Værgemål betydning

Ordet værgemål betegner en formel, offentlig reguleret beskyttelsesordning. Den omfatter blandt andet:

• Mindreårige: Forældre er som udgangspunkt barnets værger og handler på barnets vegne i økonomiske og visse personlige forhold, indtil barnet bliver myndigt.
• Voksne: En værge kan udpeges, hvis en person ikke kan overskue eller varetage egne anliggender. Ordningen skræddersys; den kan begrænses til fx økonomi eller omfatte bestemte personlige forhold.

Et værgemål kan være frivilligt (med den pågældendes samtykke) eller ikke-frivilligt (hvis betingelserne i loven er opfyldt). Omfanget beskrives i afgørelsen (fx “økonomiske forhold” eller nærmere afgrænsede dispositioner). Værgen skal altid handle i den værgede persons bedste interesse og med størst muligt hensyn til dennes ønsker og selvbestemmelse.

Værgemål adskiller sig fra forældremyndighed (der angår barnets overordnede personlige forhold) og fra en fuldmagt (en privat bemyndigelse, der til enhver tid kan tilbagekaldes af en fuldt handleevnedygtig fuldmagtsgiver).

I Danmark er værgemål reguleret af værgemålsloven og relaterede bekendtgørelser. Sager om værgemål behandles af de kompetente familieretlige myndigheder og/eller retten, afhængigt af sagstypen og indgrebets karakter. Værger er underlagt tilsyn, og der kan stilles krav om regnskabsaflæggelse og godkendelse af visse dispositioner.

• Udpegning og omfang: Afgørelsen fastlægger værgens beføjelser og eventuelle begrænsninger.
• Pligter: Værgen skal føre omhyggeligt regnskab over økonomiske dispositioner, opbevare dokumentation og respektere lovens undtagelser for “højest personlige” forhold.
• Tilsyn: Myndighederne kan kræve redegørelser, kontrollere anbringelse af midler og gribe ind ved misbrug.

Bemærk: Dette afsnit er en generel beskrivelse og ikke juridisk rådgivning. Konkrete regler kan ændre sig og varierer efter sagstype.

• Værgemål med samtykke (frivilligt): Personen samtykker selv til værgemål om nærmere angivne forhold. Den retlige handleevne bevares som udgangspunkt.
• Værgemål uden samtykke: I særlige tilfælde, hvor betingelserne er opfyldt, kan der oprettes værgemål, selv om personen ikke samtykker.
• Fratagelse af den retlige handleevne: Et skærpet indgreb, hvor personen helt eller delvist mister handleevnen. Anvendes kun, når mildere foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
• Økonomisk værgemål: Omfatter håndtering af indtægter, udgifter, betalingsaftaler, gæld, formueforvaltning m.v.
• Personligt værgemål: Kan omfatte bestemte personlige forhold (fx ansøgninger om ydelser, boligforhold), men “højest personlige” beslutninger er som udgangspunkt undtaget i loven.
• Midlertidigt/ad hoc-værgemål: Udpeges til en konkret sag eller periode, fx retssag eller enkeltstående disposition.
• Værgemål for mindreårige: Normalt udøves af forældre som værger; særværge kan udpeges i særlige situationer med interessekonflikt.

Værgemål er sammensat af værge (beskytter/den der forsvarer) og efterleddet -mål i betydningen ordning/foranstaltning (jf. fx “værnemål”). Ordet blev tidligere stavet “værgemaal”.

Grammatisk er det et intetkønsord: “et værgemål”, flertal “værgemål”. Typiske konstruktioner: “at komme under værgemål”, “at oprette/ændre/ophæve et værgemål”, “værgemålets omfang”.

