Viking Krydsord

Vi har samlet 28 relevante ord med 4 bogstaver til ledetråden 'Viking'.

1. Blot: Offerhandling i asatroen, med dyr eller genstande, for at vinde guders gunst. Som vikingeløsning peger det på ritualer, højtider og kultfællesskab. Blot forklarer religiøse riter ved gårde og helligsteder og deres sammenhæng med samfundets cyklus.

2. Blot: Rituelt offer til guderne for frugtbarhed, sejr og beskyttelse. Som løsning på viking tilføjer det religiøs praksis, fællesskab og årsfester. Blot knytter dagliglivets cyklus til gudernes gunst gennem slagtning, skåler og symbolsk udveksling.

3. Edda: Samling af digte og prosatekster med myter, guder og heltesagn, tilskrevet Snorri og anonyme forfattere. Som vikingesvar er Edda nøglen til mytologien og skjaldekunsten. Ordet forbindes med visdom, kosmologi og sprogets billeder i norrøn kultur.

4. Edda: Mytologiske og poetiske tekster, kilde til guder, væsener og kosmologi. Som krydsordssvar på viking binder det tro, sprog og poetik. Eddaens billeder og kenninger præger forståelsen af nordisk kultur og inspirerer nutidens kunstnere og forfattere.

5. Frej: Frodigheds- og frugtbarhedsgud, knyttet til fred, velstand og skibssymbolik. Som vikingeløsning balancerer krigertemaet med liv, handel og høst. Frej fremhæver kultens hverdag og giver et bredere billede af nordboernes religiøse forestillingsverden.

6. Frej: Guden for frugtbarhed og fred, med skibs- og handelsassociationer. Som vikingeløsning udvider det billedet fra krig til velstand og årscyklus. Frej giver krydsordet en mere jordnær og agrar vinkel på nordboernes liv, ritualer og værdier.

7. Gode: Hedensk præst eller kultleder i vikingetiden, ansvarlig for blot og lokale ritualer. Som svar på viking berører det religion og magt i lokalsamfundet. Gode rollen viser sammenblandingen af tro, lov og politik i en førkristen social struktur.

8. Gode: Kultleder i asatroen, med ansvar for ritualer, helligsteder og fællesskab. Som vikingeløsning forbinder det religiøs autoritet med lokalt lederskab. Gode illustrerer magtens flerhed i vikingesamfundet, hvor tro, lov og politik væves tæt sammen.

9. Hird: Følge af krigere og tjenere omkring en leder, central for vikingers magt. Som krydsordssvar peger det på loyalitet, gaveøkonomi og militær organisation. Hirdsystemet bandt ære, bytte og social opstigning sammen og sikrede stabilitet i stormandens netværk.

10. Hird: Stormandens følge af krigere og tjenestefolk, bundet af gaver og ære. Som krydsordssvar peger det på social struktur, sikkerhed og krig. Hirdens netværk sikrer håndhævelse af beslutninger, ret og orden, og fungerer som magtens rygrad i felten.

11. Jarl: Højadelstitel i vikingetiden, under kongen, med militære og administrative opgaver. Som svar på viking knyttes ordet til ledelse, prestige og politisk orden. Forekommer i sagaer og kongerækker, hvor jarler ofte var nøglefigurer i magtbalancen.

12. Loki: Tricksteren i nordisk mytologi, forbundet med list, forvandling og konflikter. Som vikingesvar tilfører ordet det uforudsigelige, intriger og mytens morale. Loki er hyppig i moderne kultur, hvor han symboliserer gråzoner mellem bedrageri og nødvendigt opbrud.

13. Loki: Foranderlig gud, der skaber og løser konflikter. Som vikingesvar adresserer det grænselandet mellem orden og kaos, fortællingens motor. Loki er indlejret i sagaer og moderne værker, hvor han repræsenterer list, trickster-energi og nødvendige brud.

14. Mjød: Honningbaseret alkoholisk drik med rødder i nordisk festkultur. Som svar på viking peger det på gilde, ritual og fællesskab. Mjød indgår i myter og sagaer og bruges i dag som nostalgisk reference til vikingernes livsnydelse og sociale bånd.

15. Mjød: Honningvin drukket ved fester og ritualer i nordiske miljøer. Som vikingesvar peger det på socialt liv, ceremonier og gæstfrihed. Mjød fungerer som kulinarisk og symbolsk bindeled i fortællingen om fællesskab, ære og højtidsmarkering i lange vinternætter.

16. Odin: Den øverste gud, knyttet til visdom, krig og død. Som vikingesvar giver det mytologisk indramning, heroisme og skæbne. Odin er central i sagaer, eddadigte og skjaldekunst. Ordet bruges også i moderne navne, kulturreferencer og branding med nordisk twist.

17. Odin: Genganger i mytologien og central i vikingernes verdenssyn. Som krydsordssvar antyder det strategisk list, runemagi og krig. Odins tilknytning til Valhal og skjaldekunst gør ham til en sammenbindende figur for vikingers tro, poesi og lederskab.

18. Rune: Bogstaver i det ældre og yngre futhark, brugt af vikinger til indhugninger og magiske symboler. Som svar på viking betoner det skriftkultur og tro på tegn. Runaer forekommer på våben, smykker og mindesten, ofte med minde- eller besværgelsesfunktion.

