Vandområde Krydsord

Velkommen til artiklen “Vandområde krydsord” her på Homepage.dk. Som din trofaste krydsordsekspert har jeg dykker ned i det vandfyldte univers for at give dig de bedste muligheder, når ledetråden lyder vandområde.

Efter omhyggelig research har jeg fundet hele 101 forskellige løsningsforslag, som spænder fra små bække og åer til store søer, floder og havområder. Uanset om du er nybegynder eller haj til krydsord, vil du her finde inspiration til at fylde felt efter felt ud.

Vandområder er populære i krydsord af flere grunde: de rummer et bredt felt af navne, varierende længde og bogstavkombinationer, og de giver ofte en tiltrængt pause fra de mere tunge fagudtryk. Samtidig afspejler de geografi og natur, som mange krydsord-sættere elsker at lege med.

Til hvert af de 101 løsningsforslag har vi udarbejdet en kort beskrivelse, der forklarer ordets betydning og baggrund. På den måde får du ikke blot svarene, men udvider også dit ordforråd og bliver klogere på, hvad de forskellige vandområder egentlig er.

God fornøjelse med krydsordsløsningen – og husk, at viden om natur og geografi ikke kun hjælper i avisen, men også er med til at udvide din horisont!

Vandområde Krydsord 1 bogstaver

Vi har fundet ét ord med 1 bogstaver til krydsordet med ledetråden 'Vandområde'.

1. Å: Mindre, naturlig vandstrøm, ofte langsom og bugtende gennem landbrugsarealer eller byer. Åen kan give navn til byer som Aarhus. I overført betydning bruges den som billede på rolige, men vedvarende processer, for eksempel “livets å” i poesi.

Vandområde Krydsord på 2 bogstaver

Kun et enkelt ord på 2 bogstaver matcher krydsord-ledetråden 'Vandområde'.

1. Sø: Naturligt, afgrænset vandområde omgivet af land på alle sider. Kan være lille skovsø eller stor indlandssø som Arresø. Bruges både til fiskeri, badning og metaforisk om noget man forsvinder i, eksempelvis "en sø af tårer".

Vandområde Krydsord 3 bogstaver

Til ledetråden 'Vandområde' fandt vi 8 passende ord på 3 bogstaver.

1. Bæk: Lille vandløb der risler gennem skove eller marker, typisk med klart vand og stenet bund. Udtrykket indgår i faste vendinger som “han græd som en bæk”, hvor den uophørlige rislen beskriver stadige tårer eller kontinuerlig småsnak.

2. Dam: Mindre kunstigt vandområde skabt ved opdæmning af en bæk eller flod, typisk til møller, fiskeri eller pryd. I dagligt sprog kan ’dam’ også betyde ’havedam’ til karper. Billedligt markerer dammen kontrolleret, stækket energi, holdt tilbage af mennesket.

3. Elv: Nordisk og olddansk ord for større flod, stadig brugt i Norge. Udtrykket høres i dansk digtning for at give gammelt klangbillede. Kan i overført betydning give tekst episk tone, en elv af minder der bevæger sig gennem historien.

4. Eng: Lav, græsrig flade ofte vandmættet i foråret, hjemsted for orkidéer og vadefugle. I ældre tekster er engen romantisk mødested for forelskede. Selvom det ikke er rent vand, er engen defineret af nærhed til oversvømmelse og fugtigt mikroklima.

5. Hav: Stort, sammenhængende saltvandsareal der dækker størstedelen af kloden. Havet symboliserer dybde, uendelighed og eventyr. I daglig tale bruges ’et hav af’ om store mængder; man kan have et hav af tid, problemer eller muligheder.

6. Kar: Beholder til vand, fra gammeldags zinkbalje til moderne badekar. I landbruget er drikkekar til husdyr vigtige. Metaforisk bruges kar om afgrænset livsområde: ’han lever i sit eget lille kar’, afsondret fra store strømme omkring sig.

7. Pøl: Særdeles lille, stillestående vandansamling, gerne mudret. ’Regnvandspøl’ ses i vejkanten. Billedligt bruges ordet om mindre, måske uinteressante mængder, eksempelvis ’hitlisten er en lille pøl’ sammenlignet med verdenshavene af musik der udgives internationalt.

