Velstand betydning

Ordet velstand betegner en tilstand af økonomisk, social eller materiel trivsel, hvor de grundlæggende behov er opfyldt, og der findes et vist overskud af ressourcer til komfort, tryghed og udvikling. Begrebet bruges både om enkeltpersoner, familier, virksomheder, regioner og hele nationer.

Betydning og nuancer

Velstand dækker over mere end blot økonomisk rigdom. I moderne sprogbrug inddeles begrebet ofte i tre overlappende dimensioner:

  • Materiel velstand: Overflod af fysiske goder, boligstandard, adgang til forbrugsgoder, opsparing m.m.

  • Social velstand: Stærke sociale netværk, adgang til uddannelse, sundhed og kulturelle tilbud.

  • Subjektiv velstand: Oplevelsen af tilfredshed, tryghed og muligheder for selvrealisering.

Dermed kan et samfund anses for velstående, selv om ikke alle borgere er økonomisk rige, så længe sociale og personlige behov overvejende er dækket.

Etymologi

Ordet velstand er sammensat af adjektivet vel (»godt«, »rigtigt«) og substantivet stand (»tilstand«, »stilling«). Første kendte brug spores til dansk middelalder, hvor »at være i velstand« betød »at have det godt«. Beslægtede ord ses i norsk (velstand) og svensk (välstånd).

Eksempler på brug

  • »Landet oplevede stigende velstand efter industrialiseringen.«

  • »Hans personlige velstand voksede, men han manglede tid til familien.«

  • »Politikernes mål er øget velstand og velfærd for alle borgere.«

  • »Digitalisering kan skabe ny velstand gennem højere produktivitet.«

  • »Vi skal dele vores velstand med dem, der har mindre.«

  • »Naturressourcerne lagde grunden til byens velstand.«

  • »Velstand måles ikke kun i BNP, men også i lykke og forventet levetid.«

  • »Familien gik fra velstand til fattigdom under krisen.«

  • »Velstand uden bæredygtighed er en kort fornøjelse.«

Synonymer og antonymer

SynonymerAntonymer
rigdom, velvære, prosperitet, økonomisk tryghed, affluensfattigdom, nød, elendighed, armod, underskud

Historisk udvikling

Fra landbrugets dominans i 1700-tallet til industrialiseringen i 1800-tallet skiftede velstandskilderne fra jord og høstudbytte til kapital og teknologi.

I efterkrigstiden steg Velstands-Niveauet markant i Danmark pga. Marshallhjælp, velfærdsstatens udbygning og øget produktivitet.

I dag debatteres bæredygtig velstand, hvor økonomisk vækst skal afvejes mod miljømæssige og sociale hensyn.

Relaterede termer

  • Velfærd: Statens og samfundets ydelser, der sikrer grundlæggende tryghed.

  • Levestandard: Kvalitative og kvantitative mål for borgernes daglige livsvilkår.

  • Bæredygtighed: Udvikling der imødekommer nuværende behov uden at underminere fremtidige generationers mulighed for velstand.

  • Velstandsparadoks: Fænomen hvor øget materiel rigdom ikke nødvendigvis fører til større lykke.

Velstand i nutidens debat

I politiske diskussioner omtales velstand ofte sammen med BNP, skattetryk og produktivitetsreformer, men nyere indeks som Human Development Index og Gross National Happiness inddrager sundhed, uddannelse og lykke. Klimaudfordringer har desuden medført fokus på grøn velstand, dvs. velstand skabt inden for økologiske grænser.

Se også

  • BNP (Bruttonationalprodukt)

  • Levestandard vs. Livskvalitet

  • Økonomisk ulighed

  • Lykkeforskning