19. Saga: Fortælling om helte, slægter og konflikter i det norrøne univers. Som vikingesvar peger ordet på den litterære tradition, der formede eftertidens billede. Sagaer giver indblik i ret, ære, skikke og dagligliv og fungerer som kulturens hukommelse.

20. Saga: Narrativer om slægter og helte, der bevarer vikingernes minde. Som vikingesvar fremhæver det kultur, ret og sociale konflikter. Sagaerne er både historiske kilder og kunstværker, som formidler hverdag, ære og samfundets værdier gennem levende fortællinger.

21. Spyd: Alment vikingevåben og jagtinstrument, effektivt i linjekamp og kast. I krydsord er det et enkelt ord med stærk historisk klang. Spyddet symboliserer disciplin, rækkevidde og taktik, fra skjaldborgens fremrykning til maritim boarding og forsvar på strand.

22. Thor: Tordenguden med hammeren Mjølner, folkets beskytter. Som svar på viking forbinder det gudetro, styrke og naturkræfter. Thor er udbredt i stednavne, myter og moderne underholdning. Giver ledetråden en guddommelig, ikonisk dimension med stor genkendelighed.

23. Thor: Tordengud og folkets beskytter, et folkeligt modbillede til Odins list. Som vikingesvar styrker det forbindelsen til myte og krigerdyder. Thor figurerer i stednavne, runeindskrifter og moderne medier, hvilket forener tradition og nutidig populærkultur.

24. Ting: Folkeforsamling for lov, ret og beslutninger i vikingetiden. Som krydsordssvar knytter det viking til juridisk kultur, forhandling og social orden. Tinget viser, at samfundet styredes af regler, vidner og aftaler, ikke kun krig og plundring.

25. Ting: Folkelig retsforsamling med afgørelser, ed og vidner. Som vikingesvar understreger det samfundets institutioner og kontraktkultur. Tinget viser, at lov og orden var central og legitimerede magt. Et vigtigt modbillede til stereotypen om ren plyndring.

26. Træl: Slave eller ufri person i vikingesamfundet, et resultat af togter og handel. Som vikingeløsning belyser det den sociale bund og økonomi. Trællearbejde gennemsyrede gårdbrug, håndværk og hushold, og frigivelse kunne markere social mobilitet og integration.

27. Træl: Ufrit medlem af samfundet, ofte taget på togter eller købt. Som vikingesvar belyser det økonomi, arbejdsdeling og social mobilitet ved frigivelse. Trælle er nøglen til at forstå produktion og hushold i gårdmiljøer og den mørke side af handel.

28. Økse: Karakteristisk vikingevåben, bruges i kamp og som redskab. Øksen symboliserer nærkamp, håndværk og barsk effektivitet. Som svar på viking er det enkelt og præcist. Den kan også pege mod ikoniske typer som daneøkser og rituelle, rigt udsmykkede fund.

Disse 9 ord på 5 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Viking'.

1. Freja: Gudinde for kærlighed, skønhed og sejd, ofte forbundet med valkyrier og stridsvogn. Som krydsordssvar på viking åbner hun for spiritualitet, magi og kønsroller. Freja markerer, at vikingetiden rummer stærke kvindeskikkelser både mytiske og kulturelle.

2. Freja: Mægtig gudinde for kærlighed og sejd, ofte forbundet med valkyrier. Som svar på viking betoner det kvindelig kraft og magisk praksis. Freja er udbredt i modernitet som navn, symbol og kulturikon, der forbinder fortidens myte med nutidens identitet.

3. Hjelm: Hovedbeskyttelse for vikinger, ofte uden horn, trods myten. Ordet fungerer som konkret rekvisit i krydsord. Det peger på fund som Gjermundbu og på rekonstruktioner, der korrigerer populærkulturens forestillinger om hornprydede hjelme med overdrev.

4. Knarr: Bredere fragtskib, brugt til handel og lange rejser i Nordatlanten. Som krydsordssvar peger det på vikingernes økonomiske og opdagelsesrettede sejlads. Knarren bar gods, husdyr og bosættere til Island, Grønland og måske Vinland i robust fart.

5. Konge: Den øverste hersker i vikingetidens riger, ofte samlende skikkelse bag togter og lovgivning. Som svar på viking peger det mod kendte regenter, dynastier og riger. Konge fremhæver statsmagt, arveret og diplomati i den nordiske middelalder.

6. Skald: Digter og hofkunstner, der hyldede helte og konger i norrøn tradition. Skald forbinder vikingetid med mundtlig kultur, kenninger og poetisk erindring. Som løsning på viking peger det på kulturarv, fortællekunst og identitetsskabende sagastof.

7. Sværd: Prestigefyldt våben, ofte navngivet og arvet i slægten. Som løsning på viking fremhæver det ære, dueller og eliteudstyr. Sværd var dyre at fremstille og kunne være importeret, hvilket knytter viking til global handel, værkstedsnetværk og status.

8. Vølve: Spåkone eller seerinde, der praktiserede sejd og profeti. Som vikingesvar tilføjer det magi, ritual og visdom i mytisk og social forstand. Vølver optræder i sagaer som rådgivere og formidlere af skæbne, ofte med betydelig autoritet i krisetider.

9. Vølve: Profetinde og sejdpraktiker, central i myter og sagascener. Som vikingesvar tilfører det spiritualitet, visioner og ritual kraft. Vølver rådgiver høvdinge, tolker skæbne og repræsenterer kvindelig autoritet i en kultur, hvor magi og politik hænger sammen.

