Varsel betydning

Ordet varsel dækker flere nært beslægtede betydninger i moderne dansk:

• Forhåndsmeddelelse/notice: En formel eller uformel besked i god tid før en begivenhed eller beslutning gennemføres (fx “opsigelsesvarsel”, “med 14 dages varsel”).
• Advarselsmeddelelse: En orientering om fare eller risiko (fx “stormvarsel”, “orange varsel om skybrud”).
• Tegn/omen: Et (ofte fortolkende) tegn på, at noget vil ske (fx “et ilde varsel”). Mere litterært/poetisk eller traditionelt.

I praksis bruges ordet både i hverdagssprog, administration, arbejdsliv, jura, meteorologi og beredskab.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn: “et varsel”).

Udtale: [ˈvɑːsəl].

Hyppige forbindelser: “på kort/langt varsel”, “uden varsel”, “varslets længde”.

Varsel går tilbage til nordisk/germansk rod for ‘at gøre opmærksom/advare’. Det er beslægtet med det nordiske verbum at varsle (‘give besked i forvejen, advare’) og med germanske ord som tysk warnen, engelsk warn og nederlandsk waarschuwen. I skandinaviske sprog findes tilsvarende former: svensk og norsk varsel. Betydningen har historisk spændt fra det varslende tegn (omen) til den konkrete administrative advarsel/meddelelse.

• Arbejdsliv og jura: opsigelsesvarsel, ændringsvarsel, ferievarsel, strejke-/lockoutvarsel, huslejevarsel. Angiver ofte en frist mellem meddelelse og virkning.
• Meteorologi og beredskab: vejrudsigter ledsages af gult/orange/rødt varsel ved fx kraftig vind, sne, islag, skybrud. Myndigheder kan udsende mobilvarsler og sirenesignaler ved større hændelser.
• Hverdag: “Kan du give mig lidt varsel?”, “Det kom uden varsel”, “på kort varsel”.
• Litterært/traditionelt: “et ilde varsel”, “mørke skyer som varsel om ufred”.

• varsle (vb.): at give varsel, forudmelde, advare.
• varsling (sb.): handlingen/systemet der udsender varsler; fx varslingssystem, mobilvarsling.
• forvarsel (sb.): tidligt signal/indikation før et egentligt varsel.
• uvarslet (adj./adv.): sket uden forudgående varsel.
• varsko (sb./udråb, arkaiserende): råbe varsko = advare; beslægtet, men særskilt ord.
• Hyppige sammensætninger: opsigelsesvarsel, ændringsvarsel, flyttevarsel, stormvarsel, kuldevarsel, trafikvarsel, sundhedsvarsel.

• Synonymer (afhængig af kontekst): advarsel, meddelelse, underretning, besked, orientering, forvarsel, notits (om end mere neutral).
• Litterært/tegn: tegn, varselstegn, omen, forudsigelse (ofte mere spådomsagtig).
• Nær, men ikke identisk: advarsel (fokus på fare/risiko; kan være akut), forvarsel (tidligt indledende signal), påbud (myndighedskrav; ikke blot varsel).

• Uden varsel: uvarslet, pludseligt, brat.
• Tilbagetrækning af varsel: afvarsling, tilbagekaldelse, aflysning.
• Beroligelse (konnotativt modsat advarsel): beroligende melding, grønt lys.

• på kort/langt varsel; uden varsel; med X dages/ugers/måneders varsel
• give/udsende/udstede varsel; modtage varsel; trække et varsel tilbage; skærpet varsel
• varselsperiode; varslingsniveau; varslingssirene; mobilvarsel; risiko- og fareniveau
• opsigelsesvarsel; ændringsvarsel; flyttevarsel; prisstigningsvarsel
• gult/orange/rødt varsel; stormvarsel; sne- og isvarsel
• et godt/ondt/ilde varsel (litterært)

• DMI udsendte orange varsel om kraftig blæst i nat.
• Opsigelsen sker med tre måneders varsel til udgangen af en måned.
• Vi blev bedt om at møde ind på kort varsel.
• Kommunen har sendt varsel om påbud, hvis forholdene ikke forbedres.
• Arbejdsgiveren gav ændringsvarsel om ændrede arbejdstider.
• Myndighederne udsendte mobilvarsel til alle i området.
• De mørke skyer blev taget som et ilde varsel i sagaen.
• Leverandøren gav varsel om prisstigninger fra næste kvartal.
• Udlejeren fremsendte skriftligt varsel om huslejeændring.
• Han dukkede op uden varsel.
• Der kom et tydeligt forvarsel i form af små rystelser, før jordskælvet.
• Varslet blev afvarslet, da prognosen ændrede sig.

I ældre dansk og nordisk kultur havde varsel ofte betydningen ‘tegn’ eller ‘omen’: fugles flugt, drømme eller naturfænomener blev læst som varsler om kommende begivenheder. Med moderniseringen fik ordet en stærk administrativ og teknisk anvendelse, hvor varsel er en formaliseret besked eller frist (særligt i arbejdsforhold, lejeret og forvaltningsret) samt et element i offentlige varslingssystemer for farligt vejr og beredskab.

• Arbejdsliv: Opsigelsesvarsler reguleres typisk af funktionærloven, overenskomster eller ansættelseskontrakter. Længden af varsel afhænger af anciennitet og aftalegrundlag.
• Lejeret: Huslejeændringer og opsigelser kræver skriftligt varsel efter regler i lejelovgivningen.
• Forvaltning: Myndigheder udsender varsel/partshøring før indgribende afgørelser, så borgeren kan udtale sig.
• Beredskab: Offentlige varslingssystemer (sirener, mobilvarsling) bruges ved akutte hændelser og alvorligt vejr.

Bemærk: Konkrete krav til form og længde af varsel afhænger af lovgrundlag og konkrete aftaler.

• varsel fremhæver timingen: en besked på forhånd, ofte med frist eller tid til at reagere.
• advarsel fokuserer på risiko/fare; kan være akut og uden frist (fx “Advarsel: glat føre”).
• forvarsel er et tidligt signal-ofte svagere/indledende end et egentligt varsel.

• varsko for varsel: “råbe varsko” er et særskilt udtryk; brug ikke “varsko” hvor “varsel” menes.
• advarsel vs. varsel: En advarsel kan være akut; et varsel indebærer typisk en frist eller er en varsling på forhånd.
• Bøjning: det hedder “et varsel”, “varslet”, “varsler”, “varslerne”.

• varsle (verbum)
• varsling (substantiv)
• advarsel
• forvarsel
• varsko