8. Vig: Lille beskyttet indskæring i kysten, ofte anvendt som ankerplads. Mange danske stednavne ender på ‑vig. Metaforisk bruges ordet som verbum at vige, at give plads, hvilket spiller på tanken om at vandet trækker sig væk og åbner rum.

Vandområde Krydsord på 4 bogstaver

Disse 10 ord på 4 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Vandområde'.

1. Bugt: Bred, ofte halvcirkelformet indskæring i kystlinjen, hvor havet står forholdsvis roligt. Stor-som Lillebælt bugt. Ordet bruges poetisk om rundede former eller en bugtende bevægelse, fx “bugt af mål” i fodbold når bolden krummer i luften.

2. Bælt: Dansk term for bredt, men relativt kort stræde, som Storebælt og Lillebælt. Bæltet forbinder større have og fungerer som trafikal hovedvej. I overført betydning kan 'bælt' bruges om sammenbindende bånd, der holder elementer samlet trods åbent vand.

3. Flod: Større rindende vandsystem som bevæger sig fra kilde mod havet og skaber dale, deltaer og flodsletter. Ordet bruges også billedligt om noget der vælter frem, en flod af mennesker, biler eller information, hvilket understreger kraft og ustandselig bevægelse.

4. Havn: Beskyttet område hvor skibe kan lægge til kaj, laste og losse. Havnen er byens port mod verden. Metaforisk bliver den et tilflugtssted: at lægge ind i havn betyder at finde sikkerhed efter stormfulde rejser, fysiske eller følelsesmæssige.

5. Kyst: Overgangszone mellem land og hav, formet af bølger, strøm og vind. Kysten har til alle tider trukket folk til handel og rekreation. I figurlig betydning kan man ’nå kysten’ efter svømmetur gennem vanskeligheder – endelig fæste fod.

6. Mose: Vådt landområde med stillestående vand, tørvemos og sphagnum, hvor organisk materiale konserveres. Arkæologiske moselig vidner om fortid. I symbolsk forstand er mosen et mystisk grænseland, hvor noget skjules under vandspejlet og kan dukke op århundreder senere.

7. Oase: Frugtbart vandområde midt i ørken, hvor vegetation og mennesker kan trives. I moderne sprog er oasen et billede på hvilested i en hektisk hverdag: et grønt hjørne, café eller spa, der giver livgivende ’vand’ til det udtørrede sind.

8. Pool: Internationalt låneord for privat eller hotel-svømmebassin, ofte forbundet med ferie og luksus. Ordet bruges også om fælles pulje af data, biler eller penge. En ’pool’ antyder noget let tilgængeligt, afkølet og indbydende, hvor man kan dyppe tæerne.

9. Sump: Vandmættet område med blød, gyngende jord, rigt på mos, siv og insekter. Sumpen kan sluge dem der vover sig ud. I overført betydning beskriver ordet moralsk forfald: en korruptionssump eller en administrativ sump, det er svært at slippe fri.

10. Sund: Smalt farvand mellem to landmasser, eksempelvis Øresund mellem Danmark og Sverige. Det giver navn til mange byer og broer. Metaforisk fungerer ’sund’ som overgang, forbindelsesled eller snæver passage fra én tilstand til en anden.

Vandområde Krydsord på 5 bogstaver

Følgende 11 ord med 5 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Vandområde'.

1. Balje: Lav, vid beholder til vand, tidligere brugt til tøjvask eller børnebad. Ordet kan spøgefuldt beskrive gamle biler: en rusten balje. Billedligt antyder baljen noget småt og uprætentiøst i forhold til store søer og have.

2. Brønd: Lodret udgravning eller boring ned til grundvand, ofte opmuret med sten eller beton. Brønden er kilde til drikkevand men også fare for fald. Symbolsk kan man ’hente vand i en brønd af visdom’ – et dybt reservoir af viden.

3. Delta: Vifte-formet område hvor en flod deler sig i flere grene før udløb i hav eller sø, med næringsrig jord og labyrintiske kanaler. Begrebet bruges om forgreninger generelt, eksempelvis ‘data-delta’ når information opdeles i flere parallelle strømme.