Vi har samlet 17 relevante ord med 6 bogstaver til ledetråden 'Viking'.

1. Asatro: Betegner den førkristne nordiske religion med guder, ritualer og blot. Som løsning på viking peger det på verdensbillede, kultpraksis og identitet. Asatro bruges også i moderne rekonstruktionisme og i populærkultur som ramme for fortællinger om nordboer.

2. Brynje: Ringbrynje gav beskyttelse mod hug og stik. Som vikingesvar peger det på håndværk, import og krigerstandens udstyr. Brynjen er ikonisk for middelalderlig krigsførelse og bruges også i moderne sprog som metafor for beskyttelse, robusthed og modstandskraft.

3. Hedeby: Stor handelsplads ved Slesvig, knudepunkt for varer og kulturer. Som vikingesvar fremhæver det netværk, skibsfart og urbanisering. Hedeby er central i arkæologi og skriftlige kilder og vidner om nordboernes internationale forbindelser og håndværksmæssige kapacitet.

4. Hedeby: Største handelsplads i Danmark i vikingetiden, berømt for fund og ringvold. Som vikingesvar knyttes handel, håndværk og urbanitet sammen. Hedeby dokumenterer internationale kontakter med arabiske mønter, baltiske varer og skandinavisk innovation i skibsfart.

5. Hærtog: Et organiseret felttog af krigere, ofte med kongelig eller høvdingestyring. Som vikingesvar understreger det militær struktur, strategi og målrettet ekspansion. Hærtog binder skibstransport, landkrig og politisk pres sammen i ét koncentreret begreb.

6. Hærtog: Organiseret militær ekspedition, ofte med bestemte mål og ledelse. Som vikingesvar skifter fokus fra skib til landoperationer. Hærtog indbefatter logistik, skjoldmure og tribut, og forbinder vikingens krig med politisk pres, erobringer og forhandling.

7. Island: Centralt vikingeland grundlagt af nordboer. Som vikingesvar forbinder det sagaernes tilblivelse, altingets fødsel og skibssejlads over Nordatlanten. Island er et kulturelt kraftcenter for norrøn litteratur, lovtradition og eftertiden forståelse af vikingetiden.

8. Island: Nordboernes fristed og kulturelle kraftcenter, hvor sagaerne blev nedskrevet. Som løsning på viking fremhæver det lov, litteratur og søfart. Island fungerer som et arnested for vores moderne forestilling om vikingetiden og dens juridiske institutioner.

9. Jorvik: Vikinge-York i England, et vigtigt centrum i Danelag. Som svar på viking peger det på bosættelser, byliv og magt i Britannien. Jorvik forbinder arkæologiske fund, håndværk og handel med en velfunderet, urban vikingetilstedeværelse i Vesteuropa.

10. Jorvik: Det norrøne navn for York, centrum i Danelag. Som svar på viking viser det byliv, markeder og skandinavisk styre. Jorvik forbinder arkæologiske lag med kulturmøder, der fortsat kan opleves gennem museer, genstande og stednavne i dagens by.

11. Kriger: Kernebillede på vikingen som kampdygtig, våbentrænet og del af hær eller skare. Fremhæver rang, ære, taktik og våben som økse, sværd og spyd. Bruger man kriger, flyttes fokus fra rejser til kampkraft og sociale hierarkier i vikingesamfundet.

12. Nordbo: Historisk betegnelse for mennesker fra Norden, især i vikingetidens kontekst. Kan fungere som neutralt synonym for viking, når man vil understrege kultur og geografi frem for togter. Bruges også i moderne sprog om skandinaver generelt, kulturelt og etnografisk.

13. Skjold: Vikingens runde skjold var både forsvar og formationselement. Som krydsordssvar er det konkret, genkendeligt og nærmest emblem for krigeren. Skjolde indgik i skjaldborg, bar våbenmærker og kunne være bemalede, som visuel markør for slægt og gruppe.

14. Sømand: Vikinger var fremragende sømænd med navigationskundskaber, skibsbyggeri og havrejser som kendetegn. Ordet fremhæver den maritime side frem for krig. I overført betydning kan sømand også antyde eventyrlyst, rejselyst og handel. Relevant i maritime og historiske krydsord.

15. Valhal: Odins hal, hvor faldne krigere samles til evig kamp og fest. Som vikingesvar trækker det på mytologi, æresbegreb og efterliv. Valhal bruges i kultur og brands som dramatisk symbol. Det giver en religiøs dimension til vikingens krigerideal.

16. Viking: Betegner de skandinaviske søfarere og krigere fra vikingetiden, kendt for handel, togter, opdagelsesrejser og bosættelser. I overført betydning bruges ordet om en barsk, frygtløs person eller en stærk nordisk identitet. Optræder ofte som maskot, brands og sportsnavn.

17. Væring: Viking i byzantinsk tjeneste, medlem af væringegarden i Miklagård. Ordet binder nordboer til verdenshandel, lejesoldateri og kejserlige livvagter. Som krydsordssvar udvider det vikingens rækkevidde geografisk og kulturelt til Middelhavets stormagter.

Her er 20 gode bud på ord med 7 bogstaver til 'Viking'.

