Votum betydning
Ordet votum betyder grundlæggende “stemme”, “afstemningsresultat” eller “udtalt ønske/tilkendegivelse” og bruges især i juridiske, politiske og kirkelige sammenhænge om en formel afgivet mening eller dom.
Betydning og brug
Votum dækker i moderne dansk primært tre nært beslægtede betydninger:
- Afstemningsstemme – den enkelte stemme, man afgiver i en afstemning. “Han afgav sit votum imod forslaget.”
- Flertalsafgørelse eller beslutning – det samlede resultat af en afstemning. “Forslaget faldt med 57 vota mod 44.”
- Motiveret udtalelse eller dom – især i domstole, nævn, råd o.l. bruges ordet om den enkelte dommers skriftlige begrundelse. “Mindretallets votum blev vedlagt dommen.”
Etymologi
Votum kommer af latin votum “løfte, bøn, ønske”, afledt af vovere “at love, aflægge løfte”. Ordet blev via kirkelatin og middelalderlatin optaget i en række europæiske sprog som betegnelse for en aflagt viljeserklæring, siden for stemmeafgivning. I dansk kendes det fra 1600-tallet.
Grammatik og bøjningsformer
| Bøjning | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| Ubestemt | et votum | flere vota / votumer * |
| Bestemt | votummet | votaene / votumerne |
* Vota (latin flertalsform) er mest udbredt i juridisk og kirkeligt sprog; votumer er almindelig dansk pluralis.
Anvendelse i praksis – righoldige eksempler
- Parlamentarisk: “Mistillidsvotum” – en formel afstemning om en regerings fortsatte mandat.
- Retlig: “Højesterets mindretalsvotum” – et afvigende synspunkt fra et eller flere dommere.
- Kommunal bestyrelse: “Ved lige stemmetal er borgmesterens votum udslagsgivende.”
- Kirketerm: “Menighedsrådets votum om præsteansættelsen var enstemmigt.”
- Akademisk foreningsliv: “Forslaget blev vedtaget med 32 vota mod 5.”
- Faglitteratur: “Dommer X føjede et særskilt votum, der præciserede fortolkningen af loven.”
- Internationalt: “FN-resolutionen krævede to tredjedeles flertal af de afgivne vota.”
Relaterede termer og synonymer
- Stemmeseddel – konkret papir eller elektronisk afkrydsning.
- Afgivelse – processen ved at stemme.
- Rösta (svensk), vote (engelsk), voix (fransk) – beslægtede begreber.
- Særvotum – et afvigende eller supplerende votum.
- Mistillidsvotum – votum rettet mod regering eller leder.
Synonymer og antonymer
| Synonymer | Antonymer |
|---|---|
| stemme, afstemning, beslutning, erklæring, domsbegrundelse | tavshed, abstention, udeblivelse, ikke-deltagelse |
Historisk udvikling
I antikkens Rom betød votum oprindeligt et religiøst løfte til en guddom. Senere flyttedes betydningen mod civil retorik: udtalte ønsker i senatet. I middelalderens kirke aflagde munke vota (fattigdom, kyskhed, lydighed). Fra 1500-tallet udvikles brugen i europæiske parlamenter til at betegne formelle stemmer. I dansk højesteretspraksis optræder ordet hyppigt fra 1800-tallet.
Votum i forskellige fagområder
- Juridisk: betegnelse for dommernes begrundelser; skilles ofte i flertals- og mindretalsvotum.
- Politik: bruges i forbund med mistillidsvota, finansvota m.m.
- Kirketid: et votum kan være en kort bibelsk hilsen før gudstjenesten (“Votum og kirkebøn”).
- Akademia: i universitetsråd benyttes votum som formel stemme.
Udtryk og idiomer med “votum”
- At sætte noget under votum – at sende en sag til afstemning.
- Frifindende votum – et votum der går ud på frifindelse.
- Bindende votum – afgørelse, der har retskraft.
- Adskilte vota – når dommere skriver hver sin begrundelse i stedet for en fælles.
Oversættelser
| Sprog | Ord |
|---|---|
| Engelsk | vote, judgment opinion |
| Tysk | Votum, Stimme |
| Fransk | vote, voix |
| Spansk | voto |
| Latin | votum |
Kilder og videre læsning
- Den Danske Ordbog (ordbog.dk) – opslag: “votum”.
- Højesterets domssamling (UfR) – eksempler på særvota.
- Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Ordbog over det danske Sprog.
- Oxford Latin Dictionary – etymologisk baggrund.