Velbefindende betydning

Velbefindende refererer til en helhedsorienteret tilstand af trivsel. Det spænder over flere dimensioner:

• Fysisk velbefindende: fravær af smerte og sygdom, god søvn, energi, kondition og sund livsstil.
• Psykisk/mentalt velbefindende: følelsesmæssig balance, oplevelse af mening, robusthed, håb og overskud.
• Socialt velbefindende: gode relationer, tilhørsforhold, tryghed, støtte og deltagelse i fællesskaber.
• Eksistentielt/spirituelt velbefindende (i nogle sammenhænge): oplevelse af formål, værdiforankring og sammenhæng.

Begrebet bruges både subjektivt (hvordan man oplever at have det) og objektivt (indikatorer som søvnkvalitet, fraværsdage, stressniveau m.m.). I moderne faglitteratur skelnes der ofte mellem kortvarigt velbefindende (øjeblikkets velvære) og vedvarende trivsel over tid.

Velbefindende er et sammensat ord af vel (“godt”) og befindende (“hvordan man befinder sig/har det”). Det svarer semantisk til tysk Wohlbefinden og svensk välbefinnande, og det har sandsynligvis udviklet sig parallelt med eller under indflydelse fra disse. Ordet har været anvendt i dansk i flere generationer og er i dag almindeligt i både hverdagssprog og faglige kontekster.

• Ordklasse: substantiv (navneord).
• Køn: intetkøn (et).
• Bøjning: typisk ubøjeligt i pluralis (ingen flertalsform). Ubestemt ental: (et) velbefindende. Bestemt ental: (det) velbefindende - i praksis bruges ofte konstruktionen det + adjektiv + velbefindende (fx “det psykiske velbefindende”).
• Genitiv: dannes normalt med en bestemmelse: barnets velbefindende, ens velbefindende.
• Udtale (vejledende): “vel-befin-den-ne” med tryk på “-fin-”.

Ordet optræder ofte med bestemmer (mit/dit/deres), adjektivforstærkere (generelt, mentalt, øget) eller i faste verbforbindelser (fremme, styrke, påvirke, gå ud over).

• “Regelmæssig søvn er afgørende for dit velbefindende.”
• “Vi har indført fleksible arbejdstider for at fremme medarbejdernes velbefindende.”
• “Patientens generelle velbefindende er forbedret efter behandlingen.”
• “Langvarig stress kan gå ud over velbefindendet.”
• “Motion har dokumenteret effekt på både psykisk og fysisk velbefindende.”
• “Af hensyn til mit velbefindende har jeg valgt at skrue ned for skærmtiden.”
• “Social støtte er en nøglefaktor for ældre menneskers velbefindende.”
• “Skolen arbejder målrettet med elevernes trivsel og velbefindende.”
• “Sunde madvaner kan styrke velbefindendet på kort og lang sigt.”
• “En følelse af mening i arbejdet øger det mentale velbefindende.”
• “WHO-5 bruges ofte til at måle subjektivt velbefindende i befolkningen.”
• “Virksomhedens tiltag for velbefindende omfatter pauserum og kollegiale aktiviteter.”
• “Et trygt nærmiljø bidrager til borgernes velbefindende.”

• Trivsel - meget nært; bruges ofte i pædagogiske og sociale sammenhænge.
• Velvære - ofte mere kropsligt og sansepræget (komfort, afslapning), men kan også bruges bredt.
• Livskvalitet - bredere; omfatter også ydre forhold som økonomi, frihed og muligheder.
• Sundhed - kan være både medicinsk (fravær af sygdom) og holistisk (WHO-definitionen).
• Helse - mere helhedsorienteret sundhedsbegreb; hyppigt i skandinavisk brug.
• Balance, harmoni, overskud - beskriver aspekter af velbefindende.

Nuance: “Velvære” kan lyde mere øjebliks- eller komfortorienteret (spa, afslapning), mens “velbefindende” typisk signalerer en bredere, mere vedvarende tilstand. “Trivsel” bruges ofte om børn, elever og arbejdsmiljø.

• Mistrivsel, utilpashed, ubehag, elendigdom (sjældent), dårligt helbred, sygdom, belastning, ubalance, stress, lidelse.

Brugen af “velbefindende” er vokset i takt med bredere sundhedsforståelser i det 20. og 21. århundrede. Fra primært at handle om fravær af sygdom, forbindes velbefindende i dag med hele mennesket - relationer, mening, funktionsevne og deltagelse. Begrebet har dermed fået en central rolle i folkesundhed, arbejdspladsstrategier, skolepolitikker og ældrepleje, hvor man ikke kun måler sygdom, men også kvaliteten af det liv, der leves.

• Psykologi: Skelnen mellem hedonisk (glæde, tilfredshed) og eudaimonisk (mening, selvrealisering) velbefindende. Måleinstrumenter som WHO-5 og livstilfredshedsskalaer anvendes ofte.
• Folkesundhed: Indgår i nationale sundhedsprofiler, forebyggelsesindsatser og patientrapporterede outcome-mål.
• Arbejdsliv/HR: Relateres til engagement, stressforebyggelse, arbejdsmiljø, fravær/tilstedeværelse og fastholdelse.
• Uddannelse: Trivsel og velbefindende kobles til læring, klassemiljø og fraværsindsatser.
• Økonomi/samfund: Bruges i bredere velfærdsmålinger og som supplement til BNP ved at inddrage subjektive indikatorer.

• Velbefindendeundersøgelse - survey om trivsel.
• Velbefindendeindikator - mål/indikator for trivsel.
• Velbefindendefremmende (evt. med bindestreg: velbefindende-fremmende) - som fremmer trivsel.
• Arbejdsmæssigt velbefindende, mentalt velbefindende, socialt velbefindende - afgrænsninger efter domæne.

• Naturlige bestemmelser: “dit/mit/vores velbefindende”, “det psykiske velbefindende”, “borgernes velbefindende”.
• Undgå unødigt tung stil: I dagligsprog fungerer “trivsel” og “velvære” ofte mere enkelt - vælg efter målgruppe.
• Kollokationer: “fremme/styrke velbefindendet”, “af hensyn til mit velbefindende”, “gå ud over velbefindendet”.
• Nuancér efter kontekst: “velbefindende” kan være øjeblikkeligt (hvordan man har det i dag) eller strukturelt (livsvilkår over tid).