Vang Krydsord

Vi har fundet 2 ord med 3 bogstaver til dit krydsord med 'Vang'.

1. Eng: Et græsklædt areal til høslæt eller græsning, nært beslægtet med ‘vang’ som indhegnet eller fælles græsgang. I ældre kilder kan en ‘vang’ netop være en eng, brugt i sæsonvis rotation.

2. Lod: Kortform for jordlod, et ejer- eller brugsafgrænset markstykke; ‘vang’ kan forstås som sådan en lod i landsbyfællesskab. Ordet bruges i både agrar og juridisk/ejendomsmæssig terminologi.

Her er 10 gode bud på ord med 4 bogstaver til 'Vang'.

1. Ager: Den opdyrkede jord, som indgår i marksystemer, hvor ‘vang’ er et af markstykkerne i rotation. Ager forbindes med agrar drift, sædskifte og landsbyernes organiserede jordskifter.

2. Agre: Flertalsformen af ager, de opdyrkede marker i systemer, hvor ‘vange’ udgør større enheder. Anvendes i agrarhistorisk litteratur og i krydsord som pluralrelateret svarmulighed.

3. Fold: En indhegnet græsgang eller mindre indelukke til dyr, en konkret anvendelse af ‘vang’ som indhegnet areal. Bruges både i moderne landbrug og i historiske beskrivelser af jordbrug.

4. Jord: Den generelle betegnelse for landbrugsareal, hvor ‘vang’ er en konkret udmøntning som del af en jordbrugscyklus. I krydsord kan ‘jord’ være en bred, men relevant, overbygning.

5. Kind: Poetisk/ældre betydning af ‘vange’ som ansigtets kinder; heraf ‘røde vanger’. Krydsord kan bruge det billedligt, når ‘vang’ associeres til ‘vange’ i sproglig nærhed.

6. Kæbe: I udvidet og billedlig forstand kan ‘vange’ henvise til kæbepartiets sider; heraf relationen til ‘vang’. Bruges i anatomiske og poetiske beskrivelser, hvor ansigtsdele navngives.

7. Mark: Et generelt ord for dyrket jord eller agrarareal, som ‘vang’ traditionelt henviser til som et bestemt markstykke. I krydsord kan ‘mark’ dække både agerjord, dyrkningsflader og historiske jordlodder under landsbyfællesskab.

8. Toft: Gårdtomt med tilhørende jord tæt ved beboelsen; i kontrast, men beslægtet med ‘vang’ som markstykke ud over toften. Ofte brugt i historiske matrikler og stednavne.

9. Vang: Direkte betydning: et markstykke i den gamle trevangsdrift, en indhegnet eng eller ager til græsning og dyrkning. Ordet bruges også historisk og dialektalt som betegnelse for jord under fællesskab, samt teknisk i sejlads om bomkontrol.

10. Vant: Sejlerterm for sidestag, ofte forvekslet med ‘vang’ i tale og krydsord. Selvom betydningen er forskellig, optræder ordet som nærsproglig pendant og mulig faldgrube.

Her er 3 gode bud på ord med 5 bogstaver til 'Vang'.

1. Tofte: Flertals- og variantbrug af toft; beskriver tomter eller nærtliggende jordstykker ved gårde. Forholdet til ‘vang’ ligger i den historiske jordopdeling og landsbystruktur.

2. Udlæg: I landbrug betegnelse for græsudlæg i kornmarker til efterfølgende græsning, en funktionel parallel til ‘vang’. Ordet anvendes i moderne sædskifte- og græsmarksplanlægning.

3. Vange: Side- eller bæreplanke i fx trapper, senge eller maskiner; sprogligt beslægtet form. Ikke identisk med ‘vang’, men et nært ord, ofte efterspurgt i tekniske og håndværkskrydsord.

Disse 8 ord på 6 bogstaver passer til krydsord-ledetråden 'Vang'.

1. Bymark: Den del af landsbyens jord, som var opdelt til drift; en ‘vang’ kan være et delområde i bymarken. Begrebet knytter an til trevangsdrift og fællesskabsorganiseret landbrug.

2. Fælled: Et fællesareal for en landsby, ofte brugt til græsning, beslægtet med ‘vang’ som fælles jord. Fælleden repræsenterer den sociale og agrarhistoriske dimension, hvor jord blev udnyttet i fællesskab.

3. Nedhal: Tovværk, der trækker et sejl eller bom ned; funktionelt beslægtet med ‘vang’. I krydsord kan det være et nærtliggende svar, når ‘vang’ tænkes nautisk og funktionelt.

4. Rigdel: Overordnet betegnelse for en komponent i riggen, hvor ‘vang’ er en specifik rigdel. Anvendes i udstyrsfortegnelser og tekniske beskrivelser af sejladsudstyr.

