Videnskab Krydsord

Velkommen til Homepage.dk – din foretrukne destination for krydsordsentusiaster! I denne artikel præsenterer vi alt, du behøver at vide om ledetråden “Videnskab” i krydsord. Som krydsordsekspert har jeg samlet hele 100 forskellige løsningsforslag, så du aldrig står stille, når du møder dette klassiske ord på din vej.

Videnskab er en af de mest populære ledetråde i krydsord, fordi det favner et bredt felt af terminologi: fra biologi og kemi over fysik til samfundsvidenskaber og humaniora. Netop denne mangfoldighed giver plads til et væld af ordspil og variationer, som udfordrer både begyndere og erfarne opløsere. Samtidig afspejler krydsordets natur et ønske om at udvide ordforrådet – og her spiller videnskabsord en helt særlig rolle.

For hver af de 100 løsningsforslag har vi desuden udarbejdet en fyldig beskrivelse, så du ikke kun får det rigtige ord, men også lærer mere om dets betydning og oprindelse. På den måde bliver løsningen mere end blot et bogstavpuslespil; den bliver en mini-lektion, der udvider din viden og dit sproglige repertoire.

Scroll videre for at se alle løsningsforslagene og deres detaljerede beskrivelser – og gør dig klar til at klø på med “Videnskab” på kryds og tværs!

Videnskab Krydsord på 4 bogstaver

Der findes ét passende ord på 4 bogstaver til dit krydsord med 'Videnskab'.

1. Kemi: Videnskaben om stoffers sammensætning, egenskaber, reaktioner og energiforandringer. Kemi forbinder fysik og biologi og muliggør alt fra lægemiddeludvikling til materialeteknologi, forståelse af atmosfæriske processer og bæredygtig energilagring.

Videnskab Krydsord 5 bogstaver

Vi har samlet 4 relevante ord med 5 bogstaver til ledetråden 'Videnskab'.

1. Fysik: Naturvidenskabelig disciplin der undersøger materiens, energiens og rummets fundamentale egenskaber. Fra kvantefelter til galakser afdækker fysikken universets love og danner grundlag for teknologier som laser, transistor, GPS og nuklear energi.

2. Logik: Formel disciplin der undersøger gyldige slutninger og argumenters struktur. Bruges i matematik, datalogi og filosofi til at sikre konsistens, definere sandhedsværdier og udvikle algoritmer, hvilket er fundamentalt for al videnskabelig ræsonnement.

3. Optik: Studiet af lysets natur, udbredelse og interaktion med stof. Klassisk og kvanteoptik ligger til grund for linser, mikroskoper, fibre, holografi, fotonik og moderne informationsteknologier som bredbåndskommunikation.

4. Teori: Samlet, logisk sammenhængende forklaringsramme som organiserer observationer, forudsiger fænomener og kan testes empirisk. En god videnskabelig teori er falsificerbar, konsistent og frugtbar, hvilket betyder at den genererer nye hypoteser og eksperimenter.

Videnskab Krydsord 6 bogstaver

Følgende 2 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Videnskab'.

1. Empiri: Viden baseret på sanselig observation, måling eller erfaring, i modsætning til ren spekulation. Empiriske data danner grundlag for at verificere hypoteser, konstruere teorier og udvikle modeller der beskriver virkeligheden på pålidelige måder.

2. Metode: Systematisk fremgangsmåde anvendt til at indsamle, analysere og fortolke data. Videnskabelige metoder varierer fra laboratorieeksperimenter til feltobservationer, statistiske modeller og simulerede scenarier, men deler krav om transparens og reproducerbarhed.

Videnskab Krydsord 7 bogstaver

Disse 14 ord på 7 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Videnskab'.

1. Algebra: Gren af matematik der omhandler symbol­manipulation, ligninger og strukturer som grupper, ringe og legemer. Algebra danner fundament for kryptografi, fysik og kodningsteori.