4. Engsø: Sø genskabt på tidligere afvandet eng for at forbedre natur og CO₂-balance. Vandet breder sig ud over lavt græsland. Engsøen symboliserer genoprettelse, at give plads til det våde igen efter årtiers kamp for at holde marken tør.

5. Fjord: Dybt, smalt havområde skåret ind i land, dannet af gletsjere og omgivet af stejle sider. Danmark er rig på fjorde som Roskilde Fjord. I overført forstand kan ’fjorden’ stå for tryg hjemstavn, modsat det åbne, uforudsigelige hav.

6. Indsø: Lille sø dannet i klitlandskab eller bjergdal, ikke forbundet til større floder. Indsøer har ofte unikt salt- eller ferskvandsmiljø. I metaforisk tale kan ens sind beskrives som en stille indsø, lukket men dyb og spejlblank.

7. Kanal: Menneskeskabt vandvej der forbinder to naturlige vandområder og letter skibsfart eller afvanding, eksempelvis Suez- og Kielerkanalen. Figurativt betyder kanal også kommunikationsvej, såsom tv-kanal eller social-mediakanal, hvor information flyder kontrolleret som vand i betonløb.

8. Kilde: Sted hvor grundvand naturligt strømmer op til overfladen, ofte med klart, køligt vand. Kilden symboliserer oprindelse, renhed og fornyelse; man kan søge tilbage til kilden for at forstå noget, både bogstaveligt og i intellektuelle debatter.

9. Marsk: Kystnært, lavtliggende område udsat for tidevand, dannet af frugtbar silt. Vadehavet er omkranset af marsk. Metaforisk står marsk for skiftende grænser mellem land og vand, stabilitet og forandring, et sted hvor nye muligheder aflejres som sediment.

10. Ocean: Verdens største sammenhængende vandområde, endnu mere vidstrakt end havet i almindelig forstand. Ordet giver majestætisk klang og anvendes billedligt om noget enormt, eksempelvis et ocean af data, der kan virke både fascinerende og uoverskueligt.

11. Strøm: Naturlig, kraftig vandbevægelse i hav eller river, som fører vand og materiale fra ét sted til et andet. Metaforisk bruges ordet om energier, elektrisk strøm eller idéstrømninger, der driver udvikling fremad, ofte usynligt men stærkt.

Vandområde Krydsord på 6 bogstaver

Vi har samlet 8 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Vandområde'.

1. Bassin: Beholder eller udgravet hulrum fyldt med vand, fra små havebassiner til store havnebassiner. Ordet anvendes teknisk i ingeniør- og svømmehalssammenhæng. Metaforisk kan et bassin være afgrænset felt af idéer eller penge, et reservoar man kan øse af.

2. Biotop: Afgrænset naturtype med karakteristisk flora, fauna og fugtighed, eksempelvis en rørsump eller kalksø. Vand spiller ofte afgørende rolle. Figurativt kan en arbejdsplads kaldes biotop – et særpræget miljø, hvor bestemte arter af idéer trives bedst.

3. Indhav: Relativt lukket havområde omgivet af land på flere sider, forbundet til verdenshavene gennem smalle stræder, som Middelhavet. Billedligt kan indhav stå for afsondrede miljøer, hvor egne regler gælder, men som stadig påvirkes af ydre strømme.

4. Lagune: Lavvandet, stille vandspejl adskilt fra åbent hav af rev eller barriereøer. Kendt fra tropiske landskaber men også fundet ved klitkyster. I overført sprogbrug symboliserer lagunen fredfyldt isolation, et lukket paradis, adskilt fra verdens brusende bølger.

5. Marina: Moderne lystbådehavn med broer, servicebygninger og masteskov. Ordet emmer af ferie, fritid og klirrende master. I billedsprog kan en marina være netværk, hvor små projekter – joller – ligger side om side, klar til at blive søsat.

