Varetægt betydning

Varetægt dækker to hovedbetydninger:

• Juridisk: Midlertidig frihedsberøvelse af en person, typisk mens en straffesag efterforskes og inden dom (“varetægtsfængsling”).
• Almindelig sprogbrug: At have noget eller nogen i sin omsorg, opbevaring eller ansvar (“tage noget i sin varetægt”).

I praksis ses ordet ofte i sammensætninger som varetægtsfængsling, varetægtsfange og varetægtsfradrag.

I dansk straffeproces bruges varetægt om frihedsberøvelse før dom. En person kan anholdes af politiet og skal som udgangspunkt fremstilles i grundlovsforhør inden 24 timer, hvor en dommer tager stilling til, om vedkommende skal varetægtsfængsles.

Varetægtsfængsling kræver blandt andet, at der er en rimelig mistanke om en lovovertrædelse, og at der foreligger særlige grunde, f.eks.:

• Flugtfare - risiko for, at sigtede unddrager sig forfølgning.
• Bevisforstyrrelse - risiko for påvirkning af vidner eller fjernelse/ændring af beviser.
• Gentagelsesfare - risiko for ny kriminalitet.
• Retshåndhævelse - af hensyn til retsfølelsen i særligt alvorlige sager.

En varetægtsfængsling fastsættes for en tidsbegrænset periode ad gangen (typisk få uger) og kan forlænges ved ny dommerkendelse. Der findes også varetægtsfængsling i surrogat, hvor varetægten afsones et andet sted end i almindeligt fængsel, f.eks. på psykiatrisk afdeling, når særlige forhold taler for det.

Vær opmærksom på, at varetægt ikke er en straf; tiden i varetægt kan normalt give varetægtsfradrag i en senere idømt fængselsstraf. Regler og praksis er detaljeret reguleret i retsplejeloven og kan ændre sig over tid.

Uden for strafferetten bruges varetægt om at have ansvar for, bevare eller passe på noget:

• Et museum kan tage en samling i varetægt.
• Et værksted har en kundes genstand i varetægt under reparation.
• En nabo kan få husdyr i varetægt under ferie.

I disse tilfælde er fokus på ansvar og omsorg snarere end frihedsberøvelse.

Varetægt er dannet af elementerne vare (i betydningen “omsorg, beskyttelse; at tage vare på”) og tægt, som er beslægtet med “tag/tage” i betydningen “det at tage (noget) i sin magt/forvaring”. Ordet svarer til norsk varetekt og svensk förvar/anhållande (afhængigt af kontekst). Grundbetydningen “forvaring/omsorg” ligger til grund for både den juridiske og den dagligdags brug.

• Sætte i varetægt / tage i varetægt
• Sidde i varetægt / være i varetægt
• løsladt fra varetægt
• noget er i nogens varetægt
• overgive til varetægt / overlade i varetægt
• varetægtsfængslet i X dage/uger
• varetægtsfradrag i straffen

• Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhør.
• Politiet fremstillede den anholdte med krav om varetægt på grund af bevisforstyrrelsesfare.
• Hun har siddet i varetægt siden sidste måned.
• Retten afslog forlængelse af varetægten, og manden blev løsladt.
• Museet har taget samlingen i varetægt, indtil ejerskabet er afklaret.
• Værkstedet har min cykel i varetægt, mens de venter på reservedele.
• Dommeren bestemte varetægtsfængsling i surrogat på psykiatrisk afdeling.
• Tiden i varetægt blev fratrukket den idømte fængselsstraf som varetægtsfradrag.

I juridisk betydning (frihedsberøvelse før dom):

• varetægtsfængsling
• midlertidig frihedsberøvelse
• arrest (i betydningen “politiarrest”/“sætte i arrest” - kan være tvetydigt)
• remand (engelsk lån i fagtekster)

I almindelig betydning (opbevaring/omsorg):

• forvaring (almindeligt ord; ikke at forveksle med strafferetlig sanktion “forvaring”)
• opbevaring
• omsorg
• bevarelse
• tilsyn

• Juridisk: løsladelse, frigivelse, ophævelse af varetægten, tilsynsforanstaltning i stedet for varetægt
• Almindelig: udlevering, overdragelse, frigivelse, afståelse af ansvar

Begrebet varetægt har rødder i ældre nordisk-retlig tradition, hvor magthaverne midlertidigt kunne frihedsberøve personer af hensyn til efterforskning og orden. Over tid er anvendelsen blevet tæt reguleret af retssikkerhedsgarantier, herunder krav om domstolsprøvelse og begrundede tidsbegrænsede kendelser. Samtidig har den ikke-juridiske betydning (“at tage vare på”) bestået, især i forvaltningsmæssige og praktiske sammenhænge.

• varetægts- som forled i sammensætninger: varetægtsfange, varetægtsperiode, varetægtskendelse, varetægtsgaranti (faglitteratur), varetægtsophold
• varetage (verb.) - at have ansvar for; at passe
• tage vare på (udtryk) - at passe på; drage omsorg for

• Bland ikke varetægt (midlertidig frihedsberøvelse) sammen med strafformen forvaring (en særskilt retsfølge efter dom).
• “Arrest” kan i dansk også betyde retslig beslaglæggelse af formue (civilret). Konteksten afgør betydningen.
• I ikke-juridiske sammenhænge betyder varetægt blot at have ansvar/omsorg for noget - ingen frihedsberøvelse er involveret.
• Juridiske detaljer (betingelser, tidsfrister m.m.) reguleres af retsplejeloven og kan ændres. Søg opdateret kilde ved konkret behov.