Validitet betydning

Validitet betyder overordnet graden af gyldighed: om en måling, en konklusion, et argument eller en retsakt faktisk er det, den udgiver sig for at være, og om den gælder i den relevante sammenhæng

Ordet bruges især i forskning, statistik, psykometri, logik og jura og adskiller sig fra reliabilitet (pålidelighed) ved at handle om rigtighed og relevans, ikke blot stabilitet.

Betydning og grundlæggende forståelse

Validitet beskriver, hvor velbegrundet en slutning er, eller hvor godt et instrument eller en procedure måler det tilsigtede. Begrebet kan forstås på to hovedmåder:

  • Målevaliditet (psykometri, statistik): I hvilken grad et spørgeskema, en test, en sensor eller en model måler det begreb eller den størrelse, det påstår.

  • Inferensvaliditet (forskning, logik, jura): I hvilken grad konklusioner, der drages fra data, argumenter eller regler, er gyldige.

Validitet er kontekstuelt: En metode kan være valid til ét formål eller i én population, men ikke i en anden. Høj reliabilitet er ønskeligt, men garanterer ikke validitet; et instrument kan være konsekvent forkert.

Etymologi

Dansk validitet er afledt via fransk (validité) og engelsk (validity) fra latin validus “stærk, kraftig; gyldig” og valere “at være stærk, gælde”. Den nærmeste danske kerneterm er gyldighed.

Orddannelse og brug

  • Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)

  • Form: (en) validitet; (den) validiteten; sjældent flertal: validiteter

  • Udtale (vejledende): va-li-di-TET

  • Relaterede verber: validere (at efterprøve gyldighed)

Typer af validitet på tværs af domæner

Domæne Type Kort forklaring Typiske metoder
Psykometri Indholdsvaliditet Dækker instrumentet hele det relevante indholdsområde? Ekspertvurdering, blueprint, dækningstjek
Psykometri Konstrukt-/begrebsvaliditet Måler instrumentet det teoretiske begreb (konstrukt)? Konvergent/discriminant evidens, faktor- og netværksanalyser
Psykometri Kriterievaliditet Sammenhæng med et relevant kriterium (nu eller senere)? Samtidig (concurrent) og prædiktiv korrelation, krydsvalidering
Psykometri Face validity (overflade) Fremstår målingen intuitivt som relevant? Bruger-/ekspertfeedback (ikke tilstrækkeligt alene)
Forskning/eksperiment Intern validitet Er effekten kausalt tilskrevet interventionen uden alternative forklaringer? Randomisering, kontrolgrupper, blinding, reduktion af confounding
Forskning/eksperiment Ekstern validitet Kan resultater generaliseres til andre personer, steder, tider? Repræsentative samples, replikation, feltstudier
Metode/statistik Statistisk konklusionsvaliditet Er de statistiske slutninger (effekt, sammenhæng) berettigede? Tilstrækkelig power, korrekt model, antagelsestjek
Økologi/psykologi Økologisk validitet Hvor virkelighedsnære er betingelserne? Naturlige settings, real-world tasks
Logik Slutningsgyldighed Følger konklusionen nødvendigt af præmisserne? Formel logik, sandhedstabeller, bevisregler
Jura Retsgyldighed Er en aftale, lov eller afgørelse juridisk gyldig? Formkrav, kompetence, hjemmel, prøvelse ved domstole

Relaterede begreber og afgrænsning

  • Reliabilitet vs. validitet: Reliabilitet er konsistens/stabilitet; validitet er rigtighed/relevans. Høj reliabilitet er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, for høj validitet.

  • Nøjagtighed (accuracy) vs. præcision: Analogt til validitet vs. reliabilitet.

  • Validering vs. verifikation: Validering spørger “bygger/måler vi det rigtige?”, verifikation “bygger/måler vi rigtigt?”.

  • Legitimitet vs. validitet: Legitimitet er social eller politisk accept; validitet er formel/faktisk gyldighed.

Metoder til at vurdere og styrke validitet

  • Indholdsvalidering: Kortlæg begrebets domæne; brug ekspertpanel til at dække hele området og fjerne irrelevante elementer.