1. Bersærk: En vild, ekststatisk kriger type i nordisk tradition, ofte forbundet med raseri og frygtløshed. Som svar på viking peger det på mytologiserede elitesoldater. I overført betydning bruges bersærk om ukontrolleret raseri eller intens, kompromisløs indsats.

2. Byrding: En skibstype fra vikingetiden, mindre end knarr, egnet til kystfart og last. Som vikingeløsning fremhæver den variation i flåden og logistikkens betydning. Hjælper krydsordet med at nuancere maritim teknologi og dagligdags transport i perioden.

3. Danelag: Område i England under dansk kontrol og lov i vikingetiden. Som svar på viking fremhæver det erobringer og juridisk indflydelse. Danelag skildrer kulturmøder, stednavne og varige spor i engelsk sprog og bystruktur, vigtig for Nordens udenlandske fodaftryk.

4. Danelag: Engelsk område under dansk lov, med byer som York og Lincoln. Som vikingesvar fremhæver det juridisk indflydelse og bosættelser. Danelag belyser sprogblandinger, retlige skikke og stednavne, der stadig præger det britiske landskab og ordforråd.

5. Dansker: Vikinger kom i høj grad fra det område, der i dag er Danmark. Dansker bruges derfor ofte som historisk markør for vikingers etnicitet og rige. Kan også pege på Danelag, danegæld og danske konger med vikingeforbindelser som Knud den Store.

6. Erobrer: Fremhæver vikingen som ekspansiv aktør, der besætter land, opkræver tribut og skaber politisk dominans. Associeret med Danelag, Normandiet og kongemagter i England og Irland. Ordet fungerer som en mere strategisk-ladet vinkel på vikingens rolle.

7. Futhark: Navnet på de runerækker, vikingerne brugte. Ordet fremhæver den sproglige og magiske dimension af vikingekulturen. I krydsord fungerer det som et teknisk, men udbredt, begreb, der binder skrift, identitet og traditioner fra Norden sammen.

8. Hagbard: Den danske tegneseriefigur inspireret af Hägar the Horrible, en komisk viking. Som løsning på viking peger det på populærkulturens humoristiske fortolkning. Hagbard forener hornhjelm-mytens satire med hverdagsliv, familie og anachronistiske absurditeter.

9. Huskarl: Professionel kriger og livvagt i en stormands hird, tæt knyttet til vikingers magtstrukturer. Som krydsordssvar peger det på vikingetidens sociale lag og krigerstand. Ordet forbinder hverdagsadministration, kampkraft og loyalitet i høvdingens følge.

10. Høvding: Stamme- eller klanleder med ansvar for krigere, ret og kult. Knytter viking til lederskab og social organisering. Høvdingen stod centralt ved ting, togter og fordeling af bytte. Ordet betoner autoritet, tradition og den lokale magtbase i samfundet.

11. Kloster: Hyppigt mål for tidlige vikingetogter på grund af rigdomme og ringe forsvar. Som svar på viking fremhæver det mødet mellem kristendom og hedensk kultur. Klostre står for lærdom og skriftkultur, og deres plyndringer prægede samtidens krøniker.

12. Kloster: Religiøst center og skriftens hjem, hyppigt angrebsmål for raids. Som vikingesvar fremhæver det mødet mellem hedenske krigere og kristen rigdom. Klostre repræsenterer mål for sølv og relikvier, men også katalysator for krøniker om vikingetiden.

13. Langhus: Længdegående beboelseshus på gårde i vikingetidens Norden. Som krydsordssvar på viking understreger det dagligliv, slægt og arbejde. Langhuset rummer ildsted, værksted og fællesrum, og fungerer som arkitektonisk nøgle til samfundets indretning og hierarkier.

14. Langhus: Aflangt fælleshus med ildsted, stald og beboelse under ét tag. Som løsning på viking betoner det hverdagslivets rytme, slægt og arbejde. Langhuset udgør arkæologisk nøgle til sociale relationer, status og boligkultur i nordiske bosættelser.

15. Mjølner: Thors hammer, mytisk våben mod jætter og symbol på styrke og beskyttelse. Som vikingeløsning binder den krigerideal og religion. Mjølner bruges i smykker, ritualer og moderne kultur som ikon for nordisk kraft og guddommelig retfærdighed.

16. Mjølner: Thors hammer, mytens mest genkendelige vikingesymbol. Som krydsordssvar forbinder den gudetro og krigerideal. Mjølner bruges i moderne smykker og popkultur og binder forestillingen om beskyttelse, retfærdighed og naturkraft til vikingetidens religiøse univers.

17. Søfarer: Fremhæver vikingens rolle som rejsende og opdagelsesmand, der navigerede efter sol, stjerner og havstrømme. Bruges når fokus er udforskning og handel frem for erobring. Dækker togter til Island, Grønland og Vinland, samt flodsejlads mod Miklagård og øst.

18. Sørøver: En mere barsk karakteristik af vikingen som pirat eller kaper under togter. Viser plundringsdimensionen i vikingetiden, men kan også bruges bredt om havets røvere. I krydsord fungerer det som et dramatisk synonym med historisk klang og maritimt fokus.

19. Vinland: Navn i sagaerne for nordboernes områder i Nordamerika. Som vikingesvar kaster det lys på opdagelser vest for Grønland. Vinland repræsenterer mod, navigation og kortvarig kolonisering, og bruges i moderne kultur som symbol på nordisk pionerånd.

