Volontør betydning
En volontør er en person, der arbejder frivilligt og typisk ulønnet for at opnå erfaring, bidrage til en sag eller lære et fag indefra. I moderne dansk bruges ordet både om ulønnede praktikanter i fx kultur- og mediebranchen og om frivillige, der arbejder for humanitære organisationer – ofte i udlandet.
Betydning og nuancer
Ordet volontør dækker flere nært beslægtede betydninger:
- Ulønnet praktikant/trainee i en virksomhed eller institution (fx museum, arkiv, redaktion, ambassade), typisk for at lære arbejdsområdet at kende og opbygge erfaring.
- Frivillig hjælpearbejder, ofte udsendt af en organisation (kirkelig, humanitær, udviklings- eller højskolemiljø), som arbejder for en sag mod kost/logi og evt. lommepenge.
- Historisk: en person, der frivilligt gjorde tjeneste for at kvalificere sig til en senere lønnet stilling – i 1700-1800-tallet bl.a. i militæret (officersaspirant) og i embedsværket (kontorvolontør).
Del af tale: substantiv, fælleskøn (en volontør, volontøren; flere volontører, volontørerne).
Etymologi
Volontør kommer via tysk Volontär fra fransk volontaire ‘frivillig’, som igen går tilbage til latin voluntās ‘vilje’. På dansk har ordet fået endelsen -ør i analogi med andre fransk/tyske låneord (ingeniør, direktør).
Udledning, bøjning og udtale
- Bøjning: en volontør – volontøren – volontører – volontørerne.
- Afledninger: volontørarbejde, volontørstilling, volontørkontrakt, kontorvolontør, udenrigsvolontør.
- Udtale (vejledende): vo-lon-TØR [ca. vɔ-lɔn-ˈtøɐ̯].
Eksempler på brug
Nedenfor vises typiske anvendelser i forskellige sammenhænge.
- Kultur/viden:
- Hun var volontør på museet, hvor hun arbejdede med registrering af samlingen.
- Arkivet søger en volontør til digitalisering af fotos.
- Som volontør på redaktionen lærte han interviewteknik og research.
- Udenrigs- og NGO-arbejde:
- Efter studiet rejste han som volontør til Tanzania for at undervise i engelsk.
- Organisationen tilbyder et seksmåneders volontørforløb med kost, logi og lommepenge.
- Hun var volontør i nødhjælpsarbejdet efter oversvømmelserne.
- Embedsværk/administration (historisk og nutidigt):
- I 1800-tallet kunne man blive kontorvolontør i et ministerium for at komme i betragtning til fast ansættelse.
- Han begyndte som volontør på ambassaden i Paris og blev senere ansat som fuldmægtig.
- Militærhistorisk:
- I 1700-tallet tjente mange unge som volontører ved regimenterne for at blive officerer.
Relaterede termer og afgrænsning
“Volontør” overlapper med flere andre betegnelser, men er ikke identisk med dem:
Betegnelse | Typisk aflønning | Formål/ramme | Bemærkning |
---|---|---|---|
Volontør | Ulønnet eller symbolsk (kost/logi, lommepenge) | Lære/erfare, bidrage frivilligt | Ofte midlertidig, kan være springbræt |
Frivillig | Ulønnet | Forening/NGO, civilsamfund | Bredt begreb; ikke nødvendigvis læringsforløb |
Praktikant | Kan være lønnet eller ulønnet, ofte via uddannelse | Uddannelses- eller læringsforløb | Mere formel tilknytning til studie |
Trainee | Lønnet | Struktureret oplæring i en virksomhed | Rekrutterings- og karriereforløb |
Synonymer
- Ulønnet praktikant (nær synonym i kontor/kultur/medier)
- Frivillig (i NGO-/foreningsarbejde)
- Medhjælp(er) (kontekstafhængigt)
- Aspirant (historisk/administrativt)
Bemærk: Ingen af synonymerne dækker hele spændet af “volontør”. “Frivillig” mangler ofte læringsdimensionen; “praktikant” kan være lønnet og uddannelsesforankret.
Antonymer
- Lønnet medarbejder
- Fastansat, funktionær
- Professionel (i betydningen ansat og aflønnet)
Historisk udvikling
- 1700–1800-tallet: “Volontør” betegner personer, der frivilligt gør tjeneste for at kvalificere sig – især i militæret og i embedsværket (kontorvolontører).
- 1900-tallet: Begrebet breder sig til handel, presse og kulturinstitutioner; ofte som ulønnede læringsforløb.
- Senere 1900–2000-tallet: Fremvækst af civilsamfundsorganisationer og internationalt hjælpearbejde giver “volontør” en stærk NGO- og højskolekonnotation.
- I dag: Brugt om ulønnede forløb i kultur/medier/NGO’er; i almindelig tale overlapper det med “frivillig”. I nogle miljøer virker ordet en smule formelt eller gammeldags.
Juridiske og praktiske forhold (Danmark)
- En volontør er typisk ikke ansat på overenskomst og modtager som udgangspunkt ikke løn. Får ofte kost/logi, lommepenge eller refusion af udgifter.
- Uden for uddannelsesforløb kan ulønnet arbejde, der ligner almindeligt lønarbejde (faste arbejdstider, arbejdspligt, produktivitetskrav), efter omstændighederne udløse krav på løn og ansættelsesvilkår som for ansatte.
- NGO-volontører, især i udlandet, arbejder ofte under særlige ordninger (forsikring, sikkerhed, introduktionskursus). Læs altid kontrakt og forsikringsvilkår.
Sprogbrug og stil
- Register: neutral til let formelt; kan virke traditionelt/gammeldags i nogle sammenhænge.
- Brug “frivillig” i foreningsarbejde og “praktikant”/“trainee” i uddannelses- og rekrutteringsforløb, medmindre institutionen selv anvender “volontør”.
Faste forbindelser og kollokationer
- kontorvolontør, udenrigsvolontør, pressevolontør, museumvolontør
- volontørstilling, volontørforløb, volontørkontrakt, volontørprogram
- at gøre tjeneste som volontør, at tage ud som volontør
Oversættelser og parallelsprog
- Engelsk: volunteer (generelt), intern (ulønnet praktikant), volunteer worker (NGO)
- Tysk: Volontär (især i medier/forlag; kan være betalt), Freiwilliger (frivillig)
- Fransk: volontaire (frivillig), stagiaire (praktikant)
- Svensk: volontär (frivillig/NGO), praktikant
- Norsk: volontør / frivillig, praktikant
Korte retningslinjer for brug
- Brug “volontør” når der er fokus på frivillig/ulønnet indsats med læring eller udsendelse gennem en organisation.
- Angiv gerne rammerne: varighed, ydelser (kost/logi), læringsmål, vejledning.
- Undgå tvetydighed ved at supplere med “ulønnet”, “NGO-”, “kontor-” eller “udsendt” efter behov.