Velsignet betydning

• Religiøs/rituel betydning: Indviet eller gjort hellig gennem en velsignelseshandling; betonet som udtryk for Guds gunst eller beskyttelse. Eksempel: “Det velsignede brød” (i nadveren).
• Vurderende/overført betydning: Særdeles god, lykkelig, heldig eller gavnlig. Eksempel: “En velsignet ro” (dyb, god ro).
• Formel og højstemt stil: Brugt i liturgi, bønner, salmer og traditionelle hilsener: “En velsignet jul”.
• Faste udtryk: “I velsignet tilstand” (eufemisme for gravid). “Gud velsigne dig”.
• Grammatisk som perfektum participium: “Han er velsignet” kan betyde “han har modtaget en velsignelse” (passiv/perfekt betydning) eller vurderende “han er særligt heldig/begunstiget”.

“Velsignet” er adjektiv og perfektum participium af verbet “at velsigne”. Som adjektiv bøjes det efter almindelige dansk mønstre:

Verbet: at velsigne - velsigner - velsignede - har velsignet. Perfektum participium er adjektivisk: velsignet.

Udtale (vejledende): [vɛlˈsiŋnət].

“Velsigne” er sammensat af vel- (godt, vel) + signe. Den anden del går tilbage til middelalderens kirkesprog via nedertysk seg(e)nen og latin signare (“mærke med tegn”, især korsets tegn). “Velsignet” er den afledte perfektum participium-form, der siden er blevet et almindeligt adjektiv.

• [religiøst] “Herren velsigne dig og bevare dig.”
• [religiøst] “Brødet og vinen blev velsignet ved alteret.”
• [højstemt] “En velsignet jul og et godt nytår.”
• [poetisk] “Vi sad i en velsignet stille sommeraften.”
• [vurderende] “Det var en velsignet idé at tage tidligere af sted.”
• [hverdagslig] “Endelig regn! En velsignet lettelse efter hedebølgen.”
• [vurderende] “Hun talte med en velsignet tålmodighed.”
• [passiv/perfekt betydning] “De er velsignet af præsten.”
• [eufemisme] “Hun er i velsignet tilstand.”
• [bøn/formel] “Gud velsigne jer på rejsen.”
• [katolsk bøn] “Du er velsignet iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt.”
• [poetisk] “Byen lå i en velsignet fred efter stormen.”
• [højstemt] “Velsignet være hans minde” (sjældnere end “Æret være hans minde”).
• [overført] “Projektet var velsignet med den rette timing.”
• [ironisk mild] “En velsignet bunke papirer venter på mit skrivebord.”

• Religiøs betydning: helliget, indviet, benådet (kontekstafhængigt), sakral, sakralt indviet.
• Overført/vurderende: lykkelig, heldig, gunstig, lyksalig, fortræffelig, gavnlig, salig (højstemt).
• Relaterede former: velsigne (verbum), velsignelse (substantiv), velsignelsesord/velsignelsesbøn (fagtermer i liturgi).

• Religiøs/rituel modstilling: forbandet, vanhelliget, uindviet, profan.
• Overført modstilling: uheldig, ugunstig, ulykkelig.

Ordet har rødder i middelalderens kristne tradition i Norden, hvor velsignelsen - gestus og ord - markerede Guds nærvær og beskyttelse. “Velsignet” er bevaret stærkt i liturgi, salmer og kirkeligt sprog, men bruges også i højstemt eller poetisk almen sprogbrug. I moderne hverdagssprog kan det fremstå formelt eller højtideligt, og det anvendes ikke sjældent med let ironisk distance. Hilsener som “En velsignet jul/påske” lever især i religiøse miljøer og i ældre, traditionstyngede formularer.

• “Herren velsigne dig (og bevare dig)” - den aronitiske velsignelse.
• “Gud velsigne dig/jer.”
• “Gå med Guds velsignelse.”
• “I velsignet tilstand” (gravid).
• “En velsignet jul/påske.”
• “Velsignet fred/ro/lettelse.”
• “Velsignet være …” (højstemt/rituel formel).

• Vælg “velsignet” når du ønsker en religiøs, højtidelig eller poetisk tone; vælg mere neutrale alternativer (fx “rigtig god”, “heldig”, “gavnlig”) i saglig prosa.
• I sekulære sammenhænge kan “velsignet” virke patosfyldt; overvej kontekst og målgruppe.
• Udtrykket “i velsignet tilstand” er høfligt, men kan virke gammeldags; “gravid” er neutralt.

• Velsignelse: selve handlingen eller ordene der meddeler Guds gunst.
• Benediktion: fagterm for velsignelse (fra latin benedictio).
• Indvielse/konsekration: beslægtede rituelle handlinger, ofte i kirkelig sammenhæng.