20. Vinland: Nordamerikansk land ifølge sagaerne, muligvis Newfoundland. Som vikingeløsning understreger det mod, navigation og bosætning. Vinland står som symbol på den tidligste europæiske kontakt med Amerika og repræsenterer vikingernes længste maritime rækkevidde.

Vi har samlet 18 relevante ord med 8 bogstaver til ledetråden 'Viking'.

1. Bosætter: Vikinger grundlagde kolonier og gårde i fjerne egne, fra Normandiet til Vinland. Bosætter fremhæver dagligliv, landbrug, byggeskik og integration med lokale kulturer. Anvendes som fredelig modvægt til togter, med fokus på varige spor og samfundsdannelse.

2. Danegæld: Tribut, som engelske områder betalte til vikinger for fred eller tilbagetog. Som løsning på viking peger det på økonomisk strategi og politiske forhandlinger. Danegæld viser, hvordan truslen fra havet omdannedes til sølvstrømme, magt og diplomati.

3. Danegæld: Betalt tribut for at afværge vikingetogter, særlig i England. Som løsning på viking peger det på realpolitik, økonomi og forhandling. Danegæld er bevis på, at krigsfare kunne omsættes til sølv, magtbalance og pragmatiske aftaler mellem fjender.

4. Færøerne: Bosat af nordboer i vikingetiden og bindeled i ruten mod Island. Som svar på viking understreger det sejlads, fåreavl, sprog og tradition. Færøerne rummer stednavne, saga spor og en uafhængig nordisk kulturarv forankret i hav, klipper og driftighed.

5. Færøerne: Etape på ruter mod Island og Grønland, med tidlige nordiske bosættelser. Som vikingesvar belyser det navigationskunst, fårehold og lokalsamfund. Færøerne knytter naturens barskhed til sejladskompetencer og bevarer sproglige og kulturelle spor fra vikingetiden.

6. Grønland: Vikingebosættelser opstod her via Erik den Rødes initiativ. Som løsning på viking fremhæver det koloniseringen, gårde, kirker og handelsruter. Grønland viser både tilpasning til barsk natur og forbindelser til Europa gennem handel med elfenben og skind.

7. Grønland: Koloniseret af nordboer, med gårde og kirker under nordatlantisk netværk. Som vikingesvar peger det på tilpasning, handel og klimatiske udfordringer. Grønland viser, hvordan nordboer udnyttede ressourcer og opretholdt kontakter til modersamfund og markeder.

8. Holmgang: Form for duel til at afgøre tvister, ofte rituel og reguleret. Som løsning på viking peger det på ære, ret og voldens formaliserede rolle. Holmgang forbindes med sagaer og understreger samfundets balance mellem lov og personlig hævdelse.

9. Holmgang: Kodificeret duel til konfliktløsning mellem parter. Som vikingesvar peger det på æreskodeks, voldens grænser og ret. Holmgang synliggør samfundets regulering af personlige tvister og indgår som dramatisk scene i sagaernes konfliktoptrapning og forsoning.

10. Kolonist: Lægger vægt på udvandring og etablering af nye samfund under nordisk lederskab. Bruges om vikinger i Normandiet, på De Britiske Øer og i Nordatlanten. Ordet peger på politisk kontrol, kulturmøder og langsigtede bebyggelser snarere end enkeltstående togter.

11. Lagertha: Legendarisk skjoldmø og krigerkvinde, kendt fra Saxo og moderniseret i tv. Som vikingesvar peger hun på kvindelig tapperhed og status. Lagertha udvider fortællingen om kønsroller og har inspireret nutidige fortolkninger af kvinder i vikingetiden.

12. Langskib: Slankt, hurtigt krigsskib med årer og sejl, idealet for vikingernes mobilitet. Bruges som ikonisk genstand for viking. Som krydsordssvar er det meget rammende, da det samler sejlads, skibsbyggeri, taktik og den maritime overlegenhed i én løsning.

13. Nordmand: Historisk og moderne betegnelse for en person fra Norge, ofte brugt om vikinger i kilder som omtaler nordmænd i togter vestpå. I krydsord kan det ramme vikingens nationalitet eller oprindelse. Spænder fra sagahelt til nutidig identitetsmarkør.

14. Plundrer: Et rammende, men ensidigt, synonym for viking på togt. Bevidst fremhævelse af de berygtede angreb mod klostre, byer og kystsamfund. Plundrer er dramatisk og tydeligt i krydsord, men skjuler vikingernes rolesom handelsfolk, diplomater og håndværkere.

15. Runesten: Monumentale sten med runeinskrifter, rejst til minde om personer og bedrifter. Knytter viking til kultur, slægtskab og magtdemonstration i landskabet. Som krydsordssvar peger det på Jelling, Skåne og Uppland samt ikoniske ornamentale stilarter.

16. Skjoldmø: Betegnelse for kvindelig kriger i nordiske sagn, symbol på mod og styrke. Som løsning på viking åbner den for en kønnet og mytisk dimension. Bruges også i moderne kultur til at fremhæve kvinders rolle i fortidens militære fortællinger.

17. Valkyrie: Kvindelige ånder, der udvælger faldne krigere til Valhal. Som løsning på viking tilfører det poesi, skæbne og kampens æstetik. Valkyrier optræder i kunst, opera og spil, hvor de repræsenterer styrke, dødens værdighed og gudernes nærvær i slaget.

