Ve betydning

Ve er et dansk substantiv (og i ældre tekster også et udråbsord) der primært betegner den sammentrækning af livmoderen, som finder sted under en fødsel – populært kaldet en veer. Ordet bruges også i overført betydning om smerte, lidelse eller ulykke: “ve og klage”, “ve den, som …”. Endelig optræder den store bogstavform VE hyppigt som forkortelse for vedvarende energi. Nedenfor uddybes de forskellige facetter af ordet.

Betydning og definitioner

ve har i moderne dansk to hovedbetydninger:

• Medicinsk/fysiologisk: En rytmisk sammentrækning af livmoderen under fødslen, der hjælper barnet frem gennem fødselskanalen. Pluralisformen veer er langt den mest almindelige.
• Overført/poetisk: Smerte, sorg eller ulykke. Typisk forekommer ordet i religiøse eller højtidelige vendinger som “ve dem, som…”, “ve og klage” eller “ve og vel”.

Etymologi

Ordet kan spores tilbage til norrønt vei (”smerte, pine; ve!”, et udråb), der igen er beslægtet med oldengelsk wā og tysk Weh. Grundbetydningen har været et udbrud af smerte: *wai i urgermansk. Fra samme rod kommer også engelske woe og danske dialektord som vå.

Grammatik og bøjning

Ordet er fælleskøn (en ve) og bøjes ikke i kasus, men får -ne i bestemt flertal: veerne. I fast vending “ve og vel” bruges entalsformen som substantiv uden bøjningsendelse.

Eksempler på brug

• “Jordemoderen målte veerne til at komme hvert andet minut.”
• “Førstegangsfødende oplever ofte, at veer kan variere i intensitet.”
• “Ve den, som bryder sin ed!” (Bibelsk/poetisk)
• “Han beskrev krigens ve og nød i sine erindringer.”
• “Projektet blev gennemført til alles ve og vel.”
• “Klokken tre om natten begyndte de første veer.”
• “Hun sang om livets glæder og ve.”

Relaterede udtryk og faste vendinger

• Ve og vel – samlet betegnelse for både det gode og det onde, brugt om en helhedsvurdering: “Alt var til husstandens ve og vel.”
• Ve og klage – udtryk for stor sorg eller beklagelse: “Der lød ve og klage over den hårde dom.”
• Ve den, som … – truende eller advarende frase: “Ve den, som lægger hånd på min familie.”
• Fødselsveer – samlebetegnelse for alle veer under en fødsel.
• Slimhindevand (kolloquialt: “vandafgang”) – typisk brugt sammen med beskrivelsen af de tidlige veer.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I ældre dansk litteratur (middelalder – 1800-tallet) var “ve” især kendt som et religiøst ladet udråbsord: “Ve dig, Korasin!” (Matthæusevangeliet). I takt med sprogets sekularisering gled denne brug i baggrunden, mens den medicinske specialistbetydning blev dominerende. Inden for obstetrikken kom ordet til i videnskabelige tekster i 1800-tallet, ofte flankeret af tyske lån som Wehen.

Fornyet interesse for fødselsprocessens faser har fastholdt ordet i moderne sprog, mens den bibelske “ve” lever videre i salmer, højtidelig retorik og enkelte faste vendinger.

Tværfaglige og kulturelle perspektiver

• Jura og retorik: Udtrykket “ve den, som …” bruges i både bibelsk retorik og moderne polemik som moralsk advarsel.
• Medicin: I fødslens faser taler man om latente veer, aktive veer, pressveer og efterveer.
• Energi og klima: Forkortelsen VE (Vedvarende Energi) dominerer politiske debatter, tiltag og statistikker; her udtales det som bogstaver, ikke som ordet ve.
• Kulturhistorie: Ordet forekommer i folkeviser og i H.C. Andersens eventyr, fx “En Digters Bazar”, hvor han taler om “verdens ve og vel”.

Andre noter og kuriosa

• I krydsord angives “ve” ofte som “smerte (2 bogst.)”.
• Den tyrkiske konjunktion ve betyder “og”, men er sprogligt uafhængig af det danske ord.
• I moderne klinisk praksis skelnes mellem “veer” (fra livmoderen) og “veerelignende smerter” (fx mavekramper).

Se også

• Fødsel
• Vedvarende energi (VE)
• Smerte
• Faste vendinger i dansk