2. Anatomi: Beskrivende studie af organismers makroskopiske og mikroskopiske strukturer. Anatomisk viden er grundlaget for kirurgi, radiologi og fysiologisk forståelse af organsystemernes indbyrdes relationer.

3. Biokemi: Studiet af kemiske processer i levende organismer, herunder enzymatik, metabolisme og signalering. Biokemi danner bro mellem kemi og biologi og er afgørende for medicinalforskning, fødevareteknologi og miljøbioteknologi.

4. Biologi: Studiet af levende organismer, deres strukturer, funktioner, vækst, evolution, distribution og systematik. Feltet spænder fra molekylære mekanismer til globale økosystemer og danner basis for medicin, landbrug, naturforvaltning og klimaforskning.

5. Botanik: Videnskaben om planter, alger og svampe, inklusive deres fysiologi, genetik og økologiske betydning. Botanisk viden anvendes til landbrugsforbedring, naturpleje og udvikling af plantebaserede lægemidler.

6. Etologi: Adfærdsbiologi der undersøger dyr i deres naturlige habitat for at forstå instinkter, læring, social struktur og kommunikation. Klassiske studier om prægning og flokdannelse har frembragt vigtige evolutionære indsigter.

7. Genetik: Videnskaben om arvelighed og geners funktion. Undersøger DNA-sekvenser, mutationer, genregulering og nedarvningsmønstre for at forstå sygdomsmekanismer, evolutionære processer og muligheder for målrettet terapi.

8. Genomik: Systematisk kortlægning og analyse af hele arvemasser hos organismer. Højthroughput-sekventering, bioinformatik og sammenlignende metoder bruges til at identificere gener, regulerende elementer og evolutionære variationer på populationsniveau.

9. Geodesi: Videnskab der måler og modellerer Jordens form, tyngdefelt og rotation. Geodesi muliggør præcis navigation, satellitpositionering og overvågning af tektoniske bevægelser.

10. Geokemi: Analyserer fordeling og cyklus af kemiske elementer i jordskorpen, hydrosfæren og atmosfæren. Geokemi informerer mineraludvinding, miljøforurening og planetær dannelse.

11. Geologi: Videnskaben om Jordens oprindelse, opbygning, materialer og dynamiske processer som pladetektonik, vulkanisme og erosion. Geologiske undersøgelser understøtter råstofudvinding, jordskælvsvurdering, klimaarkiver og forståelse af planetens udviklingshistorie.

12. Mekanik: Klassisk fysikgren der analyserer kræfters virkning på legemer og deres bevægelser. Principperne om bevarelse af energi og momentum anvendes i ingeniørarbejde, robotdesign, astrodynamik og mange andre teknologiske sammenhænge.

13. Zoologi: Biologisk disciplin der studerer dyreriget, dets klassifikation, anatomi, adfærd og økologi. Zoologisk forskning støtter bevarelsesbiologi, dyrevelfærd og forståelsen af menneskets evolutionære rødder.

14. Økologi: Studiet af organismers relationer til hinanden og deres miljø. Økologer kvantificerer energistrømme, næringskredsløb og biodiversitet for at informere bæredygtig forvaltning og klimarelateret tilpasning.

Videnskab Krydsord 8 bogstaver

Her er 9 muligheder på 8 bogstaver, der passer til 'Videnskab' i dit krydsord.

1. Agronomi: Anvendt videnskab om afgrødeproduktion, jordforvaltning og landbrugsøkologi. Agronomer optimerer udbytte, næringsstofcyklus og bæredygtighed gennem planteforædling, gødningsstrategier og integreret skadedyrskontrol.

2. Datalogi: Videnskaben om algoritmer, datastrukturer, programmeringssprog og computerarkitektur. Dataloger udvikler software, analyserer kompleksitet og skaber nye beregningsparadigmer som kvante- og distribueret computing.

3. Geometri: Studiet af figurers form, størrelse og relative position. Fra euklidisk geometri til differentiel og algebraisk geometri leverer feltet værktøjer til grafik, arkitektur og relativitetsteori.