18. Valkyrie: Skæbnebestemmende krigere, der fører de faldne til Valhal. Som løsning på viking bringer de poesi, guddommelig selektion og kampens ære. Valkyrier er stærke symboler i kunst, musik og populærkultur og indrammer krigerens ideal og efterlivets løfte.

Her er 8 gode bud på ord med 9 bogstaver til 'Viking'.

1. Drageskib: Langskib med prydet stavn, ofte med dragehoved. Symbol på skræk og prestige under togter. Som svar på viking visualiserer det mytiske og prangende. Forbinder også kunsthåndværk, skræmmeeffekt og identitetsmarkør på havet i vikingetiden.

2. Miklagård: Nordboernes navn for Konstantinopel, centrum for handel og væringegarden. Som vikingesvar udvider det verden mod øst og syd. Miklagård symboliserer rigdom, diplomati og kulturmøder, hvor vikinger tjenestegjorde som livvagter for byzantinske kejsere.

3. Miklagård: Nordboernes navn for Konstantinopel, et handels- og lejesoldatscentrum. Som løsning på viking udvider det horisonten til Byzantium. Miklagård viser, hvordan vikinger indgik i kejserlige strukturer og bragte hjem sølv, silke og erfaring fra fremmede hoffer.

4. Normanner: Efterkommere af vikinger, der bosatte sig i Normandiet og blev frankisk-prægede krigere og herskere. Bruges som svar, når ledetråden peger mod vikingers eftervirkninger i Vesteuropa. Normannerne er kendt for erobringen af England i 1066 og middelalderens ridderkultur.

5. Skandinav: Overordnet betegnelse for personer fra Norge, Sverige og Danmark, som dækker vikingernes kerneområde. Giver bredde til ledetråden ved at fremhæve geografi og kultur frem for militære togter. Anvendes både historisk og i nutidige kulturelle sammenhænge.

6. Urnesstil: Sen vikingestil med elegante, slanke dyrefigurer og slyngede linjer, navngivet efter Urnes stavkirke. Som vikingeløsning peger det på æstetik, overgang til middelalder og nordisk formsprog. Anvendt på metal, træ og sten i højkunst og brugsting.

7. Urnesstil: Elegant, sen vikingestil med slanke dyr og snoede bånd. Som løsning på viking peger det på kontinuitet ind i middelalderen. Urnesstil demonstrerer nordisk formsans og bruges som nøgle til at datere genstande og forstå symbolik i ornamentikken.

8. Viking fk: Norsk fodboldklub fra Stavanger. Som løsning på viking peger det på sportskultur og lokal identitet. Klubnavnet drager nytte af vikingens mod og kampgejst som symbolik. Det viser ordets udbredelse i moderne fællesskaber langt fra historiske togter.

Vi fandt 5 ord med 10 bogstaver, som matcher 'Viking'.

1. Gange-rolf: Andet navn for Rollo, normannernes stamfader, muligvis dansk. Som vikingesvar peger det på Normandiets grundlæggelse. Gange-Rolf forbinder skandinavisk militærtryk med politiske aftaler og etableringen af et nyt, frankisk-præget hertugdømme i vest.

2. Runemester: Fagkyndig i runeskrift, ofte ansvarlig for indhugninger på sten og genstande. Som svar på viking fremhæver det lærdom, håndværk og kommunikation. Runemestre formidlede mindeindskrifter, magiske formler og juridiske markeringer i det offentlige landskab.

3. Runemester: Specialist i runer, der skaber indskrifter med minde, magi eller markering. Som løsning på viking peger det på skriftkulturens teknik og æstetik. Runemestre var både håndværkere og kulturformidlere i det offentlige rum, ofte med signatur på værker.

4. Skjaldborg: Forsvarsformation med tæt sammensatte skjolde i frontlinjen. Som vikingesvar peger det på taktik, disciplin og kollektivt forsvar. Skjaldborgen er ikonisk for infanterikamp i nordisk kontekst og bruges metaforisk om en beskyttende front mod pres.

5. Skjaldborg: Sammenlåst skjoldformation til forsvar og pres. Som vikingesvar fremhæver det disciplin, koordinering og taktik. Skjaldborg er ikonisk i beskrivelser af slag, hvor rækker af skjolde danner mur mod fjendens angreb og muliggør kontrolleret fremrykning.

Vi har fundet disse 36 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Viking':

1. Handelsmand: Vikinger handlede med pels, rav, sølv, våben og slaver på tværs af riger og flodsystemer. Handelsmand balancerer stereotypen om plundring ved at understrege netværk, markeder og byer som Hedeby og Birka. Betoner vikingens økonomiske og diplomatiske side.

2. Ivar benløs: Sagn- og sagabekendt viking, søn af Ragnar, leder af Storalbogen. Som vikingesvar giver han dramatik, strategi og myte. Ivar symboliserer både brutalitet og list i kampagnerne mod angelsakserne og er et populært navn i moderne vikingefortællinger.

3. Jellingstil: Dekorativ kunststil fra sen vikingetid, knyttet til Jellingmonumenterne. Som svar på viking binder det kunsthåndværk, kongemagt og kristningsproces sammen. Stilen viser dyreornamentik, båndflet og kongelig symbolik, et visuelt kendetegn for dansk vikingekunst.