• “Retten har oprettet et økonomisk værgemål for NN begrænset til forvaltning af konti og faste udgifter.”
• “Forældrene er barnets værger og underskriver derfor aftalen på barnets vegne.”
• “Der er behov for et midlertidigt værgemål i forbindelse med salget af huset.”
• “Værgen skal aflægge værgemålsregnskab en gang årligt.”
• “Værgemålet omfatter ikke højest personlige forhold.”
• “Ansøgning om pension indgives af værgen på den pågældendes vegne.”
• “Værgemålet blev ophævet, da behovet ikke længere var til stede.”
• “Der udstedes en værgemålsattest som dokumentation for værgens beføjelser.”

• Synonymer/nærsynonymer:

  • Formynderskab (ældr. eller generelt; bruges sjældnere i moderne lovsprog).
  • Guardian­ship (eng., oversættelse).

• Relaterede begreber:

  • Værge: Personen/indsatsen under værgemålet.
  • Forældremyndighed: Forældres ret og pligt over for barnet; ikke identisk med værgemål, men nært forbundet.
  • Fuldmagt: Privat bemyndigelse; et alternativ til værgemål, når personen fortsat kan træffe beslutninger.
  • Særværge: Midlertidig/afgrænset repræsentant ved interessekonflikt.
  • Kurator: I dansk ret typisk i konkursboer; ikke at forveksle med værge.
  • Pårørenderepræsentation: Særlige regler i fx sundhedsloven om pårørendes samtykke i snævre situationer.

• Fuld retlig handleevne (fuld selvbestemmelse og rådighed).
• Selvforvaltning, autonomi.
• Ophævelse af værgemål (når forudsætningerne ikke længere er til stede).

Værgemålsreglerne er gradvist blevet moderniseret for at styrke den enkeltes selvbestemmelse og sikre, at indgreb er proportionale. Tidligere anvendte man bredere begreber som “umyndiggørelse”. Senere reformer har erstattet disse med mere målrettede værgemål, hvor omfang og varighed tilpasses den konkrete situation, og hvor mindre indgribende løsninger foretrækkes.

Udviklingen har også tydeliggjort værgens pligter, tilsyn, krav til regnskab og dokumentation samt fokus på den værgedes ønsker og rettigheder.

• Værgemål vs. forældremyndighed: Forældremyndighed vedrører barnets overordnede personlige forhold; værgemål er repræsentation i økonomiske og visse personlige anliggender.
• Værgemål vs. fuldmagt: Fuldmagt kræver, at fuldmagtsgiver forstår og kan tilbagekalde bemyndigelsen; værgemål er en offentlig reguleret ordning oprettet ved afgørelse.
• Værgemål vs. kurator: Kurator er typisk knyttet til behandling af konkursboer; værge repræsenterer en fysisk person.
• Værgemål vs. værnemål: “Værnemål” betyder beskyttelsesforanstaltning i bred forstand og er ikke en juridisk værgeordning.

• Best interest og medinddragelse: Værgen skal inddrage den værgede mest muligt og respektere dennes ønsker, når det kan forenes med hensynet til beskyttelse.
• Regnskab og kontrol: Ofte krav om værgemålsregnskab; visse dispositioner kan kræve forudgående godkendelse.
• Undtagelser: Nogle dispositioner anses som “højest personlige” og kan som udgangspunkt ikke foretages af en værge (fx bestemte familieretlige handlinger). Den konkrete afgrænsning følger loven.

• At komme under værgemål: At der oprettes værgemål ved afgørelse.
• Værgemålets omfang: De sagsområder, hvor værgen må handle.
• Værgemålsattest/-bevilling: Dokumentation for værgens kompetence.
• Værgemålskonto: Konto til forvaltning af midler under værgemål på særlige vilkår.
• Ophævelse/ændring: Når behovet ændrer sig, kan værgemål tilpasses eller ophøre.

• Der er et behov for beskyttelse og repræsentation i konkrete forhold.
• En offentlig myndighed træffer afgørelse om omfang og udpeger værge.
• Der er tilsyn, og værgen har pligt til at handle loyalt og efter gældende regler.

Note: Oplysningerne er generelle. Ved konkrete sager bør man søge opdateret vejledning hos relevante myndigheder eller juridisk rådgivning.