6. Strand: Sand- eller stenbelagt kyststrækning, populær til badning og sol. I eventyr strander skibe. Udtrykket ’at være på strandhugst’ stammer herfra. Figurativt er stranden liminalt rum, hvor muligheder skylles op og forsvinder igen med næste bølge.

7. Stræde: Naturlig, smal kanal mellem to landområder, fx Beringstrædet. Udtrykket lever også i gamle bynavne. I figurativ betydning bruges strædet om vanskelige passager, ’at komme i et stræde’, hvor mulighederne er snævre og kræver præcis navigation.

8. Søbred: Overgangen mellem sø og land, ofte bevokset med rør, pilekrat eller picnic-plettet græs. Bredzonen er myggenes kongerige. Metaforisk står søbredden for tærskel mellem det rolige dyb og faste grund, et sted for refleksion og beslutning.

Vandområde Krydsord på 7 bogstaver

Til ledetråden 'Vandområde' fandt vi 7 passende ord på 7 bogstaver.

1. Farvand: Generel betegnelse for sejladsområder til søs; kan være hjemligt eller internationalt. Bruges også om problematiske situationer: ’vi er ude i farligt farvand’. Ordet kombinerer fysisk realitet med billedsprog om risici og navigationsbehov.

2. Flodarm: Sidegren til hovedflod, som forsyner deltaer og vådområder. Flodarmen kan skifte kurs ved oversvømmelser. Billedligt beskriver den alternative veje i livet, små strømme der leder næring til oversete idé-landskaber, mens hovedfloden fortsætter mod havet.

3. Munding: Stedet hvor rindende vand ender i hav, sø eller en større flod. Ordene ‘ved mundingen’ danner også grundlag for metaforer om afslutninger og forløsninger, hvor energi eller fortælling udløses, ligesom vandet strømmer ud i noget større.

4. Rørsump: Tæt bevokset sump med tagrør i lavt vand langs søbred eller fjord. Biologisk hot-spot for fugle og padder. I administrationssprog er rørsump et af de steder, hvor lovtekster gemmes – tæt, uigennemtrængeligt og fuld af kvidren.

5. Vandhul: Lille, ofte tilfældigt opstået hul fyldt med vand, fundet på mark, skovbund eller byggeplads. Vandhullet myldrer af liv fra insekter til padder. I overført betydning omtales et usselt værtshus som et vandhul, hvor lokale ’drikker som frøer’.

6. Vandløb: Samlebetegnelse for alle rindende vandområder, fra små grøfter til store floder. Termen bruges i lovgivning, naturforvaltning og krydsord. Billedligt kan et vandløb stå for et forløb af begivenheder, noget der flyder uafbrudt og følger en bestemt bane.

7. Øresund: Strædet mellem Sjælland og Skåne, trafikeret af færger, broer og tankskibe. Øresundsregionen er økonomisk samarbejde. I overført betydning er Øresund en broget overgangszone, hvor to kulturer mødes, ligesom brisen blander dansk og svensk dialekt henover vandet.

Vandområde Krydsord på 8 bogstaver

Følgende 12 ord med 8 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Vandområde'.

1. Akvarium: Glasbeholder med vand, fisk, planter og filtrering. Rummer et helt, kontrolleret økosystem. Som metafor beskriver akvariet et gennemsigtigt rum, hvor alt kan iagttages; ’kontoret er et akvarium’, medarbejdere føler sig på udstilling bag glas.

2. Aralsøen: Engang verdens fjerde-største sø, nu næsten udtørret pga. vandindtag. Et ikonisk miljøkatastrofe, rustne skibe ligger i ørkensand. Navnet bruges metaforisk om projekter drænet for ressourcer – en Aralsø af gode intentioner, forsvundet i kampen for bomuld.

3. Boblebad: Opvarmet bassin med vanddyser, der skaber brusende bobler til afslapning. Kendes fra spa-centre og luksushoteller. I figurativ forstand er et boblebad en overdådig komfortzone, hvor problemer midlertidigt opløses i skum, før hverdagen igen sætter låg på.

4. Estuarie: Bred, tragtlignende flodmunding hvor fersk flodvand møder salt havvand og danner dynamiske tidevandszoner. Estuarier er biologiske hotspots. Billedligt kan estuariet bruges om overgangsperioder i livet, hvor to forskellige “vandtyper” blandes og skaber noget nyt og næringsrigt.

