Verbal betydning

• Adjektiv (generelt): har med ord eller sprog at gøre; sprogligt, ordligt. Dækker i princippet både talt og skrevet sprog.
• Adjektiv (mundtlig nuance): i almindelig brug brugt om noget, der er mundtligt (fx “verbal aftale”), selv om den brede betydning også kan omfatte skrift.
• Adjektiv (grammatik): vedrørende verber (fx “verbal morfologi”, “verbal kongruens”).
• Substantiv (lingvistik/syntaks): verbal = sætningsleddet, som udgøres af det finitte verbum; også kaldet verballeddet eller blot prædikatet i nogle traditioner.
• Faglig betydning (psykologi/pædagogik): som vedrører ord- og sprogbrug, fx “verbale evner”, “verbal IQ”, “verbal læring”.

Ordet stammer fra latin verbalis “som angår ord/udsagnsord”, af verbum “ord; verbum”. Via fransk og/eller tysk er det optaget i de nordiske sprog med både en generel sproglig betydning og snævre fagbetydninger.

• Ordklasse: adjektiv; samt substantiv i grammatisk terminologi.
• Bøjning (adjektiv): fælleskøn “verbal”, intetkøn “verbalt”, flertal/bestemt “verbale”. Eksempler: “en verbal advarsel”, “et verbalt angreb”, “de verbale færdigheder”.
• Som substantiv (lingvistik): “verbal” bruges om sætningsleddet med det finitte verbum (ofte kaldet “verballeddet”).

“Verbal” kan bruges bredt om alt, der formidles med ord, men i praksis bruges det ofte om det mundlige. For at undgå tvetydighed kan man vælge mere præcise ord, fx “mundtlig” om det sagte og “skriftlig” om det skrevne. “Nonverbal” betegner det, der kommunikeres uden ord (gestik, mimik, blikretning, kropsholdning osv.).

• “Hun modtog en verbal advarsel fra sin leder.”
• “Projektet kræver stærke verbale færdigheder.”
• “Barnet udviser tydelige verbale forsinkelsestegn.”
• “Der er kun indgået en verbal aftale mellem parterne.” (ofte ment: mundtlig)
• “Han blev udsat for verbal chikane på nettet.”
• “Teksten er præget af høj verbal kreativitet.”
• “I sætningen ‘Anna læser hurtigt’ er ‘læser’ verbal.”
• “Studiet undersøger forskelle mellem verbal og visuel hukommelse.”
• “Rapporten kombinerer verbal analyse og kvantitative data.”
• “Terapeuten arbejdede med patientens verbale udtryk for angst.”
• “Faget omhandler sprogets verbale og nonverbale aspekter.”
• “Der mangler skriftlig bekræftelse; en verbal accept er ikke nok her.”
• “Han gav et verbalt tilsagn om at deltage.”
• “Opgaven kræver både verbale og matematiske kompetencer.”
• “Artiklen beskriver dansk verbal morfologi.”

• Synonymer (generelt): sproglig, ordlig (sjældent), ordmæssig (sjældent).
• Når betydningen er mundtlig: mundtlig, oral.
• Faglige forbindelser: verbal kommunikation, verbal adfærd, verbal humor, verbal aggression/chikane, verbale evner, verbal læring, verbal IQ.
• Afledninger/relaterede termer: verbum (udsagnsord), verbaliser(e), verbalisering, verbalitet, verbalisme (ofte negativ nuance: tom ordflom), paraverbal (tonefald, tempo o.l.).

• nonverbal (uden ord; gestik, mimik, kropssprog).
• skriftløs i enkelte kontekster (sprog/kultur uden skriftsprog).
• ikke-sproglig generelt.
• For mundtlig-specifik brug: skriftlig.

I retorik og lingvistik har “verbal” traditionelt dækket det sproglige som modstykke til gestisk eller billedlig kommunikation. I 1900-tallet får ordet en central rolle i psykologi og pædagogik (fx “verbale evner” og intelligensmålinger). I grammatisk tradition bruges “verbal” om sætningsleddet med det finitte verbum; didaktisk ses både “verbal” og “verballeddet”. I kommunikationsforskning skelnes mellem verbal, paraverbal (stemmeføring, prosodi) og nonverbal (kropssprog).

• “Verbal” = “mundtlig”? I hverdagssprog ja ofte, men strengt taget betyder “verbal” “med ord” (også skrift). Vil man kun sige det sagte, er “mundtlig” mest præcist.
• Juridisk/praktisk sprog: Skriv “mundtlig aftale” hvis du vil udelukke skrift. Brug “skriftlig aftale” når formkrav kræver det.
• Grammatik: “Verbal” (sætningsled) må ikke forveksles med “verbum” (ordklasse). Verbalet er funktionen, verbum er ordklassen der typisk udfylder funktionen.

• verbal kommunikation - ordformidlet kommunikation (talt eller skrevet)
• verbal advarsel, verbalt tilsagn, verbal aftale (ofte ment: mundtlig)
• verbal aggression/chikane, verbalt angreb
• verbale evner/færdigheder, verbal IQ, verbal læring
• verbal morfologi, verbal kongruens, verbalfrase
• verbaliser(e) (gøre sprogligt; sætte ord på), verbalisering, verbalitet, verbalisme (ofte kritisk: ordkløveri, tom ordflom)

• Lingvistik/grammatik: verbal (sætningsled), verbalfrase, verbal morfologi.
• Psykologi: verbale tests, verbal hukommelse, verbal læring, verbal IQ.
• Kommunikation: verbal vs. nonverbal og paraverbal kommunikation.
• Jura/administration: verbal/mundtlig advarsel; hensyn til bevisbyrde og dokumentation.
• Pædagogik: verbale kompetencer, literacy, sprogudvikling.

• verbum (udsagnsord)
• mundtlig og oral
• skriftlig
• nonverbal og paraverbal
• syntaks, verballed/verballeddet, prædikat
• semantik (betydningslære)