5. Slette: Et fladt, åbent landskab, som i anvendelse kan overlappe ‘vang’ som brugt areal. Sletter kan være både naturarealer og agrarland, hvor brugsformen definerer relationen til ‘vang’.

6. Udmark: Jord uden for selve bymarken, ofte naturpræget og brugt til græsning; ‘vang’ kan være en definering inden for sådan udnyttelse. Udmark står i kontrast til intensivt opdyrkede agerarealer.

7. Vanger: Flertalsform af ‘vange’; også poetisk om kinder, “røde vanger”. I krydsord kan betydningen skifte mellem tekniske sideelementer og menneskets ansigtstræk.

8. Vangl2: Genbetegnelse (Vertebrate Van Gogh Like 2), beslægtet med Drosophila-genet ‘vang’ (Van gogh), et biologisk sidespor af ledetråden. I krydsord kan den naturvidenskabelige vinkel give “gen”/“VANGL2” som specialiseret svar.

Følgende 5 ord med 7 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Vang'.

1. Bomvang: Sejlerterm: talje/tovværk, der kontrollerer bommens nedadgående kraft og vinkel. ‘Vang’ i denne betydning er essentiel for sejltrim og sikkerhed, særligt på slør og plat læns.

2. Hegning: Proces eller resultat af at sætte hegn, som skaber en ‘vang’/fold til dyr eller særlige formål. Termen bruges i landbrug, vildtpleje og naturforvaltning.

3. Jordlod: Et afgrænset stykke jord tilhørende en bruger eller gård, hvilket en ‘vang’ historisk kunne være del af. Udtrykket anvendes i matrikulære sammenhænge og ved omtale af jordskifter.

4. Marklod: Et afgrænset stykke mark, tæt beslægtet med ‘jordlod’, som ‘vang’ historisk kan have udgjort. Ordet bruges ved beskrivelse af ejendom, dyrkning og fordeling i landsbysystemer.

5. Sydvang: Sted- og vejnavn, der afspejler et sydligt beliggende markområde, historisk omtalt som ‘vang’. Bruges i lokalplaner, adresser og skoler, hvor agrarhistorien præger navnet.

Til ledetråden 'Vang' fandt vi 6 passende ord på 8 bogstaver.

1. Brakmark: En mark, der hviler uden dyrkning i en periode, hvilket kunne være en funktion af en ‘vang’ i rotationsdrift. Brak fremmer jordens restitution og er kendt fra ældre sædskifte.

2. Græsgang: Et areal til græsning, hvilket svarer til en af de hyppige funktioner af en ‘vang’. Ordet favner både naturlige og indhegnede områder, inklusive sæsonbetingede udlæg i rotation.

3. Nordvang: Toponym/vejnavn afledt af ‘vang’, som angiver en nordlig beliggenhed af et historisk markstykke. Viser, hvordan ‘vang’ lever videre i moderne sted- og kvartersnavne.

4. Overdrev: Et næringsfattigt græsareal med stor biodiversitet, beslægtet med historiske græsgange og fælled; ‘vang’ kan i konkrete tilfælde have tjent sådanne formål. Ordet forekommer i natur- og kulturhistoriske sammenhænge.

5. Vangbrug: Samlebetegnelse for driften af vange i rotationsprincipper, nært knyttet til trevangsbrug. Ordet ses i agrarhistoriske beskrivelser og lokalhistoriske fremstillinger af driftsformer.

6. Vangline: Tovet/linen der udgør eller betjener bomvangen i riggen; ‘vang’ i sin mest praktiske, nautiske form. Bruges i småbådssejlads såvel som i større rigsystemer.

Til ledetråden 'Vang' fandt vi 3 passende ord på 9 bogstaver.

1. Vang havn: Bornholmsk havn forbundet med stenudskibning og kystkultur, direkte knyttet til stednavnet ‘Vang’. Kan bruges som egennavnssvar, når ledetråden peger mod maritime eller lokale aspekter.

2. Vangtalje: Taljesystem, der udgør selve ‘vangen’ på bommen og giver mekanisk fordel. Bruges til finjustering af sejlprofil og kontrol under varierende vindforhold.

3. Østervang: Hyppigt anvendt stednavn og bebyggelsesnavn i Danmark, afledt af ‘vang’ som markbetegnelse. Bruges om veje, skoler og kvarterer, hvor historisk markanvendelse afspejles i navngivningen.

Til ledetråden 'Vang' fandt vi 6 passende ord på 10 bogstaver.

1. Hyldevange: Langsgående bærer i reolsystemer og pallereoler; en industriel ‘vange’. Ordet ses i lagerindretning, logistik og montagevejledninger.

2. Indhegning: En fysisk afgrænsning af et areal, hvilket ‘vang’ ofte var i praksis. Ordet favner både kulturhistoriske folde og moderne hegnssystemer til græsning og naturpleje.