  • Konstruktvalidering: Undersøg sammenhænge til relaterede og ikke-relaterede konstrukter (konvergent/discriminant); anvend faktor- eller netværksmodeller.

  • Kriterievalidering: Test samtidige og fremadrettede sammenhænge med et relevant, eksternt kriterium; foretag krydsvalidering.

  • Designforbedringer: Randomisering, blinding, standardiserede procedurer, præ-registrering og replikation.

  • Data- og modeltjek: Antagelseskontrol, robustheds- og følsomhedsanalyser, out-of-sample tests.

  • Triangulering: Kombinér metoder, datakilder og teoretiske perspektiver.

  • Kalibrering og måleteknik: Sporbar kalibrering, kontrol af instrumentbias og drift.

Typiske trusler mod validitet

  • Confounding og selektionsbias

  • Historie, modning, instrumentering, testeffekter, regression mod middel, frafald

  • Målefejl, konstruktsnæverhed (underrepræsentation) og irrelevant varians

  • For lille stikprøve og modelmis-specifikation

  • Reaktivitet (Hawthorne-effekt), demand characteristics

  • Overtilpasning (overfitting) og dårlig generalisering

Eksempler på brug

  • “Spørgeskemaet havde høj indholdsvaliditet, men lav konstruktvaliditet.”

  • “Effekten på 10 procentpoint har tvivlsom statistisk konklusionsvaliditet pga. lav power.”

  • “Interventionens interne validitet er god, men den eksterne validitet er usikker uden replikation i praksis.”

  • “Argumentet er logisk gyldigt: Hvis alle pattedyr er varmblodede, og hvaler er pattedyr, så er hvaler varmblodede.”

  • “Aftalens retsgyldighed blev bestridt på grund af manglende fuldmagt.”

  • “Modellens prædiktive validitet blev testet på en uafhængig datasæt.”

  • “Meningsmålingens validitet afhænger af stikprøvens repræsentativitet og spørgeformulering.”

  • “Målingernes validitet forudsætter korrekt kalibrering af sensoren.”

  • “Der er lav økologisk validitet i laboratorieopgaven; den ligner ikke virkelige arbejdsopgaver.”

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Generelle synonymer: gyldighed, holdbarhed (om argumenter), retsgyldighed (jura), slutningsgyldighed (logik)

  • Relaterede fagudtryk: konstruktvaliditet, kriterievaliditet, indholdsvaliditet, intern/ekstern validitet

  • Bemærk: pålidelighed (reliabilitet) er ikke et synonym, men et særskilt begreb.

Antonymer og forvekslinger

  • Antonymer: ugyldighed; ugyldig; lav/ingen validitet

  • Forveksling: Dansk invaliditet betyder oftest “handicap” og er ikke antonym til validitet i denne betydning. Brug ugyldighed i stedet.

Historisk udvikling

  • Logik: Middelalderlig og moderne formel logik udvikler begrebet gyldig slutning som sandhedsbevarende relation.

  • Psykometri/forskningsmetode: I 1900-tallet formaliseres validitet i testteori; vigtige bidrag inkluderer:

    • Konstruktvaliditet og kriterievaliditet som nøglekoncepter

    • Skelnen mellem intern og ekstern validitet i eksperimentel metode

    • En “forenet” validitetstilgang, hvor forskellige evidenslinjer samles i et validitetsargument

Praktiske tommelfingerregler

  • Definér klart, hvilket formål og hvilken population din validitet vedrører.

  • Sørg for høj reliabilitet som fundament, men dokumentér dernæst validitet med flere, uafhængige evidenser.

  • Test generalisering på tværs af tid, sted og personer; repliker.

  • Rapportér begrænsninger og mulige trusler mod validitet åbent.

Kollokationer

  • høj/lav validitet; validitetsanalyse; validitetsstudie; validitetsargument; validitetsprøvning; validitetskoefficient; trusler mod validitet

Se også

  • Reliabilitet (pålidelighed)

  • Bias og confounding

  • Kalibrering

  • Operationalisering

  • Triangulering

  • Logisk gyldighed

  • Retsgyldighed og ugyldighedsgrunde

Indholdsfortegnelse