4. Hypotese: Foreløbig, testbar påstand der fremsættes for at forklare et observeret fænomen. Hypotesen guider datainsamling og eksperimentelt design, og den accepteres eller forkastes afhængigt af overensstemmelsen med empiriske resultater.

5. Patologi: Læren om sygdommes årsager, mekanismer og morfologiske forandringer i væv. Mikroskopi, molekylær diagnostik og obduktioner afdækker patologiske processer, som informerer kliniske behandlingsstrategier.

6. Semiotik: Analyse af tegn og symbolsystemer i kommunikation. Semiotik anvendes i sprogvidenskab, mediestudier, design og kognitive videnskaber for at afdække betydningsdannelse.

7. Talteori: Undersøgelse af hele tal, primtal, kongruenser og diophantiske ligninger. Talteori ligger til grund for moderne kryptografi og computer­sikkerhed.

8. Topologi: Matematisk disciplin der studerer rumlige egenskaber som bevares under kontinuerlig deformation. Topologiske koncepter anvendes i fysik, datalogi, netværksanalyse og materialeforskning.

9. Virologi: Specialiseret gren der undersøger viruspartiklers struktur, replikation, evolution og værtssamspil. Virologisk forskning er central for pandemiberedskab, antivirale lægemidler og genteknologisk vektorudvikling.

Videnskab Krydsord 9 bogstaver

Til ledetråden 'Videnskab' fandt vi 19 passende ord på 9 bogstaver.

1. Arkæologi: Undersøgelse af menneskelig fortid gennem materielle levn som redskaber, bygninger og landskaber. Udgravninger, kulstofdatering og GIS-analyser rekonstruerer kulturudvikling og migration.

2. Astrokemi: Undersøger kemiske reaktioner og molekylers forekomst i rummet, fra interstellare skyer til kometer. Astrokemi belyser organisk syntese før livets opståen.

3. Astronomi: Observationel og teoretisk videnskab der studerer stjerner, planeter, galakser og kosmos som helhed. Anvender teleskoper, satellitter og computermodeller til at kortlægge himlen, måle kosmologiske afstande og undersøge universets oprindelse.

4. Ballistik: Videnskaben om projektilers bevægelse gennem luft og rummet, fra affyring til nedslag. Ballistiske beregninger understøtter forsvarsteknologi, retsmedicin og rumfart.

5. Forskning: Systematisk og metodisk søgen efter ny viden og forståelse, baseret på observation, eksperiment, analyse og kritisk evaluering. Begrebet spænder over alle discipliner og er drivkraften bag videnskabelige fremskridt og teknologisk udvikling.

6. Fysiologi: Undersøger levende organismers funktioner fra molekylært niveau til hele kropssystemer. Fysiologiske principper forklarer muskelkontraktion, nerveledning, hormonregulering og homeostase under både normale og stressede betingelser.

7. Humaniora: Videnskabsgren der undersøger menneskets kulturprodukter som sprog, filosofi, historie, litteratur, kunst og religion. Kendetegnes ved fortolkende metoder og fokus på mening, æstetik og kontekst, snarere end naturvidenskabens eksperimentelle kvantificering.

8. Hydrologi: Videnskaben om ferskvandskredsløbet: nedbør, afstrømning, grundvand og fordampning. Hydrologiske studier understøtter vandressourceforvaltning, oversvømmelsesforebyggelse, vandkraftplanlægning og vurdering af klimaændringers effekt på regional vandtilgængelighed.

9. Kemometri: Statistiske og matematiske metoder anvendt til design og analyse af kemiske eksperimenter samt proceskontrol. Kemometri forbedrer nøjagtighed, robusthed og beslutnings­støtte.

10. Kosmologi: Videnskaben om universets oprindelse, storskalastruktur og fremtidige udvikling. Arbejder med generel relativitet, mørkt stof, mørk energi, inflationsmodeller og baggrundsstråling for at beskrive kosmos fra Big Bang til potentiel varme død.