5. Fjordarm: Smalt sideforløb til en større fjord, ofte med stille vand og stejle skrænter. Fjordarmen giver ly for vind og bølger. Ordet bruges billedligt om afstikkere i debatter, hvor man bevæger sig væk fra hovedsporet ned ad sidegrene.

6. Grottesø: Underjordisk vandområde i kalkstenshule, oplyst af huller i loftet eller kunstig belysning. Vandet er ofte spejlblankt og mystisk dybt. Metaforisk står grottesøen for det skjulte underbevidste, hvor hemmeligheder spejles i sort glas.

7. Kattegat: Lavvandet farvand mellem Danmark og Sverige, berygtet blandt sejlere for pludselige storme. Navnet kommer af hollandsk ’katte-hul’, smalt farvand. Ordet bruges undertiden om trange passager i projekter, hvor man skal navigere sikkert mellem skjulte reven.

8. Koralrev: Undervandsstruktur af koralpolypper i klart, lavt tropisk hav. Ekstrem biodiversitet, men truet af klimaforandringer. Koralrevet bruges metaforisk som billede på skrøbelige netværk – smukt, komplekst, stærkt når helheden holder, men sårbart overfor temperatur-stød.

9. Kratersø: Rund sø dannet i et vulkansk krater eller meteoritnedslag, ofte med bemærkelsesværdig dybde og klart vand. Kraterets stejle sider skaber amfiteaterstemning. I overført betydning kan man tale om kratersøer af minder, dybe, stille cirkler i bevidstheden.

10. Mangrove: Tidevands-skov med salt-tolerante træer, rødder som danner labyrint i lavvandede kystområder. Mangroven beskytter mod stormflod. Billedligt er mangroven et snørklet netværk, hvor alt filtrerer langsomt; gode idéer kan slå rod i uventede hjørner af sumpen.

11. Nordsøen: Vindsust hav vest for Danmark, rigt på olieplatforme, fisk og hårdt vejr. Nordsøen symboliserer rå naturkræfter, men også energien der driver industrien. Billedligt kan den være en barsk spillebane, hvor kun robuste idéer overlever bølgerne.

12. Voldgrav: Bredt, vandfyldt dige omkring slot eller borg, skabt som forsvar. Vandet gør angreb vanskeligt. I figurativ betydning bruges voldgraven om psykologiske barrierer, man graver rundt om sig selv for at holde problemer eller andre mennesker på afstand.

Vandområde Krydsord på 9 bogstaver

Vi har samlet 12 relevante ord med 9 bogstaver til ledetråden 'Vandområde'.

1. Dødehavet: Saltmættet sø 430 meter under havniveau, hvor intet større liv trives. Man flyder let som kork. I retorik er dødehavet et billede på projekter uden livskraft, hvor alt synker til bunds i salte løfter.

2. Floddelta: Samme fænomen som delta, men med tydelig henvisning til floden som kilde; bruges ofte i geografiundervisning. Floddeltaet illustrerer forgrening og aflejring, ligesom store organisationer deler sig i afdelinger, hvor viden sedimenterer forskelligt.

3. Havområde: Administrativ eller geografisk del af havet defineret af bestemte grænser eller egenskaber. Begrebet bruges i miljørapporter og forsvar. I metaforisk sammenhæng dækker ’havområde’ et felt af viden, som ligger vidtstrakt og endnu delvist kortlagt.

4. Lillebælt: Smalt bælt mellem Fyn og Jylland, kendt for hvaler og stærk strøm. Navnet bruges billedligt om begrænsede ressourcer, ’et lillebælt af tid’ – snævert men vigtigt passage, hvor alt skal klares hurtigt.

5. Reservoir: Kunstigt eller naturligt opsamlingsområde for vand, som bruges til drikkevandsforsyning, energi eller vanding. Udtrykket går igen i medicin som ”virus-reservoir”. Det beskriver et lager, hvor noget potentielt kraftfuldt hviler og kan frigives, ligesom vandet bag en dæmning.

