Vemod betydning

Vemod er et substantiv, der beskriver en stille, indadvendt tristhed, typisk farvet af erindring, savn eller en fornemmelse af noget afsluttet. I modsætning til stærk sorg eller fortvivlelse er vemod roligt, kontemplativt og ofte forbundet med en form for accept.

• Kernebetydning: afdæmpet tristhed med en tone af længsel/nostalgi.
• Emotionel valør: ikke-eksplosiv, ikke-patologisk; opleves ofte som meningsfuld eller smuk.
• Typiske situationer: afskeder, overgange, efterårsscener, gensyn med gamle fotos, steder fra barndommen, sidste skoledag, afslutningen på en god tid.
• Kontrast til beslægtede følelser: mindre tungt end tungsind og mindre klinisk end melankoli i psykologisk forstand; mere eftertænksomt end ren tristhed.

Ordet vemod er sammensat af ve (smerte, sorg) og mod (sind, stemning; jf. oldnordisk móðr). Det er beslægtet med tysk Wehmut (Weh + Mut) og har nære paralleller i de andre skandinaviske sprog (sv. og no. vemod). Udtrykket har historisk været brugt i poetiske og litterære sammenhænge til at indfange en særligt nordisk, afdæmpet melankoli.

• Ordklasse: substantiv, intetkøn.
• Bøjning: ubestemt ental: vemod; bestemt ental: vemodet. Pluralis forekommer ikke naturligt (massebetegnelse).
• Typiske bestemmelser: et stille vemod, et sært vemod, et strejf af vemod, fyldt af vemod.
• Afledte former: adjektiv vemodig, adverbium vemodigt, substantiv vemodighed (sjældnere), sammensætninger som vemodsfyldt og vemodsfuld.
• Udtale (ca.): [ˈveːˌmoːð] (to stavelser: ve-mod; blødt d).

Vemod bruges hyppigt i beskrivelser af stemninger og øjeblikke, hvor glæde og tab sameksisterer. Det forekommer i både hverdagssprog og litteratur, men bærer ofte en let poetisk tone.

• Register: neutral til let litterær.
• Konnotation: værdig, rolig, eftertænksom; kan have et skær af skønhed.
• Kollokationer: med vemod, med et vist vemod, et stille/sært/dæmpet vemod, et strejf af vemod, fyldt af vemod, præget af vemod, vemodig glæde, vemodigt smil.

• Hun tog afsked med vemod, men også med taknemmelighed.
• Der lå et stille vemod over den sidste skoledag.
• Han smilede vemodigt, da han bladrer i de gamle fotoalbum.
• Efterårslyset fyldte byen med et strejf af vemod.
• Koncerten sluttede i vemod, som ingen helt kunne ryste af sig.
• Filmen er båret af vemodig humor og diskret melankoli.
• Vi så huset en sidste gang, med et vist vemod.
• Deres gensyn var glædeligt, men farvet af vemod over alt det, der var forbi.
• Hun skrev et brev, kort og vemodigt, inden hun rejste.
• Digtene rummer vemodsfyldte billeder af barndommens somre.
• Han stod længe ved perronen, fyldt af vemod.
• Der er en særlig vemodig skønhed i de tomme vinterstrande.
• Beretningen er fortalt i et afdæmpet, vemodigt sprog.
• Det var med blandet glæde og vemod, at hun modtog diplomet.
• Musikken har et vemodsfuldt tema, der går igen i finalen.
• Han mærkede et sært vemod, da toget gled ud af stationen.
• Brevet slutter vemodigt, men håbefuldt.
• Udstillingen er gennemsyret af vemod og mild ironi.
• Det sidste kapitel har en vemodig tone, uden at være mørkt.
• Hun lagde bogen fra sig med et strejf af vemod.

• Melankoli: meget nært; kan dog i psykologisk/klinisk sammenhæng være tungere end vemod.
• Nostalgi: længsel efter fortiden; overlapper ofte, men kan være mere idealiserende end trist.
• Tungsind: tungere, mørkere sindsstemning; mere tyngende end vemod.
• Tristhed/sorgmod: generelle ord for nedtrykthed; mindre specifik nuance end vemod.
• Vemodig (adj.): den tilsvarende tillægsform, f.eks. et vemodigt smil.
• Vemodsfuld/vemodsfyldt: understreger, at noget er gennemtrukket af vemod.

Bemærk: vemod er ofte mere “blødt” og sanseligt end ordene ovenfor; det rummer typisk en skønheds- eller acceptdimension.

• Glæde, munterhed, livsglæde, optimisme, eufori, begejstring.

I nordisk kultur og litteratur har vemod længe været et centralt motiv-fra natur- og årstidsskildringer til fortællinger om afsked og forandring. Romantikken og eftertidens lyrik gav ordet en særlig plads som udtryk for erindringens dobbelte karakter: både tab og skønhed. I musik, billedkunst og film bruges vemod til at skabe et eftertænksomt rum, hvor publikum kan mærke tidens gang uden patos.

• Vemodig (adjektiv): en vemodig melodi.
• Vemodigt (adverbium): hun lo vemodigt.
• Vemodighed (substantiv): abstrakt betegnelse for kvaliteten ved at være vemodig (sjældnere end “vemod”).
• Sammensætninger: vemodsfyldt, vemodsfuld, vemodstone (sjældent), vemodsstrøg (metaforisk).

• Ikke det samme som depression: Vemod beskriver en forbigående, meningsfuld stemning, ikke en klinisk tilstand.
• Vemod vs. nostalgi: Nostalgi kan være varm og idealiserende; vemod indebærer oftest et tydeligere skær af tristhed.
• Vemod vs. tungsind: Tungsind er tungere og mere hæmmende; vemod er lettere og mere accepterende.