11. Limnologi: Videnskaben om ferskvandssystemer som søer, floder og vådområder. Limnologer analyserer vandkemi, planktondynamik og eutrofiering for at sikre økologisk sundhed og drikkevandskvalitet.

12. Mammalogi: Zoologisk specialisering der undersøger pattedyr, deres reproduktion, økologi, adfærd og evolution. Kendskab til mammalfaunaen hjælper med sygdomsovervågning og naturbevarelsesstrategier.

13. Matematik: Abstrakt videnskab om tal, strukturer, mønstre og rumlige relationer. Udgør universelt sprog for naturvidenskab og teknologi, fordi matematiske modeller beskriver fysiske systemer, økonomiske processer og biologiske netværk med præcision og forudsigelsesstyrke.

14. Petrologi: Videnskaben om bjergarters oprindelse, sammensætning og omdannelse. Petrologiske undersøgelser afslører tektonisk historie og magmatisk evolution.

15. Psykologi: Videnskaben om adfærd og mentale processer hos individer. Omfatter eksperimentel kognition, udviklingspsykologi, social interaktion, kliniske behandlinger og neurobiologiske mekanismer, der tilsammen forklarer tanke, følelser og handling.

16. Silvologi: Også kaldet skovvidenskab; studerer skovøkosystemer, trævækst, kulstofbinding og bæredygtig hugst. Silvologer balancerer tømmerproduktion, biodiversitet og rekreative værdier.

17. Sociologi: Systematisk studie af sociale relationer, strukturer, institutioner og forandringer. Sociologer bruger surveys, observation og statistisk modellering for at afdække mønstre i stratifikation, urbanisering, normer og globale bevægelser.

18. Statistik: Gren af matematikken der indsamler, beskriver, analyserer og fortolker data gennem sandsynlighedsteori. Værktøjerne muliggør estimering, hypotesetest og modellering af usikkerhed, hvilket er essentielt for evidensbaserede beslutninger og naturvidenskabelige generaliseringer.

19. Teknologi: Anvendt videnskab hvor naturvidenskabelig erkendelse omsættes til praktiske løsninger, redskaber og systemer. Omfatter alt fra dampmaskinen til kvantecomputeren og omhandler design, produktion, optimering samt samfundsmæssige konsekvenser af tekniske innovationer.

Videnskab Krydsord 10 bogstaver

Vi præsenterer her 13 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Videnskab'.

1. Astrofysik: Gren af astronomien der anvender fysikkens love til at forklare himmellegemers struktur, dynamik og evolution. Omfatter forskning i sorte huller, supernovaer, eksoplaneter, kosmisk stråling og det interstellare medies kemiske sammensætning.

2. Cybernetik: Teorien om styring og kommunikation i komplekse systemer, både biologiske og maskinelle. Begreber som feedback, homeostase og selvorganisation har inspireret automation, AI og økologisk modelbygning.

3. Entomologi: Studiet af insekter, der udgør størstedelen af jordens dyrearter. Entomologer beskæftiger sig med bestøvning, skadedyrsbekæmpelse, sygdomsvektorer og genetiske modelorganismer som bananfluen.

4. Glaciologi: Videnskabelig gren der beskæftiger sig med ismasser, gletsjere og indlandsisens fysiske egenskaber og bevægelser. Resultaterne informerer havniveaufremskrivninger, vandressourcer og forståelsen af fortidens klimaforhold gemt i iskerner.

5. Immunologi: Videnskaben om immunsystemets celler, molekyler og responser mod patogener og egne væv. Forståelse af immunmekanismer muliggør udvikling af vacciner, autoimmunbehandlinger og kræftimmunterapi.

6. Informatik: Bred betegnelse for behandling, lagring og formidling af information gennem teknologi. Omfatter systemdesign, databasestrukturer, brugergrænseflader og informationsforvaltning i organisationer.

