Vera betydning

• Fornavn: Vera er et udbredt pigenavn i Norden og internationalt; ofte tolket som “tro” (via russisk/slavisk) eller som beslægtet med “sand/ægte”.
• Adjektiv (latin/esperanto/italiensk): vera betyder “sand, ægte, virkelig”. I latin er vēra den feminine form af vērus; i esperanto er vera et almindeligt adjektiv; i italiensk er vera femininum af vero (“sand/ægte”).
• Verbum (islandsk/færøsk): “vera” = “at være” (infinitiv). Centralt hjælpeverbum i begge sprog.
• Botanik/taksonomi: “vera” i artsnavne betyder “ægte” eller “den rette” (fx Aloe vera = “ægte aloe”).
• Spansk brug: substantivet/udtrykket a la vera (de) betyder “ved, lige ved siden af, ved kanten af” (fx a la vera del río = “ved flodbredden”).
• Akronymer og egennavne: VERA kan optræde som forkortelse i faglige sammenhænge (projektnavne, instrumenter m.m.) og som stednavn/efternavn i forskellige lande.

Navnet Vera: Ofte forklaret via russisk/slavisk vera = “tro” (russisk: вера). I moderne brug er navnet udbredt i store dele af Europa. Nogle steder fungerer det også som kortform eller variant af andre navne (fx Veronica).

Latin/italienske/esperanto-former: Latin vērus = “sand, ægte, virkelig”. Feminine nominativ singularis er vēra. Italiensk vero/vera og esperanto vera er fortsættelser/lån af denne betydning. Ord med stammen ver- kendes bl.a. i ord som “verifikation” (af latin verus + facere), “veritabel” og engelsk “very” (via fransk, opr. ‘sand(elig)’).

Islandsk/færøsk: Islandsk vera “at være” går tilbage til oldnordisk vera og urgermansk *wesaną (jf. oldengelsk wesan og tysk sein i historisk slægtskab med “was/were”).

Spansk: Udtrykket a la vera (de) betyder “ved, tæt ved, ved kanten af”. Det bruges idiomatisk om nærhed/side/kant.

• Latin (adjektiv): vērus, -a, -um. Feminint nominativ ental: vēra (“sand/ægte” om et feminint substantiv). Neutrum flertal: vēra (“sande (ting)”).
• Esperanto (adjektiv): grundform vera; flertal veraj; akkusativ veran/verajn. Adverbium: vere (“virkelig/sandelig”).
• Islandsk (verbum): infinitiv að vera. Nutid: ég er, þú ert, hann/hún er, við erum, þið eruð, þeir/þær/þau eru. Datid: ég var, þú varst, hann var, við vorum, þið voruð, þeir voru.

• Som fornavn (dansk/intl.): “Vera kommer i morgen.” / “Vera Rubin var en banebrydende astronom.”
• Latin (adjektiv): fabula vera est = “fortællingen er sand.”; historia vera = “sand fortælling/ægte beretning.”
• Esperanto (adjektiv/adv.):

  • Tio estas vera problemo. = “Det er et ægte problem.”
  • La vera kialo restas nekonata. = “Den egentlige årsag er ukendt.”
  • Ĉu vere? = “Virkelig?”

• Italiensk (adjektiv): una storia vera = “en sand historie”; pelle vera = “ægte læder”.
• Islandsk (verbum):

  • Að vera eða ekki vera. = “At være eller ikke at være.”
  • Ég er hér. = “Jeg er her.”
  • Hún var þreytt. = “Hun var træt.”

• Spansk (udtryk):

  • A la vera del río = “ved flodbredden.”
  • Siéntate a mi vera = “sæt dig ved min side.”

• Botanik: “Aloe vera gel bruges i hudpleje.”; “Artepitetet vera signalerer den ‘ægte’ art/variant.”

• “vera” = sand/ægte (latin/esperanto/italiensk):

  • Synonymer (dansk): sand, ægte, reel, oprigtig, autentisk.
  • Antonymer (dansk): falsk, uægte, opdigtet, pseudo-, illusorisk.

• Spansk “a la vera (de)” = ved/siden af:

  • Synonymer: junto a, al lado de, a orillas de (ved kant/bred).
  • Antonymer (semantisk): lejos de (langt fra), en el centro de (i centrum af).

• Islandsk “vera” (at være):

  • Semantisk relateret: eksistere, opholde sig, befinde sig.
  • Kontrast: “ikke være/ikke findes” (negation snarere end reelt antonym).

• Fornavnet Vera: Relaterede navne: Veronica, Veronika, Faith (semantisk), Viera (slavisk).

Som navn: Vera fik bredere udbredelse i Europa i slutningen af 1800-tallet og det 20. århundrede, bl.a. via russisk og central-/østeuropæisk påvirkning. I Danmark er navnet klassisk og har haft perioder med popularitet i både første halvdel og igen i dele af det 21. århundrede.

Som adjektiv: Den latinske rod vērus har sat dybe spor i europæiske sprog (fx “verifikation”, “veritabel”, “veridiktion/verdict”). I botanisk nomenklatur bruges vera hyppigt for at markere “ægte” arter eller former.

Som verbum i nordiske sprog: Oldnordisk vera er centralt i det islandske og (med variationer) færøske sprogsystem og indgår i faste konstruktioner, perifrastiske tider og passiv/perfekt-lignende dannelser.

• Fra latin “vērus”: verifikation, verificere, veritabel, verisme, veridiktion (eng. verdict), veracity (eng.), véritable (fr.), vero/vera (it.).
• Fra samme semantiske felt: sandhed, ægthed, autenticitet, autenticere.
• Botanik: arter/varieteter med epitetet vera for den “ægte” form (ud over Aloe vera forekommer tilsvarende mønster i andre slægter).

• Spansk “verá” (med accent) betyder “(han/hun/De) vil se” og er ikke beslægtet med substantivet/udtrykket vera.
• Italiensk “vero/vera” er direkte “sand/ægte” (samme betydning som latin og esperanto); spansk bruger typisk verdadero/a for “ægte/sand”.
• Dansk “være” svarer funktionelt til islandsk vera.

• Kulturelt: Navnet Vera bæres af en række kendte personer (fx Vera Rubin, amerikansk astronom; Vera Lynn, britisk sanger).
• Videnskab/teknik: VERA kan være akronym for forskellige projekter eller instrumenter (fx radioastronomiske anlæg) afhængigt af kontekst.

“Vera” spænder fra at være et personnavn til at fungere som adjektiv (“sand/ægte”) i flere sprog, som kerneverbum (“at være”) i islandsk/færøsk, som botanisk epitet, og som del af idiomatiske vendinger i spansk. Fællesnævneren i mange af disse betydninger er forestillingen om “sandhed, ægthed og væren”.