6. Rødehavet: Langt, smalt hav mellem Afrika og Arabien, kendt for koralrev og bibelsk fortælling om deling. Navnet stammer fra sæsonbestemt algeblomst. Symbolsk er Rødehavet en dramatisk skillelinje, hvor barrierer kan rives til side ved rette øjeblik.

7. Skagerrak: Dybt, ofte stormfuldt farvand nord for Jylland, forbindelsesled mellem Nordsøen og Kattegat. Skagerrak klinger af eventyr og fare. Business-analytikere taler om ’skagerrak-scenarier’, hvor to stærke strømme mødes og skaber turbulente muligheder.

8. Storebælt: Bredt, dybt bælt mellem Fyn og Sjælland, krydset af bro-tunnelforbindelse. Symbol på ingeniørkunst og sammenhængskraft. I metaforik står Storebælt for store udfordringer, der kræver lang bro – men når den bygges, åbner landene sig for hinanden.

9. Strandeng: Saltpåvirket græsområde bag kysten, periodevis oversvømmet ved stormflod. Rigt på sjældne planter som strandasters. Ordet bruges symbolsk om tilværelser i grænseland: ikke helt hav, ikke helt land, men et sted hvor man lever med gentagne dyp.

10. Vadehavet: Stort tidevandsområde langs den jyske vestkyst, med marsk, sandbanker og sort sol af stære. UNESCO-beskyttet. Billedligt er vadehavet feltet hvor alt afsløres og skjules to gange i døgnet, en scene for foranderlighed og tilpasning.

11. Vådområde: Fællesbetegnelse for moser, enge, sumpe og lavvandede søer, hvor vandstanden er høj store dele af året. Vådområder er CO₂-lagre og fugleparadis. Ordet kan stå for uafklarede territorier i politik eller organisationer, hvor alt er ’fugtigt’ og uklart.

12. Østersøen: Halvlukket, brak hav mellem Skandinavien, Baltikum og Centraleuropa. Strategisk vigtig gennem historien. I dansk kultur repræsenterer Østersøen både konflikt og handel, fra vikinger til nutidens kabeltræk. Ordet vækker forestillinger om lav saltholdighed og sommerhusudsigter.

Vandområde Krydsord 10 bogstaver

Vi fandt 10 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Vandområde'.

1. Baikalsøen: Verdens dybeste og ældste ferskvandssø i Sibirien, rummer 20 % af flydende ferskvand. Baikal symboliserer uudtømmelig dybde og renhed. Analytikere taler om ’Baikal-datamængder’, enorme, klare, men næsten uudgrundelige informationer.

2. Flodslette: Bredt, fladt område langs store floder, dannet af gentagne oversvømmelser og sedimentaflejring. Frugtbar jord men oversvømmelsesrisiko. Figurativt taler man om organisationers flodsletter, hvor processer aflejrer papirlag efter hver ‘oversvømmelse’ af nye regler.

3. Gletsjersø: Smeltevandssø, dannet foran eller ovenpå en gletsjer, med turkis farve pga. mineralklumper kaldet rock flour. Gletsjersøer symboliserer forgængelighed, skabt af is men dømt til at tømme sig. De bruges billedligt om flygtige øjeblikke af ren skønhed.

4. Højfjeldsø: Lille, ofte krystalklar sø højt over trægrænsen, smeltet frem i alpin dal. Vandet er isende koldt, omgivelserne barske. Ordet bruges figurativt om klare, men vanskeligt tilgængelige indsigter, kun nås efter anstrengende opstigning.

5. Isefjorden: Fjord på Sjælland med tilhørende sidearme og øer. Brakvand og varieret natur. Navnet bruges poetisk om is-præget ro om vinteren, hvor fjorden lægger sig i stille, isede lag som en frosset tanke.

6. Klitlagune: Smal vandområde bag kystklitter, dannet når havet gennembr yder en barriere. Vandet er ofte brak. Klitlagunen repræsenterer skjulte oaser lige bag blæsende klit toppe, et indre rum af ro bag ydre storm.

