organisationskultur, etik, værdibaseret ledelse og øget transparens. I uddannelses- og foreningslivet bruges “skolens/foreningens værdigrundlag” til at beskrive fælles normer, mens private og offentlige arbejdspladser formulerer værdier for at styrke kultur, rekruttering og legitimitet.

• Virksomheder: integritet, kundefokus, innovation, sikkerhed, bæredygtighed.
• Offentlige institutioner: åbenhed, retssikkerhed, faglighed, upartiskhed, borgerfokus.
• Uddannelse: demokrati, respekt, dannelse, inklusion, læringsglæde.
• Civilsamfund: solidaritet, frivillighed, lighed, menneskerettigheder.
• Trosbaserede miljøer: næstekærlighed, barmhjertighed, sandhed, fællesskab.

1. Inddragelse: involver ledelse, medarbejdere, medlemmer/brugere.
2. Værdiafklaring: identificér 3-6 kerneværdier; undgå floskler.
3. Definition: skriv korte forklaringer af hver værdi.
4. Adfærdsprincipper: oversæt værdier til “sådan gør vi”.
5. Prioritering: angiv hvad der vejer tungest ved konflikt mellem værdier.
6. Eksemplificering: giv eksempler fra hverdagen.
7. Forankring: integrér i onboarding, ledelse, evaluering, kommunikation.
8. Opfølgning: mål efterlevelse, justér ved behov.

• Floskel-opsummeringer uden konkret adfærd.
• For mange værdier (svækker fokus); hold det kort og tydeligt.
• Ingen prioritering når værdier kolliderer (fx åbenhed vs. fortrolighed).
• Manglende praksis: værdierne ses ikke i handling (“value washing”).
• Forveksling med mål: værdier er ikke KPI’er eller strategiske mål.

• “Vores værdigrundlag forpligter os til …”
• “I tvivlstilfælde vægter vi X over Y.”
• “Adfærd der afspejler værdierne: …”
• “Vi måler efterlevelse gennem …”
• “Værdierne gælder i hele organisationen, også når det koster.”

• Engelsk: value base, set of core values, values foundation
• Svensk: värdegrund
• Norsk: verdigrunnlag
• Tysk: Wertefundament, Wertebasis, Wertegrundlage

• Ordklasse: substantiv, intetkøn.
• Bøjning: et værdigrundlag - værdigrundlaget - værdigrundlag - værdigrundlagene.
• Stavelse: vær-di-grund-lag.
• Udtale (omtrentlig): [vær-di-grun-laj].
• Sammensætninger: værdigrundlagsarbejde, værdigrundlagserklæring, værdigrundlagsdebat.

• Er værdierne forståelige for en udenforstående?
• Kan man se, høre og mærke dem i konkrete handlinger?
• Er der klare eksempler på ønsket og uønsket adfærd?
• Er der mekanismer til at holde hinanden ansvarlige?
• Er der overensstemmelse mellem værdier og incitamenter?

Kritikere peger på risikoen for symbolpolitik og “plakatudgaver” af værdier, der ikke afspejles i praksis. Tilhængere fremhæver, at et klart værdigrundlag styrker integritet, sammenhængskraft og beslutningskvalitet - især i komplekse eller etisk krævende situationer.

• Værdibaseret ledelse
• Etik og normer
• Organisationskultur
• Code of conduct (adfærdskodeks)