Valens betydning

Valens er et tværfagligt begreb, der overordnet beskriver en enheds “kraft”, kapacitet eller “værdi” til at forbinde sig med noget andet: i kemi den kombinationsevne et atom har til at danne bindinger, i lingvistik hvor mange og hvilke argumenter et verbum kræver, og i psykologi den følelsesmæssige værdi (positiv/negativ) et stimulus har.

Betydning og anvendelse på tværs af fag

Ordet bruges især i tre store domæner:

  • Kemi: Antallet af bindinger et atom typisk kan danne (kulstof er f.eks. tetravalent).
  • Lingvistik: Verbets valens, dvs. hvor mange og hvilke argumenter (fx subjekt, objekt, indirekte objekt) et verbum “licenserer”.
  • Psykologi/neurovidenskab: Afferent/affektiv valens, dvs. om noget opleves som positivt eller negativt.

Derudover optræder afledninger og nært beslægtede brug i medicin (mono-/bi-/polyvalente vacciner), materialefysik (valensbånd), immunologi (antistoffers valens) m.m.

Etymologi

Valens kommer via fransk/engelsk valence af latin valentia “styrke, kraft” og valēre “at være stærk/duelig”. Kemibrugen blev formaliseret i 1800-tallet (forbundet med bl.a. E. Frankland), mens den lingvistiske brug blev populariseret af Lucien Tesnière i midten af 1900-tallet. Den psykologiske brug (affektiv valens) blev almindelig i 1900-tallets følelsesforskning og modeller som Russell’s circumplex (valens × arousal).

Faglige definitioner og forklaringer

Kemi: Valens betegner traditionelt antallet af kemiske bindinger, et atom kan danne i en forbindelse. Klassiske værdier: H (1), O (2), N (3), C (4), Cl (1), S (2, 4 eller 6), P (3 eller 5). I moderne kemi skelnes der ofte mellem:

  • Valens (klassisk): tæller bindinger.
  • Oxidationstal: formel ladningsfordeling efter regler; kan afvige fra simpel valens.
  • Valenselektroner/valensskal: de yderste elektroner, der deltager i binding.
  • Koordinationstal: antallet af ligander bundet til et metalcenter (især i komplekskemi).

Lingvistik: Verbets valens er antallet og typen af argumenter, det kræver eller tillader. Man taler ofte om:

  • Avalent: ingen semantisk argument (fx vejrbetingede verber: “det regner”).
  • Monovalent (intransitiv): ét argument (“Barnet græder”).
  • Bivalent (transitiv): to argumenter (“Hun læser bogen”).
  • Trivalent (ditransitiv): tre argumenter (“Han gav hende bogen”).

Valens knytter sig til en valensramme (hvilke roller/komplementer kræves) og kan ændres ved diatese (aktiv/passiv), afledning eller konstruktioner (fx kausativ).

Psykologi/neurovidenskab: Afferent eller affektiv valens angiver, om en stimulus, følelse eller begivenhed opleves som positiv (tiltrækkende) eller negativ (frastødende). Den måles ofte sammen med arousal (aktivering). Et stimulus kan være høj-arousal og negativt (frygt) eller lav-arousal og positivt (ro/tilfredshed).

Medicin/immunologi (afledt adjektiv “-valent”): En monovalent vaccine retter sig mod én variant/serotype; en bivalent mod to; en polyvalent mod flere.

Eksempler på brug

  • Kemi: “Kulstofs valens på 4 forklarer, at det kan danne metan (CH4).”
  • Kemi: “Svovl udviser variabel valens: 2 i H2S og 6 i SF6.”
  • Kemi: “Nitrogen er typisk trivalent i ammoniak (NH3), men kan virke tetravalent i ammonium (NH4+).”
  • Lingvistik: “Verbet ‘give’ er trivalent: agent (giver), mål (modtager) og tema (det givne).”
  • Lingvistik: “Passiv kan reducere den udtrykte valens: ‘Hun læser bogen’ → ‘Bogen læses (af hende)’.”
  • Lingvistik: “Afledning kan øge valens: ‘sove’ (monovalent) → ‘lulle nogen i søvn’ (bivalent/kausativ).”
  • Psykologi: “Billeder af smilende ansigter har typisk positiv valens.”
  • Psykologi: “Lyden af negle på en tavle udløser ofte negativ valens og høj arousal.”
  • Medicin: “En bivalent HPV-vaccine dækker to onkogene typer.”
  • Fysik/materialer: “Elektroner i valensbåndet bestemmer i høj grad et materiales ledningsevne.”

Relaterede termer og afledte former

  • Udvidelser i kemi: valenselektron, valensskal, valensbinding (kovalent binding), valensbånd (fysik), koordinationstal, oxidationstal.
  • Afledte adjektiver: valent (mono-, bi-, tri-, tetra-, penta-, hexa-, poly-/multivalent).
  • Lingvistik: argument, argumentstruktur, subkategorisering, rektion, valensramme, diatese, transitivitet (nært beslægtet men ikke identisk med valens).
  • Psykologi: hedonsk tone, arousal, approach/avoidance, appetitiv/aversiv.

Synonymer og antonymer

DomæneSynonymer/nært beslægtedeKontrast/“antonymer”
Kemikombinationsevne, bindingskapacitet (nært); “værdihed” ses historisk— (ingen egentlig antonym; dog “inert” som kontrast i reaktivitet)
Lingvistikargumentstruktur, subkategorisering, rektionavalent vs. bi-/tri-/polyvalent (modsætningspar efter antal argumenter)
Psykologihedonsk værdi, affektiv ladningpositiv valens ↔ negativ valens; neutral valens som midtpunkt
Medicinmono-/bi-/polyvalent (adj.)monovalent ↔ polyvalent (kontrast i bredde)

Bemærk: Mange “synonymer” er kun delvise eller kontekstafhængige.

Historisk udvikling og noter

  • Midt 1800-tallet (kemi): Frankland m.fl. formaliserer valens som forklaring på stoffers sammensætning og bindingsmønstre.
  • Senere 1800-tal: Strukturel teori (Kekulé, Couper) og senere elektronmodeller knytter valens til elektroner.
  • 1910–1930’erne: Lewis-bindinger og kvantemekanik forbinder valens med elektronpar og orbitaler.
  • 1950’erne (lingvistik): Tesnière introducerer verbvalens som central syntaktisk idé.
  • 1900-tallet (psykologi): Valens bliver nøgleakse i følelsesmodeller; standardiserede måleinstrumenter (fx SAM-skalaen) anvendes.

Typiske misforståelser

  • Valens vs. oxidationstal: Oxidationstal er en regnskabsmæssig størrelse, der ikke altid svarer til bindingsantal (særligt i komplekse eller delokaliserede systemer).
  • Valens vs. transitivitet (lingvistik): Transitivitet beskriver ofte to-argumentskonstruktioner, men valens dækker det fulde spektrum (0, 1, 2, 3 … argumenter) og typerne heraf.
  • Valens i psykologi: Høj intensitet er ikke det samme som positiv valens; intens vrede er høj arousal men negativ valens.

Orddannelse, bøjningsformer og udtale

  • Ordklasse: substantiv (en valens; flertal: valenser).
  • Afledninger: valent (adj.), monovalent, bivalent, polyvalent; valenselektron, valensbånd, valensramme.
  • Udtale (vejledende): [va-lens] med tryk på anden stavelse.

Se også

  • Oxidationstal; koordinationstal; kovalent binding
  • Argumentstruktur; diatese; transitivitet
  • Valens og arousal; approach/avoidance
  • Monovalent/bivalent/polyvalent vaccine