Volatilitet betydning

Volatilitet dækker over to centrale idéer, afhængigt af kontekst:

• Statistisk/økonomisk: Et mål for spredningen af observationer over tid (typisk standardafvigelse af afkast). Høj volatilitet = store udsving; lav volatilitet = små udsving.
• Kemisk/fysisk: Et stofs flygtighed, dvs. hvor let det går over i gasform; nært knyttet til damptryk og kogepunkt.

I overført betydning beskriver volatilitet generelt uforudsigelighed, uro eller svingende tilstande.

Etymologi: Fra latin volatilis (“flyvende, flygtig”) af volare (“at flyve”), via fransk volatilité og engelsk volatility. I dansk bruges både adjektivet volatil (fx “et volatilt marked”) og substantivet volatilitet.

Beslægtede former: volatil (adj.), non-volatil (ikke-flygtig), volatiliser(e) (sjældnere i dansk).

I finans er volatilitet et kvantitativt mål for risiko forstået som udsving. Formelt bruges ofte standardafvigelsen (σ) af periodiske afkast. Volatilitet kan opgøres over forskellige horisonter (daglig, månedlig, årlig) og skaleres typisk som: årlig volatilitet ≈ daglig volatilitet × kvadratroden af 252 (handelsdage).

• Historisk (realiseret) volatilitet: Beregnet ud fra observerede afkast i en periode.
• Impliceret volatilitet: Udledt af optionspriser (fx Black-Scholes); udtrykker markedets forventning til fremtidige udsving.
• Indeks: VIX (USA) og lignende måler impliceret volatilitet på aktieindeksoptioner.
• Egenskaber: Volatilitet klynger ofte (perioder med uro efterfølges af mere uro), og fordeling af afkast kan have “tykke haler”.
• Modeller: GARCH (tidsvarierende volatilitet), lokal/stokastisk volatilitet i optionsprissætning.
• Praksis: Bruges i risikostyring (Value-at-Risk), porteføljeoptimering, stress-tests og prissætning af derivater.

Bemærk: Volatilitet måler udsving, ikke om afkast er gode eller dårlige. Høj volatilitet kan være forbundet med både store gevinster og tab.

I kemi angiver volatilitet, hvor let et stof fordamper. Den er høj, når damptrykket er højt og kogepunktet lavt ved givet tryk. Flygtige stoffer (fx æter, aceton, benzin) fordamper let, danner ofte brændbare/lugtende dampe og kræver ventilation og sikker håndtering. Ikke-volatiler (fx salte, metaller ved stuetemperatur) har lav flygtighed.

• Faktorer: Molekylmasse, intermolekylære kræfter (fx hydrogenbinding), temperatur og tryk.
• Måling: Damptryk (Pascal), fordampningsrate, termogravimetrisk analyse; relateret til kogepunkter.
• Anvendelser: Destillation, parfumeri, maling/opløsningsmidler, materialevalg, miljøvurdering (VOC).

Uden for teknik og finans bruges ordet om situationer præget af ustabilitet:

• Politik/samfund: “Vælgernes volatilitet” om svingende partiskifte.
• Forsyningskæder: Svingende efterspørgsel eller leverancer.
• Vejr/klima: Ustabilt vejrmønster med hyppige udsving.
• Valuta/handel: “Volatil handelsdag” med store kursbevægelser.

• “Markedet oplevede høj volatilitet efter rentemeldingen.”
• “Impliceret volatilitet steg, hvilket gjorde optionerne dyrere.”
• “Porteføljen blev omlagt for at reducere volatiliteten.”
• “Æterens høje volatilitet kræver god ventilation i laboratoriet.”
• “Volatiliteten i energipriserne udfordrer budgetlægningen.”
• “Vælgernes stigende volatilitet gør valgets udfald usikkert.”
• “Produktets opløsningsmiddel er valgt for moderat volatilitet og hurtig tørring.”
• “Perioden var præget af lav volatilitet og stabile kurser.”

• Generelt: ustabilitet, svingningsgrad, variabilitet, uro, nervøsitet (om markeder, uformelt).
• Finans/Statistik (beslægtede mål): standardafvigelse, varians, spredning, usikkerhed, risiko (ikke helt synonymt).
• Kemi: flygtighed, fordampningsvillighed; VOC (volatile organiske forbindelser).
• Relaterede termer: beta (markedsfølsomhed, ikke det samme), likviditet (handelbarhed), korrelation, kurtosis, Value-at-Risk.

• Generelt: stabilitet, ro, forudsigelighed.
• Finans: lav volatilitet, lav-svingende, defensiv (om aktier, uformelt).
• Kemi: ikke-flygtig, non-volatil, lav flygtighed.

Begrebet har rødder i naturfilosofien som “flygtighed” af stoffer. I moderne dansk fik volatilitet udbredt teknisk brug i kemi i 1800-tallet og blev fra slutningen af 1900-tallet central i finansiel terminologi, især med derivatmarkedernes vækst og modeller som Black-Scholes og GARCH. I dag bruges ordet både teknisk og i almindelig prosa om ustabile forhold.

• Finans: Dimensionsløst, angives ofte i procent pr. tidsenhed (fx 20 % årligt). Horisont og metode (glidende vindue, eksponentiel udglatning) påvirker tallet.
• Kemi: Damptryk (Pa), kogepunkt (°C), Henrys konstant, fordampningsrate; alle relateret til flygtighed.

• Volatilitet = risiko: Ofte brugt sådan, men den måler kun udsving, ikke retningen eller alle risikotyper (fx likviditets- eller kreditrisiko).
• Høj volatilitet er altid dårlig: Den kan også afspejle muligheder og prisdannelse efter ny information.
• Beta = volatilitet: Beta måler følsomhed relativt til et benchmark; volatilitet måler absolut spredning.

• Flygtighed (kemi)
• Standardafvigelse, varians
• Impliceret volatilitet, VIX
• GARCH, Black-Scholes
• Risk management, VaR

• Engelsk: volatility
• Tysk: Volatilität
• Fransk: volatilité
• Svensk: volatilitet
• Norsk: volatilitet