4. Jellingstil: Kunstnerisk stil knyttet til danske kongecentre, med båndflet og dyreslyng. Som vikingesvar kobler det magt, omvendelse og monumentalitet. Jellingstilen ses på sten, metal og træ og markerer en national signatur i vikingetidens æstetiske udvikling.

5. Lindisfarne: Klosteret, der blev ramt i 793, markør for vikingetidens begyndelse i Vesteuropa. Som vikingeløsning peger det på chokket ved kystangreb, kirkens rigdomme og nyhedens gennemslagskraft. Lindisfarne symboliserer paradigmeskift i trusselsbillede og krigsførelse.

6. Lindisfarne: Ikonisk klosterraid i 793, ofte brugt som vikingetidens startskud. Som krydsordssvar signalerer det kystangreb, religiøse chok og historisk vendepunkt. Lindisfarne blev et symbol på Nordens maritime trussel og Europas nye sikkerhedsudfordringer.

7. Viking garn: Norsk garn- og strikkebrand, der spiller på nordisk tradition og kvalitet. Som løsning på viking peger det på håndværk og tekstilarv. Navnet formidler varme, naturmaterialer og skandinavisk æstetik, i tråd med forestillinger om vikingers klædedragt.

8. Viking line: Færgerederi i Østersøområdet, der bruger viking som brand og identitet. Som krydsordssvar viser det ordets kommercielle og maritime efterliv. Viking Line forbinder moderne turisme, nordisk stemning og historisk symbolik med skibsfart mellem nordiske byer.

9. Vikingetogt: Fællesbetegnelse for plyndrings-, handels- og udforskningsrejser til søs. Som krydsordssvar indrammer det vikingens aktivitet, logistik og formål. Togter varierede fra hurtige raids til langvarige kampagner og endte ofte i tribut, bosættelse eller alliancer.

10. Vikingetogt: Samlebetegnelse for ekspeditioner, plyndringer, handelstogter og opdagelser. Som løsning på viking udtrykker det handling og mobilitet. Togtet er rammen for netværk, taktik og kulturpåvirkning, fra hurtige strandhugg til diplomatiske missioner og kolonisering.

11. Vikinglotto: Nordisk lotteri etableret i samarbejde mellem flere lande. Som vikingesvar viser det ordets brug i moderne, grænseoverskridende fællesskaber. Navnet trækker på en fælles nordisk identitet og spiller på held, skæbne og eventyr i en nutidig sammenhæng.

12. Viking metal: Musikgenre, der kombinerer metal med nordiske temaer, myter og folketoner. Som løsning på viking peger det på kulturel genfortolkning gennem lyd. Genren bruger sagaer, runer og heltesymbolik og har sat viking på den globale musikscene med kraftfuldt udtryk.

13. Viking range: Amerikansk producent af luksus-køkkenudstyr og komfurer. Som vikingesvar viser det global branding med nordisk klingende styrke. Navnet associerer holdbarhed, kraft og premium-håndværk, og illustrerer hvordan viking fungerer som internationalt kvalitetsstempel.

14. Erik den røde: Islænder, grundlægger af de norrøne bosættelser på Grønland. Som vikingesvar fremhæver han kolonisering, lederskab og familiesagaer. Hans liv knytter Island, Grønland og Vinland sammen og viser vikingernes evne til at udnytte nye miljøer strategisk.

15. Erik den røde: Kolonisator på Grønland, far til Leif Eriksson. Som svar på viking knyttes bosætning, lederskab og strategisk migration sammen. Erik repræsenterer evnen til at finde nye livsrum og skabe netværk, trods barske klimatiske og logistiske udfordringer.

16. Leif eriksson: Nordboer kendt for at nå Vinland længe før Columbus. Som løsning på viking repræsenterer han opdagelsesrejse, mod og navigationskunst. Leif den Lykkelige symboliserer norrøn pionerånd og transatlantiske forbindelser, fejret i både forskning og offentlig kultur.

17. Leif eriksson: Opdageren af Vinland ifølge sagaerne, ikon for nordens transatlantiske rejser. Som vikingeløsning peger han på navigation og mod. Leif symboliserer, at vikinger var pionerer, ikke blot krigere, og repræsenterer global rækkevidde og nysgerrighed.

18. Svend tveskæg: Konge og feltherre, far til Knud den Store, forbundet med togter i England. Som løsning på viking peger han på dynastisk kontinuitet og ekspansion. Svend repræsenterer den militære energi, der skabte varige strukturer i Nordens relation til England.

19. Bjørn jernside: Sagakendt søn af Ragnar, forbundet med togter i Middelhavet. Som løsning på viking fremhæver han rækkevidde og eventyr. Bjørn repræsenterer den maritime selvtillid, der bragte nordboer til fjerne kyster og ind i mødet med sydlige kulturer.

20. Harald blåtand: Dansk konge fra vikingetiden, kendt for Jellingstenene og rigssamling. Som svar på viking binder han politisk centralisering og kristning sammen. Blåtand står som bro mellem hedensk og kristen tid, og lever videre i navne, runer og teknologi-branding.

21. Harald blåtand: Dansk samlingskonge, forbinder hedensk fortid med kristen fremtid. Som vikingesvar fremhæver han runesten, ringborge og politisk innovation. Blåtand symboliserer institutionel styrke og teknologiens brandarv, der genlyder i moderne kommunikationstermer.