7. Kryptologi: Videnskaben om kodning og dekodning af information for at sikre fortrolighed, integritet og autenticitet. Kombinerer matematisk teori, algoritmer og praktisk implementering.

8. Lingvistik: Videnskaben om sprog, dets struktur, variation, tilegnelse og sociale funktioner. Lingvister studerer fonetik, grammatik, semantik og pragmatik samt dokumenterer truede sprog.

9. Mekatronik: Sammenkobling af mekanik, elektronik og software til smarte systemer som droner, ABS-bremser og industrirobotter. Mekatroniske løsninger forbedrer præcision, fleksibilitet og energieffektivitet.

10. Optimering: Matematisk metode til at finde bedste løsning under givne begrænsninger. Optimering bruges i logistik, maskinlæring, finans og energistyring for at minimere omkostninger eller maksimere effektivitet.

11. Ornitologi: Gren af zoologien som fokuserer på fugle, deres migration, sang, forplantning og bevaringsstatus. Fuglemonitorering anvendes også som indikator for økosystemers sundhed under klimaændringer.

12. Seismologi: Studiet af jordskælv og seismiske bølgers udbredelse gennem planetens indre. Data anvendes til kortlægning af jordens lag, varsling af tsunamier og konstruktion af bygninger der kan modstå rystelser.

13. Speleologi: Undersøgelse af huler, deres geologi, hydrologi, mikroklima og biologiske samfund. Speleologi bidrager til karstkortlægning, palæoklimatiske rekonstruktioner og beskyttelse af unikke underjordiske økosystemer.

Videnskab Krydsord over 10 bogstaver

Vi har fundet disse 38 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Videnskab':

1. Aerodynamik: Studiet af luftens bevægelse og dens interaktion med solide overflader. Aerodynamik optimerer fly, biler, vindmøller og sportudstyr ved at reducere modstand og forbedre løft.

2. Antropologi: Helhedsorienteret videnskab om mennesket, der kombinerer kultur-, social-, lingvistisk og biologisk antropologi. Feltarbejde, etnografi og sammenlignende analyse anvendes til at forstå menneskelig adfærd, samfundsorganisation og evolution.

3. Bibliometri: Kvanti­tativ analyse af videnskabelige publikationer, citationer og samarbejdsmønstre. Bibliometriske indikatorer bruges til forsknings­evaluering, porteføljestyring og kortlægning af emergente fagområder.

4. Eksobiologi: Tæt beslægtet med astrobiologi; fokuserer specifikt på muligheden for og karakteren af liv uden for Jorden. Involverer simulering af ekstreme miljøer, analyse af meteoritter og missioner til Mars, Europa og Enceladus.

5. Eksperiment: Kontrolleret praktisk undersøgelse hvor variable manipuleres for at teste hypoteser og observere virkninger. Eksperimentet er hjørnestenen i empirisk videnskab, fordi det muliggør kausal analyser og replikation af resultater under veldefinerede betingelser.

6. Farmakologi: Videnskaben om lægemidlers indvirkning på biologiske systemer samt deres absorption, distribution, metabolisme og udskillelse. Feltet udvikler nye terapier og bestemmer sikre doseringer gennem prækliniske og kliniske studier.

7. Herpetologi: Videnskaben om krybdyr og padder, inklusive deres systematik, fysiologi og økologi. Feltet belyser evolutionære overgange mellem vand- og landliv og bidrager til amfibiebeskyttelse.

8. Ichthyologi: Fokus på fisk, deres anatomi, leveområder, populationer og adfærd. Ichthyologisk forskning understøtter bæredygtigt fiskeri, akvakultur og bevarelse af koralrev.

9. Klimatologi: Undersøgelse af klimaets middeltilstande, variationer og langsigtede tendenser. Klimatologer analyserer historiske data, isotoparkiver og computermodeller for at forstå drivhusgassers indflydelse, iskappernes dynamik og fremtidens temperaturstigninger.

