Vanrøgt betydning

Vanrøgt er et substantiv, der beskriver tilstanden eller handlingen, hvor passende pleje, tilsyn eller vedligeholdelse svigter i en grad, så der opstår skade, forfald eller lidelse. Det kan være både moralsk og juridisk bebrejdelsesværdigt.

Ordet optræder også som verbum: at vanrøgte (fx “at vanrøgte sine pligter”). I moderne sprogbrug forbindes vanrøgt hyppigt med dyrevelfærd og omsorg for børn, men det bruges også bredt om alt fra relationer til bygninger og natur.

Van- er et gammelt dansk præfiks, der betyder “mis-, dårlig, forkert”, som i vanære, vanry og vanskabt. Røgt er beslægtet med røgte “passe, pleje, tage sig af” og kendes fra landbrugets ord som røgter (medhjælper, der passer dyr) og kvægrøgt. Sammen danner de “dårlig pasning” → vanrøgt.

• Vanrøgt indebærer typisk længerevarende eller grov forsømmelse, ofte med synlige skader eller lidelse til følge.
• Forsømmelse er mere generelt og kan være mildere eller kortvarig; vanrøgt signalerer skærpet alvor.
• Mishandling er aktiv skadevolde; vanrøgt er primært passiv skade via manglende omsorg, men grænserne overlapper i praksis.
• Misligholdelse bruges især i kontrakt- og aftaleret, men i dagligsprog kan det fungere som synonym i materielle sammenhænge (fx bygninger).

• Myndighederne rykkede ud efter en anmeldelse om vanrøgt af dyr på en landejendom.
• Barnet viste tegn på omsorgssvigt og vanrøgt gennem længere tid.
• Han blev kritiseret for at vanrøgte sine pligter som bestyrelsesformand.
• Den vanrøgtede ejendom stod tom med knuste ruder og fugtskader.
• Langvarig vanrøgt af helbredet kan føre til alvorlige følgesygdomme.
• Kommunen påpegede vanrøgt af grønne områder i bydelen.
• Skoven bar præg af vanrøgt, med uplejede stier og væltede træer.
• Foreningen har vanrøgtet sit arkiv, og vigtige dokumenter er forsvundet.
• Hun følte, at venskabet var blevet vanrøgtet og trængte til opmærksomhed.
• Boligen bar tydelige spor af grov vanrøgt fra udlejers side.
• Efter flere påbud blev landmanden sigtet for systematisk vanrøgt.
• Der er tale om forvaltningsmæssig vanrøgt, når vedligeholdelsesplaner ignoreres.

• grov/åbenbar/langvarig/systematisk/tilbagevendende vanrøgt
• vanrøgt og mishandling; vanrøgt og forsømmelse; vanrøgt og misbrug
• vanrøgte pligter/ansvar/forpligtelser
• vanrøgtet ejendom/have/infrastruktur/arkiv/helbred/forhold
• mistanke om vanrøgt; anmeldelse for vanrøgt; sigtelse for vanrøgt

• Misrøgt - meget tæt betydning; ofte udskifteligt med vanrøgt.
• Forsømmelse - bredere og ofte mildere; ikke nødvendigvis med skade til følge.
• Omsorgssvigt - især om børn og udsatte voksne; socialfagligt begreb.
• Misligholdelse - juridisk/kontraktuel kontekst (vedligehold, aftaler).
• Negligering - formelt/latinsk præget; ofte i sagsfremstillinger.
• Lade noget forfalde - idiomatisk, især om bygninger og systemer.

• Pleje, pasning, omsorg, vedligeholdelse, omhu, tilsyn, opmærksomhed

Historisk er røgt tæt knyttet til landbrugets praksis: kvægrøgt, svinerøgt, røgter. I 1700-1800-tallet optræder ordet hyppigt i tekster om husdyrhold og god forvaltning af jord og bygninger. Med industrialisering og urbanisering udvidedes brugen til også at omfatte offentlig forvaltning, byggeri og boliger. I det 20. og 21. århundrede er ordet særligt udbredt i debatter om dyrevelfærd og social omsorg, ofte side om side med nyere termer som omsorgssvigt og misbrug.

• Røgt - pleje/pasning, især i landbrugs- og dyresammenhæng.
• Røgte (verbum) - passe, tage sig af (fx “at røgte sine pligter”).
• Røgter - person der passer dyr eller anlæg.
• Vanry, vanære - andre ord med præfikset van- (mis-/dårlig-).
• Kvægrøgt, husdyrsrøgt - fagtermer i samme ordstamme.

I myndighedssprog bruges vanrøgt især om dyr og sårbare personer, når pleje- og tilsynspligten groft tilsidesættes. Sager om vanrøgt kan føre til indgriben fra sociale myndigheder eller politiet, og i alvorlige tilfælde til strafferetlige sanktioner eller forbud mod dyrehold. I bolig- og kontraktforhold kan tilsvarende forhold betegnes som misligholdelse eller grov forsømmelse.

• Register: Overvejende formelt/skriftligt; ofte i presse, myndighedsdokumenter og fagtekster.
• Konnotation: Stærkt negativ, normativt fordømmende; signalerer alvor.

• Brug vanrøgt når forsømmelsen er grov eller langvarig og har haft klare skadelige konsekvenser.
• Foretræk omsorgssvigt om børn/familiemiljø; misligholdelse i kontraktlige forhold; mishandling ved aktiv skade.
• Adjektivet vanrøgtet er nyttigt til beskrivelse: “en vanrøgtet park”.