Vitterligt betydning

“Vitterligt” og den beslægtede adjektivform “vitterlig” dækker over beslægtede, men adskilte betydninger:

• Adverbium (almindelig brug): “faktisk; virkelig; i virkeligheden” - ofte som eftertrykkelig understregning af, at noget forholder sig sådan (f.eks. i modsætning til tvivl eller indvendinger).
• Adjektiv (juridisk/administrativ brug): “bevidnet; attesteret” - især i faste udtryk som vitterlig kopi, vitterliggørelse, vitterlighedsvidne.
• Adjektiv (litterært/højstemt): “åbenlys; alment kendt; notorisk” - mere gammeldags i almindeligt sprog, men stadig forståeligt.

Ordet er lånt fra nedertysk (middelnedertysk witte(l)rik/witterlik) og er beslægtet med den germanske rod for “viden” (jævnfør dansk vide, vidne, engelsk wit, witness). Det har historisk betegnet noget, der er “kendt” eller “gøres kendt (ved vidner)”, hvilket forklarer den stærke tilknytning til juridisk sprogbrug.

• Almindeligt sprog: Som adverbium til at understrege sandhed/fakticitet. Kan virke let højstemt eller skriftsprogspræget, men er udbredt i debat, medier og litteratur.
• Juridisk/administrativt: Fagterm om bekræftelse ved vidner/attestation (vitterlig kopi, vitterlighedsvidne, vitterliggøre).
• Litterært/retorisk: Som adjektiv i betydningen “åbenlys, alment kendt”.

• Det står vitterligt i rapporten, at tallene er korrigeret.
• Hun var vitterligt ikke til stede på mødet.
• Det er vitterligt forkert at sige, at projektet ikke blev evalueret.
• Jeg har vitterligt gjort alt, hvad jeg kunne.
• Det er vitterligt koldt i dag, selv om solen skinner.
• Han siger vitterligt, at han aldrig har set dokumentet.
• Det er vitterligt således, at aftalen udløb i juni.
• Vi ved vitterligt, at omkostningerne vil stige næste år.
• Pressen har vitterligt omtalt sagen i måneder.
• Det er vitterligt den samme fejl som sidst.
• (juridisk) Der vedlægges en vitterlig kopi af pas.
• (juridisk) To vitterlighedsvidner bekræfter underskriften.
• (litterært) Dette er en vitterlig sandhed, som ingen kan bestride.

• det er vitterligt (sådan), at …
• vitterligt sandt/forkert/urigtigt/konstateret/dokumenteret
• vitterlig kopi; vitterlig bekræftelse; vitterliggøre (noget)
• vitterlighedsvidne; vitterlighedsbekræftelse
• være vitterligt kendt/bekendt

• Som adverbium (faktisk/virkelig): faktisk, virkelig, reelt, sandelig, i virkeligheden, ganske rigtigt, i realiteten, indlysende (i nogle sammenhænge), åbenlyst.
• Som adjektiv (juridisk: attesteret): bevidnet, attesteret, dokumenteret, stadfæstet.
• Som adjektiv (alment kendt/åbenbar): åbenbar, tydelig, notorisk (bemærk: i dagligsprog ofte med negativ biklang, men i jurasprog = alment kendt).

• formodet, antaget, angivelig, påstået
• uklart, tvivlsomt, ubevist, usikkert
• skjult, uerkendt

Brugen af “vitterlig” i betydningen “bevidnet” er gammel og knyttet til skriftlige handlinger, hvor uafhængige vidner skulle vitterliggøre (bekræfte) underskrifter og indhold. Herfra kommer faste vendinger som “vitterlig kopi” og “vitterlighedsvidne”. Som adverbium (“vitterligt”) har ordet i nyere tid fået en mere generel, retorisk funktion som eftertryk: “Det er vitterligt sådan, at …”. Den litterære adjektivbrug (“vitterlig sandhed”) forekommer i dag mest i højstemt eller stiliseret sprog.

• vitterlighed: det forhold, at noget er bevidnet eller alment kendt.
• vitterliggøre: at bevidne/attestere (fx en underskrift).
• vitterlighedsvidne: person der bekræfter/attesterer en underskrift.
• attestation, attestere: nært beslægtede juridiske begreber.
• notorisk/notoriet: i juridisk forstand “alment kendt”; i hverdagssprog ofte “berygtet”.

• I almindelig prosa kan “vitterligt” ofte erstattes af “faktisk” eller “virkelig” for et mere neutralt tonefald.
• I juridiske og administrative sammenhænge bør “vitterlig” bruges i sine faste, formelle betydninger (vitterlig kopi, vitterlighedsvidne).
• Undgå at gradbøje (“mere/aller-vitterligst”); det virker kunstlet.