Velbekommen betydning

Ordet velbekommen bruges i dansk i to hovedbetydninger:

• Høflig ønskefrase i forbindelse med noget, man indtager (typisk mad og drikke): et velmenende ønske om, at det, man får, “gør godt”.
• Vendingen “(det) være dig velbekommen”: betyder “det er dig vel undt”, “du skal være så vel” eller “godt for dig”. Den kan bruges både oprigtigt og ironisk.

Bemærk den nære forbindelse til formen velbekomme (uden -n), som er det almindelige svar på tak og den mest udbredte spisehilsen ved bordet. Se afsnittet “Relaterede former og normativ brug”.

Velbekommen er sammensat af vel (“godt”) og bekommen, der hænger sammen med verbet bekomme i betydningen “tåles/ære godt, være sundt for”. Verbet er lånt fra nedertysk/tysk (jf. tysk bekommen “få, bekomme” og toasts som Wohl bekomm’s!). Den høflige spiseformel “velbekomme/velbekommen” er dermed et ønske om, at noget må “betyde dig godt”.

• Udtale: [velbeˈkɔmən]
• Ordklasse: bruges som fast adjektivisk/predikativ størrelse i vendinger som “det være dig velbekommen” og “det er ham velbekommen”. I praksis ubøjeligt.

• Efter at have serveret en ret: “Tag for dig - velbekommen!”
• Som velønskning, når nogen begynder at spise: “Velbekommen.”
• Som fast vending om noget, der er vel undt: “Du har fortjent ferien; det være dig velbekommen.”
• Om gavnlig virkning: “En fridag var ham velbekommen efter de lange vagter.”
• Tilskyndelse: “Tag endelig et stykke mere - det være jer velbekommen.”
• Let ironisk: “Nå, du tog den sidste småkage? Det være dig velbekommen.”
• Konstaterende: “Den varme suppe var hende velbekommen i kulden.”

• velbekomme (interjektion): den mest almindelige hilsen ved bordet og det typiske svar på “tak” - “Tak for maden.” - “Velbekomme.”
• velbekommen (med -n): bruges især i den faste vending “(det) være dig/jer/ham/hende velbekommen” eller som konstaterende predikativ “det var ham velbekommen”. Den kan også forekomme som spisehilsen, men i moderne sprog er velbekomme den hyppigste form i de situationer.
• bekomme (verbum): “Maden bekom ham ikke godt.” / “Den friske luft bekommer mig.”

• I betydningen “til gavn/vel undt”: vel undt, du skal være så vel, det er dig vel forundt, godt for, gavnligt.
• Funktionelle naboudtryk ved servering: værsgo, god appetit (før måltid), skål (ved drikke).
• Som svar på tak (for det relaterede velbekomme): det var så lidt, selv tak.

• I betydningen “til gavn”: ikke velbekommen, skadeligt, ikke dig vel undt, forment.
• Om virkning: ilde bekommet, det bekom ham ikke.

• Oprigtighed vs. ironi: “Det være dig velbekommen” kan siges hjerteligt eller let sarkastisk afhængigt af tonefald og kontekst.
• Høflighed ved bordet: I moderne dagligdansk siger de fleste “velbekomme” som hilsen og som svar på “tak for mad”. “Velbekommen” forekommer, men opleves mere formelt/klassisk.
• Ikke det samme som ‘værsgo’: “Værsgo” bruges ved overrækkelse/servérøjeblikket; “velbekomme/velbekommen” er et ønske om god nydelse/virkning.

Udtrykket er belagt i dansk fra ældre tid under påvirkning fra nedertysk og tysk høflighedsfraser. Den fulde vending “det være dig velbekommen” var tidligere udbredt i både høj- og dagligsprog. I nyere dansk er den kortere spiseformel “velbekomme” blevet den klart hyppigste i samtaler, mens “velbekommen” primært lever i faste vendinger og mere formelt sprog.

• Forveksling af former: Mange bruger “velbekommen” som standardsvar på tak; i nutidigt dansk anbefales “velbekomme” i den funktion.
• Overførsel til andre situationer: Udtrykket hører primært til nydelse/virkning (mad, drikke, noget gavnligt) - ikke fx ved nysen.
• Tonefaldet styrer meningen: Den samme sætning kan lyde varm eller spidsfindigt ironisk afhængigt af levering.

• Med personled: “det være dig/jer/ham/hende/dem velbekommen”.
• Med konstaterende verb: “Det var ham velbekommen”, “Pauserne er dem velbekommen”.
• Med tilføjelser: “Det være dig velbekommen efter alt det arbejde.”

Velbekommen er et klassisk dansk udtryk for “må det gøre dig godt” og bruges især i vendingen “det være dig velbekommen”. I dagligdagen er den nære form velbekomme mest almindelig som spisehilsen og som svar på tak, mens velbekommen markerer en mere stilfuld eller idiomatisk nuance: noget er dig vel undt og til gavn.