7. Ladogasøen: Europas største ferskvandssø, beliggende i Rusland. Kendt for isvejen ’Livets Vej’ under Anden Verdenskrig. I billedsprog kan Ladoga være et vidstrakt, koldt reservoir af minder, der pludselig åbner sig under tynd is.

8. Limfjorden: Snoet vandvej tværs gennem Nordjylland, blanding af fjord og farvand med vigtige muslingebanker. Limfjorden er både barriere og port. I overført forstand giver navnet association til lim – noget der binder, men også kan klæbe upraktisk.

9. Sortehavet: Stort indhav øst for Balkan, forbundet med Middelhavet gennem Bosporus. Lagdelt vand gør dybhavet iltfrit. Sortehavet bruges i journalistik om uklare, potentielt farlige situationer, hvor underside er mørk og uigennemtrængelig.

10. Verdenshav: Samlet betegnelse for alle oceaner betragtet som ét sammenhængende globalt vandsystem. Ordet bruges ofte poetisk om klodens livmoder. Figurativt kan man tale om et verdenshav af følelser eller udfordringer, som en person må navigere i.

Vandområde Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 21 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Vandområde':

1. Fjordbassin: Dybere, aflukket del af fjorden adskilt af undersøisk tærskel, hvor vandudskiftning er begrænset. Kemisk særegne lag kan opstå. I figurativ forstand er fjordbassinet de isolerede afdelinger i et firma, hvor gamle processer lagres i lag.

2. Middelhavet: Stort indhav mellem Europa, Afrika og Asien, kulturhistorisk vugge for handel og idéudveksling. Ordet vækker duft af oliven og historie. I moderne tale er 'mediterranean' livsstil en varmere, mere afslappet ’kystlinje’ i sindet.

3. Regnvandssø: Sø skabt primært af regn, ofte uden store tilløb. Den kan ligge i lavninger på lerjord eller i gamle grusgrave. Regnvandssøer illustrerer afhængigheden af himlen, et vandområde der fyldes eller svinder med vejrets luner.

4. Fiskefarvand: Havzone særligt rig på fisk, hvor nationale kvoter og rettigheder håndhæves. Skaber politiske konflikter. Ordet figurerer i overført betydning, når flere virksomheder ’fisker’ i samme talentfarvand, konkurrerende om de bedste hoveder.

5. Kaspiske hav: Verdens største indsø, saltvand uden udløb, omgivet af fem lande. Rig på olie og kaviar. Politiske forhandlinger om ejerskab kaldes ofte ’Kaspiske spil’. Stednavnet fungerer billedligt som enormt, lukket marked fyldt med underforståede ressourcer.

6. Svømmebassin: Afgrænset, rektangulært eller cirkulært vandområde i svømmehaller og spa-centre, designet til motion og leg. I overført forstand refererer ’bassin’ til talentpool, hvor virksomheder ’svømmer’ efter kvalificerede kandidater, et kontrolleret miljø sammenlignet med det åbne jobhav.

7. Titicacasøen: Højfjeldssø på Altiplano mellem Peru og Bolivia, 3812 meter over havet. Mytisk betydning i inka-kultur. Titicaca fungerer i metafor som højtliggende idé-sø, svært tilgængelig, men spejlblank og fuld af gamle legender at dykke ned i.

8. Adriaterhavet: Smalt, langstrakt indhav mellem Italien og Balkan. Turistmagnet med krystalvand og karstklipper. I billedsprog kan Adriaterhavet være et glitrende, men smalt marked eller niche, hvor aktører konkurrerer tæt langs samme kyst.

9. Beringstrædet: Smalt stræde mellem Asien og Nordamerika, spækket med isflager store dele af året. Historisk migrationsrute for mennesker og dyr. I metaforisk sprog er Beringstrædet en kold, udfordrende informationspassage mellem to verdener, fyldt med isbjerge af misforståelser.

10. Sargassohavet: Nordatlantisk havområde uden faste kyster, kendetegnet ved flydende brunalger, Sargassum. Havstrømme danner stille, nærmest sø-agtigt hav midt i oceanet. Billedligt beskriver sargassohavet situationer hvor man driver rundt i stillestående algesuppe af planer, fanget af cirkulære strømme.

