Vaskemærke betydning

Et vaskemærke kan henvise til to nært beslægtede ting:

• Den fysiske etiket, typisk syet ind i sømmen, som indeholder plejeanvisninger, vaskesymboler, materialeindhold (f.eks. 100% bomuld), producentoplysninger m.m.
• Selve vaskesymbolerne (piktogrammer), der standardiseret viser, hvordan produktet skal behandles.

Formålet med vaskemærket er at:

vejlede om korrekt pleje, forebygge skader (krymp, farveafsmitning, filtring), og forlænge levetid og udseende. I praksis indeholder mange etiketter også supplerende tekst, som “vask med lignende farver”, “vrangen ud” eller “brug vaskepose”.

Typisk indhold på en vaskemærke-etiket:

• Vask: temperatur (tal eller prikker), skåneprogram, håndvask/ingen vask
• Blegning: tilladt/ikke tilladt
• Tørring: naturlig tørring vs. tørretumbler, varmegrad
• Strygning: tilladt/ikke tilladt, varmegrad
• Professionel rens: kemisk rens/våd-rens, opløsningsmiddeltype
• Materialesammensætning, oprindelsesland, producent/importør

Ordet vaskemærke er en sammensætning af vask(e) (afledt af verbet “at vaske”, beslægtet med tysk waschen og engelsk wash) og mærke (fra oldnordisk merki = tegn/markering). Betydningen er altså et “mærke/tegn til vask”.

I Danmark og internationalt baseres vaskesymboler på ISO 3758 (i Europa implementeret som EN ISO 3758 og i Danmark som DS/EN ISO 3758). Symbolsystemet forvaltes og licenseres af organisationen GINETEX. Grundprincipper:

• Fem hovedkategorier: vask (balje), blegning (trekant), tørring (kvadrat, evt. med cirkel), strygning (strygejern), professionel rens (cirkel).
• Prikker angiver temperatur/varmeniveau; streg(er) under angiver skånsomhed; kryds betyder “må ikke”.

Bemærk: På selve vaskemærket vises kun piktogrammer; bogstaver og tekst i tabellen her er forklarende.

• “Tjek altid vaskemærket, før du smider trøjen i maskinen.”
• “Uldtrøjen krympede, fordi jeg ikke fulgte vaskemærket.”
• “Kjolen må ikke tørretumbles ifølge vaskemærket.”
• “Sportsjakken har vaskemærke med skånevask og ingen skyllemiddel.”
• “Børnetøjet har et blødt vaskemærke for ikke at irritere huden.”
• “Vi opdaterede vaskemærket med QR-kode til udvidede plejeråd.”

Typiske tekstlinjer, som kan stå ved siden af symbolerne:

• “Vask med lignende farver.”
• “Vask på vrangen og med lukket lynlås.”
• “Brug vaskepose.”
• “Tåler ikke skyllemiddel.”
• “Formes i våd tilstand. Tør liggende.”
• “Stryg med vrangen ud.”
• “Uldprogram. Brug uldvaskemiddel.”
• “P - professionel rens.”

• Plejemærke / plejeetiket - ofte brugt synonymt med vaskemærke.
• Vaskeanvisning - teksten/vejledningen på eller ved mærket.
• Vaskesymboler - de grafiske piktogrammer på mærket.
• Care label (eng.) - udbredt i international handel.
• Materialemærke - etiket med fiberindhold; findes ofte sammen med vaskemærket, men er ikke det samme.
• Hangtag - løst mærke, som fjernes ved køb; ikke et vaskemærke.

Der findes ikke et egentligt antonym i sproglig forstand, men kontrasterende udtryk kan være:

• Uden vaskeanvisning / mærkeløs - produkter uden indsyet plejeetiket.
• One-care-fits-all (uformelt) - varer markedsført som “kan vaskes som alt andet”, hvilket sjældent er præcist.

Systematiske plejeanvisninger blev udbredt i den internationale tekstilindustri i anden halvdel af 1900-tallet i takt med masseproduktion, nye fibre (syntetiske materialer) og behov for entydig forbrugerinformation. Organisationen GINETEX blev etableret i 1960’erne med henblik på at udvikle og udbrede et ensartet symbolsystem. ISO-standardiseringen (ISO 3758) har siden harmoniseret symbolerne globalt og er blevet opdateret løbende for at afspejle nye materialer og procesmuligheder.

• EU-regler: Oplysninger om fiberindhold er reguleret i EU (fx forordning om tekstilfibre). Selve plejeanvisninger via symboler er typisk frivillige, men bredt anvendt som branchepraksis og kan være omfattet af standarder og licensregler.
• Licens og rettigheder: GINETEX ejer rettighederne til symbolerne i mange lande; virksomheder bør sikre korrekt brug og eventuel licens.
• Digitale udviklinger: QR-koder og digitale produktpas vinder frem, så mere detaljerede og opdaterede plejeoplysninger kan tilgås online.

• At “flere prikker” betyder højere centrifugering - prikker angiver primært temperatur/varme, ikke centrifugehastighed.
• At “ingen tørretumbler” betyder “ingen tørring” - nej, det betyder blot, at naturlig tørring anbefales.
• At et strygejern med 3 prikker altid er sikkert - visse tryk, belægninger og prints kræver lavere varme eller strygning med vrangen ud.
• At håndvask altid er mildere - forkert udført håndvask (for varmt vand, hård vridning) kan skade sarte fibre mere end et korrekt skåneprogram.

• Følg det mest restriktive symbol, hvis anvisningerne virker modstridende.
• Se efter streger under baljen for skånegrad, og prikker for temperatur/varme.
• Vær opmærksom på materialeblanding (f.eks. uld/nylon) - vælg pleje efter den mest følsomme fiber.
• Afkort ikke etiketten helt; gem evt. et foto, hvis du klipper den af for komfort.

• Materialelære: Bomuld, uld, silke, viskose, polyester, elastan m.fl. reagerer forskelligt på varme, vand og mekanik.
• Bæredygtighed: Kold vask og lufttørring reducerer energiforbrug; følg vaskemærket, men vælg skånsomme programmer, når muligt.
• Industriel pleje: Arbejdstøj og hoteltekstiler kan have udvidede anvisninger rettet mod professionelle vaskerier.