10. Kvantefysik: Teoretisk og eksperimentel disciplin der undersøger naturens adfærd på atomart og subatomart niveau. Introducerer begreber som superposition, kvantespring og entanglement, hvilket danner grundlag for halvledere, lasere og fremtidige kvantecomputere.

11. Meteorologi: Videnskaben om atmosfærens fysiske processer og sammensætning, særligt med henblik på vejrfænomener. Bruger observationer, satellitbilleder og numeriske modeller til at forudsige temperatur, nedbør, vind og ekstreme klimahændelser.

12. Oceanografi: Forskning i verdenshavene, deres fysiske dynamik, kemiske sammensætning, biologiske økosystemer og geologiske strukturer. Oceanografer studerer strømme, bølger, havklima og menneskelig påvirkning for at forstå jordens største sammenhængende økosystem.

13. Relativitet: Fysisk teori formuleret af Einstein, opdelt i special- og generel relativitet. Beskriver sammenhængen mellem rum, tid, energi og gravitation samt fænomener som tidens dilation, lysafvigelse og sorte huller under ekstreme betingelser.

14. Robotteknik: Tværfagligt ingeniørområde der udvikler autonome eller fjernstyrede maskiner til industri, medicin, rumfart og service. Integrerer mekanik, elektronik, sensorer, kunstig intelligens og kontrolteori.

15. Systemteori: Tværfaglig ramme der undersøger sammenkoblede komponenters adfærd, feedback og stabilitet. Bruges til at forstå biologiske kredsløb, økonomier, økologier og tekniske systemer.

16. Vulkanologi: Studiet af vulkaners aktivitet, magma-kemi, udbrudsforudsigelse og geologiske risici. Vulkanologer bruger seismik, gasmålinger og satellitdata til at beskytte lokalsamfund mod lavastrømme og askeskyer.

17. Astrobiologi: Tværfaglig forskning i livets oprindelse, evolution, udbredelse og fremtid i universet. Feltet kombinerer biologi, astronomi, geokemi og planetvidenskab for at evaluere habitabilitet og lede efter biosignaturer på eksoplaneter.

18. Epidemiologi: Studiet af sygdomsforekomst, fordeling og determinanter i populationer. Epidemiologer bruger statistiske modeller, kohortestudier og case-kontrol-designs til at identificere risikofaktorer og optimere folkesundhedstiltag.

19. Hydrodynamik: Analyserer væskers bevægelse og kræfter i vandige systemer. Hydrodynamik anvendes i skibsdesign, rørledninger, biomedicinsk flow og hydrauliske maskiner.

20. Kompleksitet: Studiet af systemer med mange interagerende dele hvor helheden udviser emergente egenskaber. Kompleksitetsforskning anvender netværk, kaosteori og agentbaserede modeller.

21. Palæontologi: Studiet af fossiler, spor og aftryk fra forhistorisk liv. Palæontologer rekonstruerer evolutionære slægtslinjer, økosystemers forandringer og masseuddøens mønstre for at belyse biologisk diversitet gennem geologisk tid.

22. Polymerfysik: Studiet af makromolekylers struktur, dynamik og mekaniske egenskaber. Polymerfysik muliggør udvikling af plast, elastomerer, biokompatible materialer og funktionelle nanokompositter.

23. Rationalisme: Erkendelsesteoretisk position der betoner fornuft og logisk deduktion som primære kilder til viden. I videnskabelig praksis kombineres rationalistiske principper ofte med empirisme, hvilket fremmer stringent hypoteseformulering og kritisk argumentation.

24. Scientometri: Udvidet bibliometrisk disciplin der måler videnskabens produktivitet, påvirkning og netværk. Scientometriske metoder understøtter policy-beslutninger, innovationsstudier og forståelse af tværfaglige strømme.

25. Termodynamik: Læren om varme, arbejde, energi og deres omdannelser. De fire hovedsætninger definerer begreber som entropi og absolut nulpunkt og er centrale for motorer, kølesystemer, kemiske reaktioners ligevægt og kosmologiske modeller.