22. Knud den store: Dansk konge, der herskede over Danmark, England og Norge. Som vikingesvar betoner det magtens kulmination, Danelag og politisk integration. Knud repræsenterer kongerigets internationale ambitioner og balancen mellem kirke, lov og militær styrke.

23. Ragnar lodbrok: Sagnomspunden vikingehøvding, forbundet med raids i England og Frankrig. Som vikingesvar bringer det heltemod, myte og tv-serier ind. Ragnar er knudepunkt for fortællinger om sønnerne, hævn og storpolitiske spil i sagalitteratur og populærkultur.

24. Ragnar lodbrok: Legendarisk vikingehøvding, centrum for sagaer og moderne serier. Som vikingesvar bringer han heltemod, list og tragik. Ragnar samler temaer som sørejser, hævn og dynastier og fungerer som kulturel reference for vikingetidens mytologiserede figurer.

25. Sigurd orm-øje: Sagnfigur knyttet til dansk-norske kongeslægter. Som løsning på viking bringer han dynastisk arv, myte og krigerstatus i spil. Navnet er et dramatisk ikon i sagaer og bruges som kulturel markør for vikingers blodige og symboltunge fortællinger.

26. Harald hårfager: Norsk konge, sagatraditionens rigssamler. Som vikingesvar forbindes han med centralisering, skatteopkrævning og militær kontrol. Harald repræsenterer skabelsen af enhed i et kystpræget, fragmenteret landskab, og står som grundfigur i norsk historie.

27. Olav tryggvason: Norsk konge forbundet med kristning og sømagt. Som løsning på viking peger han på statsdannelse, mission og søkrig. Olav repræsenterer overgangen fra hedensk til kristen politi, hvor religion og magt forenes i en ny nordisk orden.

28. Viking footwear: Norsk skomærke kendt for gummistøvler og friluftsfodtøj. Som vikingesvar afspejler det robusthed, klima og nordisk design. Navnet udnytter associationen til hårdførhed og eventyrlyst, og bruges i marketing som moderne afledning af vikingebrandet.

29. Vikings valhalla: Moderne tv-serie, der følger vikingeskæbner efter Ragnar-æraen. Som vikingesvar viser den mediernes fortsatte fascination for nordboere. Serien kombinerer historie og underholdning, udvider universet og cementerer viking som stærkt, globalt kulturbrand.

30. Minnesota vikings: Amerikansk NFL-hold, der bruger viking som maskot og identitet. Som krydsordssvar viser det ordets moderne kulturkraft og branding. Forbinder nordisk arv hos skandinaviske immigranter med sportsverdenens ikonografi og kollektive fortællinger om styrke.

31. Minnesota vikings: NFL-hold med viking som maskot, udtryk for nordisk arv i USA. Som krydsordssvar viser det vikingens moderne liv i sport og kultur. Navnet forbinder immigrantfortællinger, branding og kollektiv identitet med styrke, mod og nordlig hårdførhed.

32. Opdagelsesrejsende: Understreger vikingen som pioner og navigator, der nåede Island, Grønland og Nordamerika. Ordet giver en heroisk, nysgerrig vinkel med fokus på kortlægning, bosætning og nye ruter. Godt, når ledetråden signalerer udforskning frem for krig og plyndring.

33. Vikingeskibsmuseet: Museum i Roskilde dedikeret til vikingeskibe, arkæologi og formidling. Som vikingesvar repræsenterer det bevaring og forskning. Museet forbinder rekonstruktioner, sejlads og pædagogik, så publikum kan opleve vikingernes maritime innovation på nærmeste hold.

34. Vikings (tv-serie): Populær tv-serie, der dramatiserer vikingetiden med fokus på Ragnar og hans familie. Som løsning på viking peger det på moderne fortolkning, kostumer og myter. Serien har udbredt viden og skabt global interesse for nordboernes historie og kultur.

35. Vikings (tv-serie): Dramaserie, der populariserer vikingetiden globalt. Som løsning på viking forbinder den historieformidling, underholdning og ikoniske figurer. Serien væver myter, politik og familietemaer sammen og skaber varig interesse for nordiske skikke og symboler.

36. Freydis eiriksdatter: Nordisk kvinde knyttet til Vinlandsfortællingerne, modig og kontroversiel skikkelse. Som vikingesvar fremhæver hun kvinders handlekraft i kolonisering. Freydis illustrerer de komplekse sociale dynamikker i nye bosættelser, hvor mod, konflikt og overlevelse mødes.

Tak for i dag - og tak fordi du læste med. Vi har samlet hele 141 forskellige løsningsforslag til krydsordsledetråden "Viking", og forhåbentlig har listen givet dig præcis det ord, du manglede.

Vi håber, at du har fundet det, du søgte. Hvis der stadig er tvivl, så husk at tjekke krydsets antal bogstaver, hvilke bogstaver der allerede er udfyldt, og om svaret skal være i ental, flertal eller som et egennavn - det hjælper ofte med at vælge det rigtige forslag fra listen.

Vil du have flere løsninger og hjælp til andre krydsordsledetråde? Du kan finde endnu flere forslag, tips og krydsordguides på Homepage.dk.

Del gerne artiklen eller efterlad en kommentar, hvis du har et ekstra forslag til listen eller ønsker hjælp til et konkret kryds. God fornøjelse med krydset!