Vejrlig betydning

Vejrlig bruges især i to nært beslægtede betydninger:

• Vejrforhold her og nu: den aktuelle vejrsituation vurderet ift. egnethed til fx sejlads, byggeri, flyvning eller udendørs arbejde. Eksempel: “Sejladsen gennemføres kun ved godt vejrlig.”
• Vind og vejr som påvirkning: naturkræfterne, som noget kan være beskyttet imod eller udsat for. Eksempel: “Facaden har taget skade af vejrliget.”

Ordet forekommer ofte i formelle, tekniske eller administrative sammenhænge, hvor man ønsker en præcis, neutral betegnelse for vejrforhold.

Ordet er dannet af vejr og efterleddet -lig i en substantiveret betydning, der angiver “forhold/tilstand”. I moderne dansk optræder vejrlig næsten udelukkende som substantiv. Brugen er kendt fra ældre dansk, bl.a. i søfarts- og administrativt sprog.

Beslægtede eller parallelle udtryk i andre nordiske sprog er fx svensk väderlek (om vejrforhold), mens norsk ofte bruger vær/værforhold. På engelsk svarer bl.a. weather conditions eller, i betydningen “vind og vejr”, the elements.

• “Arbejdet på taget fortsætter kun ved gunstigt vejrlig.”
• “Flyafgange kan blive aflyst ved dårligt vejrlig.”
• “Ruten er farbar i godt vejrlig, men frarådes i hårdt vejrlig.”
• “Materialerne skal opbevares tørt og beskyttes mod vejrliget.”
• “Festivalen afholdes uanset vejrlig.”
• “Betonstøbning kræver særlige forholdsregler i koldt vejrlig.”
• “Skibet søgte havn på grund af ustadigt vejrlig.”
• “Træværket er blevet mærket af vejrliget gennem årene.”
• “Ved vinterligt vejrlig kan leveringstider være længere.”
• “Sikkerhedsinstrukserne gælder uanset vejrlig og skal følges til punkt og prikke.”
• “Et læskur beskytter dyr mod vejrliget.”
• “Patruljen opererede i åbent terræn og var udsat for vejrliget i flere døgn.”

• Godt/dårligt vejrlig - vejrforhold vurderet som gunstige/ugunstige.
• I/ved hårdt vejrlig - under barske vejrforhold (storm, kraftig nedbør m.m.).
• Uanset vejrlig - gennemføres uafhængigt af vejrsituationen.
• Udsat for vejrliget - uden vejrbeskyttelse; i det fri.
• Læ for vejrliget - beskyttelse mod vind og nedbør.

• vejrforhold, vejrsituation, vejrbetingelser
• vejret (i generel betydning, når konteksten gør det klart)
• vind og vejr (især i betydningen naturpåvirkninger)
• klimatiske forhold (kun delvist synonymt; klima er langsigtet, vejrlig kortvarigt)

• Til godt vejrlig: dårligt vejrlig.
• Til udsat for vejrliget: i læ, beskyttet, indendørs, vejrbeskyttet.

• Søfart og luftfart: operationer planlægges og reguleres ofte “ved gunstigt/ugunstigt vejrlig”.
• Byggeri og anlæg: krav om vejrligssikring af byggepladser og materialer; vurdering af arbejdstid efter vejrlig.
• Drift og logistik: beredskab, leverancer og events med klausuler som “uanset vejrlig”.
• Forsikring og vedligehold: skader “forårsaget af vejrliget” (storm, frost, nedbør).
• Friluftsliv og militær: aktiviteters gennemførlighed og udstyr vurderes i forhold til vejrlig.

Vejrlig indgår ofte som førsteled i faglige sammensætninger, især hvor vejrbeskyttelse er central:

• vejrligssikre / vejrligssikring - gøre noget modstandsdygtigt mod vejrliget.
• vejrligsskade - skade forårsaget af vind og vejr.
• vejrligskrav - krav, der afhænger af vejrlig (fx i udbud eller arbejdsplaner).

I almindeligt sprog bruges også parallelle former med “vejr-”, fx vejrbeskyttet eller vejrbetinget.

Vejrlig er traditionelt knyttet til sagprosa og forskrifter (søfart, byggeri, beredskab, myndighedstekster) og kan virke mere formelt end det almindelige “vejr”. Det forekommer hyppigt i kombination med vurderende adjektiver som godt, dårligt, hårdt og ustadigt, der understreger praktisk anvendelighed.

• vejr - generelt begreb for atmosfæriske forhold på kort skala.
• klima - gennemsnitlige vejrforhold over længere tid; ikke det samme som vejrlig.
• føre - især om underlagets beskaffenhed (vej-/føreforhold), ikke det samme som vejrlig.
• vejrtype - fx højtryk/lowtryk, bygevejr, stormvejr; elementer der indgår i vejrliget.