11. Smeltevandssø: Midlertidigt vandområde på iskapper eller højfjeld, fyldt af sommerens sol. Over natten kan den briste og lade vandet suse ned i dybe sprækker. Ordet fremkalder forestillingen om pludselige, ukontrollerede strømme også i økonomi eller følelser.

12. Tidevandszone: Område der periodisk oversvømmes og fritlægges af tidevandet, fyldt med muslinger og tang. Zonens dobbeltnatur gør den produktiv og vanskelig. Den bruges som metafor for situationer med konstante skift, hvor man må tilpasse sig rytmiske forandringer.

13. Roskilde fjord: Rolig fjord med lavvandede vige, fuglereservater og vikingeskibsmuseum. Fjordens snørklede kyster indgår i kulturhistorie. Metaforisk er Roskilde Fjord en bugtet vej ind i fortiden, hvor hver vig gemmer på et kapitel af danmarkshistorien.

14. Regnvandsbassin: Bynært vandområde designet til at modtage tag- og vejvand ved skybrud. Ofte udformet som rekreativ sø med stier og beplantning. Udtrykket bruges også som metafor for midlertidigt lager i it-verdenen, hvor data samles før rensning.

15. Underjordisk sø: Naturligt vandspejl i hulesystem, skjult for sollys og ofte med unikke, blinde dyrearter. Udtrykket beskriver noget gemt men betydningsfuldt, en underjordisk sø af følelser eller viden, man først opdager, når man tør gå i dybden.

16. Opsamlingsbassin: Teknisk anlæg til midlertidig opbevaring af regnvand fra tage og veje. Forhindrer oversvømmelse af kloaknet. Udtrykket bruges billedligt om afdelinger, der opsamler overskydende opgaver, en organisatorisk ’sø’ hvor problemer kan bundfælde sig før videre behandling.

17. Forsinkelsesbassin: Hydraulisk anlæg til midlertidig opbevaring af regn- og spildevand under skybrud, frigiver vand langsomt til kloak eller natur. I projektledelse er forsinkelsesbassinet den tidsbuffer, som opsuger uforudsete problemer, så resten af forløbet ikke oversvømmes.

18. Territorialfarvand: Op til 12 sømil fra kysten, hvor staten udøver fuld suverænitet over vand, luft og havbund. Begrebet er juridisk strengt, men kan sættes billedligt om en persons komfortzone, det private ’territorialfarvand’ man ikke ønsker andre invaderer.

19. Oversvømmelsesområde: Samleudtryk for zoner, som myndigheder reserverer til midlertidigt højt vand for at beskytte by og infrastruktur. Begrebet bruges også i it om buffere, der kan absorbere peak-belastning; et digitalt oversvømmelsesområde tager presset når datafloden stiger.

20. Oversvømmelses-slette: Fladt landområde langs flod, jævnligt overskyllet ved høj vandstand og dermed ekstremt frugtbart. Billeder fra Nilens bredder illustrerer fænomenet. Metaforisk er det feltet hvor ideer aflejres, når en strøm af input trækker sig tilbage og efterlader næring.

21. Internationalt farvand: Åbent hav udenfor national jurisdiktion, hvor alle skibe har ret til fri passage. Udtrykket bruges bredt om områder uden klare regler, fx den tidlige internet-æra, beskrevet som ’internationalt farvand’ hvor alt var tilladt.

Tak for din interesse i ”Vandområde” til dit næste krydsord! Vi håber, at du har fundet præcis den løsning, der passer til netop dit krydsord, og at de 101 forslag har givet dig masser af inspiration.

Står du stadig og mangler et ord eller to? Tag gerne et kig på vores øvrige krydsordsguider og løsninger på Homepage.dk, hvor vi løbende opdaterer med nye ledetråde og svar. Du kan altid finde flere gode idéer og tips til både hverdagens små opgaver og de store udfordringer.

Har du feedback eller flere forslag til ord, der kunne være relevante under emnet “Vandområde”? Så del dem endelig i kommentarfeltet – vi sætter pris på din viden og erfaring. God fornøjelse med krydsordene, og på gensyn på Homepage.dk!