Vorde betydning

Vorde er et gammeldags dansk verbum, der betyder “at blive” eller “at komme til at være”. Ordet bruges næsten udelukkende i højstemt, arkaisk eller bibelsk sprog og forekommer derfor sjældent i moderne mundtligt dansk.

Betydning

Vorde angiver en overgang fra én tilstand til en anden – altså det samme semantiske felt som blive. Hvor blive høres i alle sproglige registre, er vorde reserveret til ceremonielle, poetiske eller historiske sammenhænge. Typisk oversættes ordet i dag blot til “blive”, “tage form” eller “udvikle sig til”.

Etymologi

Ordet kan føres tilbage til oldnordisk verða, som igen stammer fra urgermansk *werþaną, “blive, hænde”. Det har kognater i:

• Tysk: werden
• Engelsk (oldengelsk): weorðan
• Svensk og norsk: varda (dialektalt / arkaisk)
• Gotisk: waírþan

I middelalderdansk hed verbet vorthæ / vurde, som senere fik den nyere skriftform vorde.

Morfologi og bøjning

Brug og kontekst

Vorde optræder især i:

• Liturgiske tekster og bibeloversættelser
• Højtidelige eller juridiske formuleringer
• Ældre litteratur fra før ca. 1900
• Formelle artigheder, fx gamle kontrakter eller bevillingsdokumenter

I moderne skriftsprog vælges blive, medmindre man bevidst ønsker en arkaiserende effekt.

Eksempler på brug

• “Helliget vorde dit navn.” (Fadervor, autoriseret bibeloversættelse 1931)
• “Det vorder mig en sand glæde at byde Dem velkommen.” (højtidelig velkomsttale)
• “Én gang vordet konge, aldrig mere barn.” (poetisk sentens)
• “Skulle uenighed opstå, vorder sagen at indbringe for Voldgiftsretten.” (gammel kontrakt)
• “Thi mens det vort mørkt, lod han bålet lyse.” (romantisk digt fra 1800-tallet)
• “Alt er vorden nyt.” (moderniseret bibelcitat)

Synonymer og relaterede termer

• blive – nutidens direkte erstatning i almindeligt sprog
• udvikle sig til
• tage form
• komme til at være

Antonymer

• forblive
• bestå
• vedvare

Historisk udvikling og stilistisk værdi

I middelalderen var vorde almindeligt. I takt med sprogets forenkling i 1500-1700-tallet blev det gradvist afløst af blive. Efter retskrivningsreformen 1948 gled ordet ud af dagligdags skrift og tale, men overlevede i faste religiøse vendinger. I dag signalerer det:

• Højtidelighed eller bibelsk tone
• Historisk kolorit i romaner, film og rollespil
• Formeltyngde i ceremonielle dokumenter

Relaterede faste vendinger og udtryk

• “Helliget vorde dit navn” – klassisk bønneled
• “Æret vorde hans minde” – benyttet i nekrologer og mindetaler
• “Lys vorde” – poetisk omskrivning af “Der blive lys” (fra Skabelsesberetningen)

Sammenfatning

Vorde er et historisk verbum med betydningen “blive”. Det hører hjemme i højlitterært, bibelsk og juridisk sprog og anvendes i dag primært for at skabe formel eller arkaisk stemning. Kender man ordets bøjning, etymologi og stilistiske nuance, kan man bruge det bevidst til at tilføre tekster tyngde, tradition og sproglig variation.