26. Bioinformatik: Anvendelse af computerværktøjer til analyse af biologiske data, især sekvens- og strukturinformation. Bioinformatik muliggør genfindelse af sygdomsmarkører, molekylær evolution og personlig medicin.

27. Nanoteknologi: Design og manipulation af materiale på nanometerskala for at opnå nye egenskaber. Anvendelser spænder fra medicinske drug-delivery systemer til højeffektive solceller og superhydrofobe overflader.

28. Elektrodynamik: Gren af fysikken der beskriver elektromagnetiske felter, strømme og ladninger via Maxwells ligninger. Grundlaget for radiokommunikation, el-forsyning, partikelacceleratorer og en dybere forståelse af lys som elektromagnetisk bølge.

29. Krystallografi: Studiet af krystallers atomare opbygning ved hjælp af røntgendiffraktion, neutron- og elektronstråler. Krystallografi er essentiel for materialefysik, medicinalkemi og nanoteknologi.

30. Naturvidenskab: Samlet betegnelse for discipliner der undersøger naturens fysiske, kemiske og biologiske fænomener gennem systematiske observationer og kontrollerede eksperimenter. Feltet rækker fra subatomare partikler til kosmiske strukturer og søger universelle lovmæssigheder.

31. Neurovidenskab: Omfattende disciplin der studerer nervesystemets struktur, udvikling, fysiologi og patologi fra molekylære kanaler til kognitiv funktion. Indsigter anvendes til behandling af neurologiske sygdomme og udvikling af hjerneinspireret teknologi.

32. Molekylærbiologi: Fokus på biomolekyler som DNA, RNA og proteiner samt deres interaktioner, syntese og nedbrydning. Teknologier som PCR, CRISPR og fluorescensmikroskopi revolutionerer forståelsen af cellers indre maskineri.

33. Operationsanalyse: Anvendt matematisk disciplin der modellerer komplekse beslutnings­problemer med lineær programmering, køteori, simulation og heuristikker. Formålet er strategisk planlægning og ressourceallokering.

34. Samfundsvidenskab: Tværfaglig gruppe af fag der analyserer menneskelige samfund, institutioner, relationer og økonomiske systemer via kvalitative og kvantitative metoder. Formålet er at forstå adfærd, magt, kultur, udvikling og politiske processer gennem tid og rum.

35. Kunstigintelligens: Felt der skaber programmer og systemer som kan udføre opgaver der normalt kræver menneskelig intelligens. Maskinlæring, neurale netværk og naturlig sprogbehandling driver innovation i sundhed, transport og finans.

36. Materialevidenskab: Tværdisciplinær forskning i materialers struktur, egenskaber, forarbejdning og ydeevne. Giver nye legeringer, keramer, kompositter og halvledere til avancerede teknologier.

37. Kognitionsvidenskab: Tværfagligt felt der udforsker tænkning, perception, hukommelse og sprog ved at integrere psykologi, lingvistik, neurovidenskab, filosofi, kunstig intelligens og antropologi. Målet er at modellere sindets funktioner teoretisk og beregningsmæssigt.

38. Informationsvidenskab: Fokus på skabelse, organisering, lagring, hentning og brug af information. Dækker biblioteks­systemer, søgemaskiner, metadata og digital humaniora.

Tak fordi du fulgte med til slutningen af vores store artikel om ’Videnskab’ i krydsord. Vi håber, at du har fundet netop dét løsningsforslag, du søgte, og at det har gjort opgaven lidt nemmere.

Har du lyst til flere krydsordsløsninger, så kig forbi Homepage.dk. Her opdaterer vi løbende vores arkiv med nye idéer, tips og kreative svarforslag til alle former for gåder.

Rigtig god fornøjelse med dine fremtidige krydsord – og husk, at videnskab altid er mere end blot et ord i en firkant!