Ve betydning
Ve er et dansk substantiv (og i ældre tekster også et udråbsord) der primært betegner den sammentrækning af livmoderen, som finder sted under en fødsel – populært kaldet en veer. Ordet bruges også i overført betydning om smerte, lidelse eller ulykke: “ve og klage”, “ve den, som …”. Endelig optræder den store bogstavform VE hyppigt som forkortelse for vedvarende energi. Nedenfor uddybes de forskellige facetter af ordet.
Betydning og definitioner
ve har i moderne dansk to hovedbetydninger:
- Medicinsk/fysiologisk: En rytmisk sammentrækning af livmoderen under fødslen, der hjælper barnet frem gennem fødselskanalen. Pluralisformen veer er langt den mest almindelige.
- Overført/poetisk: Smerte, sorg eller ulykke. Typisk forekommer ordet i religiøse eller højtidelige vendinger som “ve dem, som…”, “ve og klage” eller “ve og vel”.
Etymologi
Ordet kan spores tilbage til norrønt vei (”smerte, pine; ve!”, et udråb), der igen er beslægtet med oldengelsk wā og tysk Weh. Grundbetydningen har været et udbrud af smerte: *wai i urgermansk. Fra samme rod kommer også engelske woe og danske dialektord som vå.
Grammatik og bøjning
| Form | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Ubestemt | ve | veer |
| Bestemt | veen | veerne |
Ordet er fælleskøn (en ve) og bøjes ikke i kasus, men får -ne i bestemt flertal: veerne. I fast vending “ve og vel” bruges entalsformen som substantiv uden bøjningsendelse.
Eksempler på brug
- “Jordemoderen målte veerne til at komme hvert andet minut.”
- “Førstegangsfødende oplever ofte, at veer kan variere i intensitet.”
- “Ve den, som bryder sin ed!” (Bibelsk/poetisk)
- “Han beskrev krigens ve og nød i sine erindringer.”
- “Projektet blev gennemført til alles ve og vel.”
- “Klokken tre om natten begyndte de første veer.”
- “Hun sang om livets glæder og ve.”
Relaterede udtryk og faste vendinger
- Ve og vel – samlet betegnelse for både det gode og det onde, brugt om en helhedsvurdering: “Alt var til husstandens ve og vel.”
- Ve og klage – udtryk for stor sorg eller beklagelse: “Der lød ve og klage over den hårde dom.”
- Ve den, som … – truende eller advarende frase: “Ve den, som lægger hånd på min familie.”
- Fødselsveer – samlebetegnelse for alle veer under en fødsel.
- Slimhindevand (kolloquialt: “vandafgang”) – typisk brugt sammen med beskrivelsen af de tidlige veer.
Synonymer og antonymer
| Kontekst | Synonymer | Antonymer |
|---|---|---|
| Medicinsk (fødsel) | veer, livmodersammentrækninger | - |
| Smerte/lidelse | sorg, klage, kval, smerte, pine, ulykke | glæde, lykke, velvære, trivsel |
Historisk udvikling
I ældre dansk litteratur (middelalder – 1800-tallet) var “ve” især kendt som et religiøst ladet udråbsord: “Ve dig, Korasin!” (Matthæusevangeliet). I takt med sprogets sekularisering gled denne brug i baggrunden, mens den medicinske specialistbetydning blev dominerende. Inden for obstetrikken kom ordet til i videnskabelige tekster i 1800-tallet, ofte flankeret af tyske lån som Wehen.
Fornyet interesse for fødselsprocessens faser har fastholdt ordet i moderne sprog, mens den bibelske “ve” lever videre i salmer, højtidelig retorik og enkelte faste vendinger.
Tværfaglige og kulturelle perspektiver
- Jura og retorik: Udtrykket “ve den, som …” bruges i både bibelsk retorik og moderne polemik som moralsk advarsel.
- Medicin: I fødslens faser taler man om latente veer, aktive veer, pressveer og efterveer.
- Energi og klima: Forkortelsen VE (Vedvarende Energi) dominerer politiske debatter, tiltag og statistikker; her udtales det som bogstaver, ikke som ordet ve.
- Kulturhistorie: Ordet forekommer i folkeviser og i H.C. Andersens eventyr, fx “En Digters Bazar”, hvor han taler om “verdens ve og vel”.
Andre noter og kuriosa
- I krydsord angives “ve” ofte som “smerte (2 bogst.)”.
- Den tyrkiske konjunktion ve betyder “og”, men er sprogligt uafhængig af det danske ord.
- I moderne klinisk praksis skelnes mellem “veer” (fra livmoderen) og “veerelignende smerter” (fx mavekramper).