Væsentlig betydning

Ordet væsentlig beskriver noget, der er af afgørende, betydningsfuld eller essentiel karakter; det udtrykker, at en given ting udgør kernen eller hovedindholdet i en sammenhæng, og at den derfor ikke kan undværes uden at helheden forandres markant.

Betydning

Væsentlig bruges til at angive, at noget har stor eller afgørende betydning i en bestemt sammenhæng. Det kan handle om:

• Det centrale eller essentielle element i en sag.
• Et markant omfang eller en betydelig grad af noget (fx “en væsentlig forbedring”).
• Et krav om en kritisk opfyldelse eller gyldighedsbetingelse (fx “væsentlig misligholdelse” i jura).

Begrebet har således både en kvantitativ dimension (noget er stort eller markant) og en kvalitativ dimension (noget er centralt eller afgørende).

Etymologi

Væsentlig går tilbage til substantivet væsen (oprindeligt “essens, kerne, natur”). Den ældste danske attestering af adjektivet stammer fra 1700-tallet. Ordets rødder ligger i:

• Oldnordisk væsen (beslægtet med germansk *wesaną, “at være”).
• Indoeuropæisk rod *wes- / *es- med betydningen “at være, eksistere”.

Dermed betyder væsentlig bogstaveligt “det som hører til væsenet / essensen”.

Grammatik og bøjningsformer

Adjektivet kan også anvendes adverbielt: “Det har væsentligt mindre betydning”.

Eksempler på brug

• ”Der er væsentlig forskel på teori og praksis.”
• ”Virksomheden opnåede en væsentlig omsætningsstigning.”
• ”Kvaliteten var væsentligt bedre end forventet.”
• ”Forsinkelsen anses for væsentlig, og kontrakten kan derfor ophæves.”
• ”Sikkerhed er en væsentlig faktor i projektet.”
• ”Der blev foretaget væsentlige ændringer i lovforslaget.”
• ”Resultaterne varierer væsentligt mellem de to grupper.”
• ”Manglerne var ikke væsentlige, og varen kunne stadig bruges.”

Synonymer og beslægtede udtryk

Antonymer og kontraster

• uvæsentlig
• irrelevant
• marginal
• ubetydelig
• sekundær

Historisk udvikling og brug

I ældre dansk (1700-1800-tallet) forekom former som væsentlig og væsentelig side om side. Først i det 20. århundrede blev væsentlig enerådende i retskrivningen. Betydningsudviklingen har været relativ stabil: fra at betegne “hørende til tingenes væsen” til også at indbefatte “mærkbart” eller “i betydelig grad”. I moderne sprog er den kvantitative nuance ofte lige så fremtrædende som den kvalitative.

Relaterede termer og udtryk i andre sprog

• Engelsk: essential, substantial, significant
• Tysk: wesentlich, erheblich
• Fransk: essentiel, substantiel
• Svensk: väsentlig

Væsentlig i jura og officiel sprogbrug

I lovtekst og kontrakter er væsentlig et præcist juridisk kriterium. Eksempelvis:

• Væsentlig mangel – en fejl der er så alvorlig, at aftalen kan hæves.
• Væsentlig misligholdelse – brud på kontrakt, som giver den anden part ret til ophævelse.
• Væsentlig interesse – interesse der kan begrunde fravigelse af normal praksis, fx i forvaltningsret.

Her afgøres “væsentligheden” typisk efter en konkret vurdering af konsekvensernes omfang og betydning.

Væsentlig i almindelig kommunikation

I daglig tale bruges ordet ofte som forstærker:

• ”Priserne er væsentligt lavere i dag.”
• ”Det er væsentligt hurtigere at tage toget.”

Bemærk dog, at overdreven brug kan udvande ordets tyngde, så det anbefales at anvende det, når man faktisk ønsker at fremhæve noget centralt eller markant.

Phraseologi og faste vendinger

• Det væsentlige er…
• Ingen væsentlige ændringer
• Spørgsmålet er af væsentlig betydning
• I al væsentlighed (≈ stort set, hovedsagelig)

Resumé

Væsentlig betegner noget, der er centralt, afgørende eller i betydelig grad. Ordet nedstammer fra idéen om “væsen” og har både en kvalitativ (essentiel) og kvantitativ (betydelig) dimension. Det bruges bredt i dansk – fra dagligdags samtale til præcis juridisk terminologi – og står i modsætning til termer som uvæsentlig og marginal. Korrekt anvendt hjælper ordet skribent og taler med at prioritere det centrale og understrege afgørende forskelle.