Vid betydning
Ordet «vid» er et gammelt og alsidigt dansk ord, der både optræder som adjektiv og substantiv. Som adjektiv beskriver det noget, der er bredt, rummeligt eller omfattende; som substantiv henviser det til forstand, snilde eller åndsnærværelse. Begge betydninger er dybt forankrede i sprogets historie og er kilde til en lang række afledninger og faste vendinger.
Overblik over betydninger
- Adjektiv: «vid» = bred, rummelig, udstrakt (en vid dal).
- Substantiv (fælleskøn): «vid» = åndsevne, snarrådighed (holde hovedet fuldt af vid).
- Præfikser / afledninger: vidtstrakt, vidde, vidtfavnende, vidsyn m.fl.
Betydning som adjektiv
Når «vid» bruges adjektivisk, betegner det fysisk eller abstrakt udstrækning.
- Fysiske eksempler:
- «Et vidt ærmegab gør skjorten behagelig.»
- «De stod på kanten af en vid kløft.»
- Abstrakte eksempler:
- «Hun har et vidt interessefelt – fra astrofysik til poesi.»
- «Partiet præsenterede en vid reformpakke.»
Betydning som substantiv
Som substantiv rummer «vid» forestillingen om skarp forstand og humoristisk snilde – tæt beslægtet med det engelske «wit».
- «Han vandt debatten med sit hurtige vid.»
- «Digteren er både alvorlig og fuld af vid.»
- Fast vending: «at miste vid og sans» – at miste besindelsen.
Relaterede ord og afledninger
| Ord | Ordklasse | Betydning |
|---|---|---|
| vidde | substantiv | bredde / udstrækning (fx «fjeldvidden») |
| vidtstrakt | adjektiv | meget omfattende i areal |
| vidtfavnende | adjektiv | med stort omfang (ofte abstrakt) |
| vidsyn | substantiv | bredt udsyn, åben tilgang |
| vittig | adjektiv | fuld af vid, rap i replikken |
Etymologi
To etymologiske spor mødes i det moderne «vid»:
- Adjektivet stammer fra urgermansk *wīdaz «bred» > oldnordisk víðr. Samme rod findes i engelsk «wide» og tysk «weit».
- Substantivet kommer af oldengelsk wit / oldnordisk vit «fornuft, kundskab», i sidste ende fra den indoeuropæiske rod *weyd- «at se, vide» (jf. dansk «viden», engelsk «wisdom»).
Historisk udvikling og brug
I middelalderlige tekster optræder «vid» hyppigt om både landets udstrækning og menneskets sindelag. Hen over 1700- og 1800-tallet blev substantivet især dyrket i oplysningstidens litteratur, hvor «vid og humor» var idealer. I moderne sprog er adjektivformen stadig almindelig, mens substantivet lever mest i faste udtryk og litterære sammenhænge.
Faste udtryk og idiomer
- vid og sans – forstand og følelse som helhed.
- snild som et vid – særdeles kvik og opfindsom.
- vidt og bredt – over et stort område / i langdrag.
- at gå vidt – at overskride grænser.
Synonymer og antonymer
| Funktion | Synonymer | Antonymer |
|---|---|---|
| Adjektiv | bred, rummelig, omfattende, åben | snæver, trang, begrænset |
| Substantiv | wit, ånd, kløgt, esprit | dumhed, tåbelighed, enfold |
Oversættelser til andre sprog
- Engelsk: wide (adj.), wit (noun)
- Tysk: weit / Breite (adj.), Witz (noun)
- Svensk: vid (adj.), vett (noun)
- Norsk: vid (adj.), vett (noun)
- Fransk: large (adj.), esprit (noun)
Sammenfatning
«Vid» er et lille, men indholdsrigt ord, der spænder fra landskabets åbne vidder til den menneskelige tankes skarpe vid. Dets dobbelte rod i både rumlig udstrækning og mental skarphed har gjort det til en fast bestanddel af dansk hverdagssprog, poesi og talemåder – et levende bevis på, at ordet selv er både vidt og fuldt af vid.