Veto betydning
Ordet veto betegner retten eller handlingen, hvorved en part kan nedlægge forbud imod en beslutning, der ellers ville blive vedtaget. Når nogen "bruger sin veto", betyder det, at de effektivt stopper eller udsætter gennemførelsen af et forslag, typisk fordi deres godkendelse er nødvendig for, at beslutningen kan træde i kraft.
Betydning
Veto er både et substantiv (et veto) og et verbum (at nedlægge veto). I dets kerne er det et politisk og juridisk værktøj, der giver en person, gruppe eller institution en absolut eller betinget ret til at forhindre en beslutning.
- Absolut veto: Beslutningen falder bort og kan ikke vedtages, medmindre vetohaveren selv ophæver vetoet.
- Suspensivt veto: Beslutningen udsættes eller sendes til fornyet behandling, men kan eventuelt gennemføres senere (f.eks. hvis et parlament opnår kvalificeret flertal).
- Lomme-veto (pocket veto): Beslutningen forhindres uden formel nedlæggelse af veto, ofte ved passivitet inden for en tidsfrist.
Etymologi
Ordet stammer fra latinens veto (1. person singularis præsens, af vetare = “jeg forbyder” eller “jeg modbyder”). Brugen går mindst tilbage til Den Romerske Republik, hvor folketribunerne kunne sige “Veto!” for at stoppe senatets love.
Formelle anvendelser i dag
Veto anvendes i mange institutionelle sammenhænge verden over:
- FN’s Sikkerhedsråd: De fem permanente medlemmer (USA, Rusland, Kina, Frankrig, Storbritannien) kan blokere resolutioner med et enkelt veto.
- Præsidentielt veto (USA m.fl.): Præsidenten kan nægte at underskrive et lovforslag; Kongressen kan dog ophæve dette med 2/3-flertal i begge kamre.
- Pavekirken: I visse perioder havde habsburgske monarker vetoret over pavale valg (“jus exclusivae”).
- EU: Enkelte områder (fx udenrigs- og sikkerhedspolitik) kræver enstemmighed i Ministerrådet, hvilket reelt giver hvert medlemsland et veto.
- Danmark: Dronningen har teoretisk vetoret (kongelig sanktion) over lovgivning, men den har ikke været brugt siden 1849-grundloven.
Uformelle anvendelser
I daglig tale kan veto bruges i mindre formelle sammenhænge:
- En familiebeslutning (“Far har veto mod at købe motorcykel til konfirmanden”).
- Partnerskabsaftaler (“Enhver af os har veto mod at invitere kæledyr ind i lejligheden”).
- Foreningsliv og klubregler (“Bestyrelsesformanden har veto mod nye medlemsoptagelser”).
Eksempler på brug
Nedenfor ses en bred vifte af sætninger, hvor ordet indgår:
- “Præsidenten erklærede, at han ville nedlægge veto, hvis budgettet ikke indeholdt de ønskede klimamidler.”
- “Rusland lagde veto mod resolutionen om våbenhvile i Sikkerhedsrådet.”
- “De havde aftalt, at hver gæst kunne bruge et veto mod musikvalg til festen.”
- “Statsministeren mindede om, at Danmark reelt har veto i spørgsmål om EU’s fælles forsvar.”
- “Hun nedlagde veto mod forslagets hastebehandling.”
- “Selv et enkelt veto kan kuldkaste månedsvis af forhandlinger.”
- “Klubbens formand brugte sit veto for første gang i ti år.”
- “Der blev brugt fire vetorer i Sikkerhedsrådet det år.”
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Forklaring | Antonymer | Forklaring |
|---|---|---|---|
| nedlægge forbud | Generel betegnelse for at stoppe noget | godkende | At give sin accept |
| blokere | At forhindre fremskridt | ratificere | At bekræfte eller stadfæste |
| forkaste | At afvise et forslag | vedtage | At beslutte positivt |
Relaterede begreber
- Vetoret: Det formelle udtryk for retten til at nedlægge veto.
- Præsidentielt veto / præsidentvetoret: Præsidentens specifikke ret i præsidentielle systemer.
- Pocket veto: En særlig amerikansk variant, hvor præsidenten undlader at underskrive et lovforslag, og hvor Kongressen er ude af samling.
- Suspensivt veto: Et midlertidigt veto, som kan overstemmes.
- FN-veto: Betegnelse for permanentmedlemmernes ret i Sikkerhedsrådet.
Historisk udvikling
Fænomenet kan spores til antikkens Rom, hvor folketribunen kunne beskytte plebejere mod patriciernes beslutninger ved at sige “Veto!”. I middelalderen lå veto-begrebet latent i kejser- og pave-stridigheder, mens moderne forfatningsstater (USA 1787, Frankrig 1875, Danmark 1953) indbyggede varianter af vetoret.
Efter Anden Verdenskrig blev ordet især kendt via FN’s Sikkerhedsråd, hvor vetomagten skulle sikre, at stormagter ikke tvinges til beslutninger imod deres vitale interesser – men kritiseres for at lamme rådets handlekraft.
Veto i populærkulturen
- House of Cards (Netflix): Flere afsnit centrerer sig om præsidentielle vetotrusler.
- Udtrykket “I’ll veto that idea!” bruges ofte i tv-serier og tegnefilm som humoristisk afslag.
- Brætspillet Twilight Struggle indeholder kortet “UN Intervention”, som midlertidigt neutraliserer et supermagtsveto.
Sammenfatning: Veto er et kraftfuldt redskab, både politisk og sprogligt, til at stoppe eller udsætte beslutninger. Dets rødder rækker tilbage til oldtidens Rom, og det spiller fortsat en nøglerolle fra internationale organisationer til hverdagsbeslutninger.