3. Jordstykke: Et generelt ord for en afgrænset del jord; ‘vang’ er en specialiseret historisk form heraf. Udtrykket forekommer i dagligdags tale, ejendomsforhold og i agrarhistoriske tekster.

4. Sengevange: Siderne på en sengs ramme, der forbinder hoved- og fodgærde; en praktisk ‘vange’. Bruges i møbelbeskrivelser og gør-det-selv-sammenhænge.

5. Vangskifte: Skifte af brugen af den enkelte ‘vang’ i trevangsdrift, en central del af rotationsprincippet. Begrebet afspejler agrar planlægning og fællesskabets tidssatte rytmer.

6. Vestervang: Sted- og kvartersnavn i mange danske byer, med rødder i historiske ‘vange’ vest for bebyggelsen. Forekommer i skolers, vejes og boligområders navne og angiver retning og jordbrugshistorie.

Vi har fundet disse 14 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Vang':

1. Maskinvange: Bærende, lineære dele på maskiner og værktøjsbænke; præcis teknisk ‘vange’. Anvendes i maskinteknik, hvor stivhed, geometri og guidning er centrale.

2. Skinnevange: Styreskinne eller bærende sideelement i mekaniske systemer, ‘vange’ i lineære føringer. Forekommer i maskinbygning, robotik og præcisionsudstyr.

3. Trappevange: De langsgående, bærende sider i en trappekonstruktion; teknisk anvendelse af ‘vange’. Et hyppigt ord i bygge- og håndværkskrydsord, relateret afledt til ‘vang’.

4. Wang-kirken: Den polske betegnelse for Vang stavkirke i Karpacz, oprindelig fra Vang i Norge. Indikerer kulturhistorisk migration af kirken og sproglig variation af ‘vang’ til ‘wang’.

5. Kickingstrap: Engelsk sejlerjargon anvendt i dansk sprogbrug om bomvang; ofte skrevet med eller uden bindestreg. Udtrykket ses i manualer, kapsejladsvejledninger og udstyrsbeskrivelser.

6. Trevangsbrug: Det historiske dyrkningssystem opdelt i tre vange: vårsæd, vintersæd og brak. En ‘vang’ er således en tredjedel af systemet, og begrebet er kerneforståelse for ledetråden.

7. Vang (hedmark): Tidligere norsk kommune i Hedmark, nu del af Hamar, hvor ‘Vang’ er et centralt historisk navn. Svaret knytter an til administrative ændringer og lokalhistorie.

8. Vang i valdres: Lokalitet i Valdres, der ofte refererer til kommunen og området med traditionelle bygder. Anvendes som geografisk nøgleord, når ‘vang’ peger mod Norge.

9. Vang stavkirke: Historisk stavkirke fra Vang i Valdres, senere flyttet til Polen (Karpacz). Ordet forbinder ‘vang’ med kirkearkitektur, kulturarv og europæisk overførsel af træbyggeri.

10. Vang (bornholm): Stednavn: en kystby og et område på Bornholm, hvor ‘Vang’ også refererer til havn og granitindustri. I krydsord fungerer det som egennavn knyttet til geografi, kultur og industrihistorie.

11. Vang granitbrud: Historisk stenbrud ved Vang på Bornholm, centralt for granitudvinding og industrikultur. Ordet kobler ‘vang’ til håndværk, landskab og dansk industriminde.

12. Vang (efternavn): Efternavn i Danmark og internationalt (bl.a. udbredt blandt Hmong), hvor ‘Vang’ er egennavn. I krydsord kan ‘vang’ derfor pege på ‘efternavn’ eller specifikke personer ved navn Vang.

13. Vang (innlandet): Norsk kommune i Innlandet fylke, kendt fra Valdresområdet, hvor ‘Vang’ er egennavn. Svaret binder ledetråden til skandinavisk geografi, kultur og fjeldlandskab.

14. Landsbyfællesskab: Den sociale og organisatoriske ramme for fælles drift af jord, hvor ‘vang’ indgik som fælles markstykker. Ordet forbinder kulturhistorie, agronomi og ejendomsforhold.

Tak for i dag - og for krydsordet!

Vi har her samlet 57 forskellige løsningsforslag til krydsordledetråden "Vang". Vi håber, at du har fundet det, du søgte, og at en af vores muligheder passede til netop dit krydsord.

Hvis ikke du fandt svaret denne gang, eller hvis du vil have flere idéer og variationer, kan du altid finde flere løsninger og inspiration til krydsord her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores ordlister og samlinger, så der altid er nye forslag at hente.

Du er også meget velkommen til at skrive en kommentar, dele artiklen eller gemme siden til senere - og god fornøjelse med resten af krydsordet!